Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Superstudenter er kun super i Danmark

Som udlandsdansker, der har gået i skole og gymnasium i Luxembourg, er det utroligt forargende at læse om eleverne i de danske skoler, der mildest talt svømmer rundt i 12-taller. Hvorfor skal danskere i udlandet være dårligere stillet uddannelsesmæssigt på trods af et højere fagligt niveau?

 

Det er nu blevet tid til, at årets studenter får deres eksamensbevis, og atter læser jeg den ene artikel efter den anden om »super­studenter« i Danmark, der scorer topkarakterer i gennemsnit.

Jeg har igen læst en artikel om en dansk student, der scorede intet mindre end 20 12-taller, som medførte et gennemsnit på 13. Studenten fortæller, at hun har brugt »mellem tre og fem timer om dagen på at læse op til eksaminerne«, og at der har været perioder, hvor der ikke har været tid til kæreste og familie.

Som udlandsdansker, der har gået i skole og gymnasium i Luxembourg, er det utroligt forargende at læse om eleverne i de danske skoler, der mildest talt svømmer rundt i 12-taller (og i øvrigt får gennemsnits­karakterer, som ligger over skalaen!). Det at bruge mellem tre-fem timer om dagen og hverken have tid til familie, venner, sport eller kæreste er fuldstændig normalt i Luxembourg – og dette ikke kun i den afgørende eksamensperiode, hvis man ønsker bare nogenlunde fornuftige karakterer i løbet af året. En skoledag her hedder 8.45-16.30 fra mandag til fredag, og de tre-fem timers arbejde lægges oveni, når man kommer hjem efter en lang dag. I mit sidste år på gymnasiet mindes jeg flere aftener, hvor jeg har læst til langt ud på natten og har måttet sætte vækkeur til kl. 5 om morgenen for at fortsætte inden skolestart.

PÅ TRODS AF, at mange af os knokler mindst lige så meget som »superelever« i Danmark, er det slet ikke muligt for selv de absolut bedste elever at få et gennemsnit på 10 (som er topkarakteren i vores skolesystem). I de 12 år, jeg har gået på Europaskolen, har jeg aldrig hørt om nogen med et rundt 10-tal i gennemsnit på gymnasiet, og det skal lige nævnes, at der er omkring 5.000 elever fra forskellige europæiske lande på denne skole. Nu kan man nemt komme og påstå, at eleverne måske er mere intelligente i Danmark, siden det at få top­karakterer er standard. Det er desværre et faktum, at mange af de danske elever i Luxembourg, som har svært ved skolen, bare flytter til Danmark, hvor de så pludselig scorer topkarakterer i diverse fag, som de ikke kunne bestå i Luxembourg.

Udover de væsentligt længere skoledage, flere lektier, forberedelse og pres i Luxembourg i forhold til i Danmark, bliver vi undervist på flere forskellige sprog. Historie-, geografi- og økonomi-undervisning havde jeg for eksempel på tysk, mens andre har det på fransk eller engelsk. Udover tysk havde jeg undervisning på dansk, engelsk, luxembourgsk og spansk. Eksaminerne foregår naturligvis på samme sprog som undervisningen og bliver rettet af indfødte talere. Også de sproglige færdigheder er katastrofale i Danmark, hvilket jeg især observerer, når jeg får besøg af familie og venner, der kommer ned fra Danmark.

Det er dybt til grin, når danske bekendte fortæller om deres 12-taller i mundtlig engelsk, når de knap nok kan bestille deres egen mad på en engelsktalende restaurant. Selv i skriftlige dansk-opgaver oplever jeg ofte, at folk kommer hjem med topkarakterer på trods af deres manglende evne til at stave. Hermed ikke sagt, at det udenlandske skole­system er det bedste system, men der er slet ingen tvivl om, at de danske elever i Danmark har det alt for nemt, og bliver minimalt udfordret i forhold til det internationale niveau.

Dette medfører også, at udlandsdanskere bliver dårligt stillet, når de efter gymnasiet eventuelt vil søge ind på videregående uddannelser i Danmark. På papiret er det nemlig umuligt for os at opnå disse ekstremt høje gennemsnit, som de smider til højre og venstre i Danmark, og som det kræver for at blive optaget på danske universiteter. Som om det ikke er nok, må elever i Danmark gange deres gennemsnit op med mere, end vi som udlands­danskere må, hvis vi vil læse videre i Danmark, hvilket på ingen måde hænger sammen. Når det så er sagt, høres der utroligt meget tale om ligestilling og harmonisering på tværs af grænserne i EU. Jeg spørger derfor mig selv, hvorfor dette ikke også er tilfældet, når det kommer til skolesystemet? Og hvorfor danskere i udlandet skal være dårligere stillet uddannelsesmæssigt på trods af et højere fagligt niveau?

JEG TALER VIST på vegne af mange udlands­danskere, når jeg påpeger, at det lave danske niveau er et problem, da ikke kun udlandsdanskere bliver forulempet i Danmarks uddannelsessystem, men også danskere bliver forulempet, når de kommer ud på det internationale marked eller vælger at flytte til udlandet.

Jeg mener, at det danske skolesystem gør eleverne en bjørnetjeneste: De enormt høje karakterer gør det selvfølgelig væsentligt nemmere for danskere at blive optaget forskellige steder og anset som værende højt begavede – dog vil de i den virkelige verden komme i klemme, da de praktisk talt har fået for meget foræret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.