Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Sundheds-platformen – tidens måske største fiasko i sundhedsvæsenet

"Hvis systemet er et fejlkøb, må vi at erstatte det med noget andet." Modelfoto: Scanpix
"Hvis systemet er et fejlkøb, må vi at erstatte det med noget andet." Modelfoto: Scanpix

Det er nok ingen læser ubekendt, at Region Hovedstadens indkøb af den såkaldte Sundhedsplatform (SP) ikke er kommet særlig godt fra start. Platformen er stødt på kraftig modstand fra specielt sygehuslægerne, som oplever en betydelig ekstra belastning.

Arbejdsprocessen kræver, at lægen skal klikke sig igennem utallige skærmbilleder på en meget lidt brugervenlig måde. På en normal arbejdsdag kan det blive til flere tusind klik. Lægen mister meget hurtigt overblikket; men det værste er, at brugeren mister tilliden til, at systemet faktisk lagrer og sender information om patienten derhen, man ønsker det.

Når lægen eller sygeplejersken skal bruge så megen tid på at håndtere systemet, går der tid fra den egentlige behandling. Handlinger, der tidligere tog en time, tager nu to. Hermed nedsættes den samlede produktivitet på et sygehus. Den enkelte medarbejder forsøger at kompensere ved at arbejde ekstra, og det går jo ikke i det lange løb.

Manglende indberetninger til Landspatientregistret (LPR) har allerede givet regionen et tab på et stort millionbeløb. Når man hertil lægger manglende indtægter ved en for lav produktivitet, kan de økonomiske konsekvenser blive katastrofale for regionen.

Ingen vil betvivle nødvendigheden af, at digitaliseringen af sundhedsvæsenet behøver et kraftig løft. Mange forskellige løsninger er udviklet over årene til at styre den megen information, som helst skulle flyde uhindret mellem sundhedsvæsenets mange aktører. Det centrale spørgsmål er bare, om Sundhedsplatformen grundlæggende er det rigtige produkt, der blot kræver meget lang implementeringstid, eller om det helt basalt er et fejlkøb. Der skal to forskellige strategier til alt efter svaret.

I det første tilfælde må man allokere meget mere tid til sekretærbistand og tilpasninger af systemet og betale, hvad det koster. Man må vente med at høste besparelserne, indtil tingene fungerer.

Hvis systemet er et fejlkøb, må vi erstatte det med noget andet.

Region Midt har fået udviklet et system (MidtEPJ, som har kostet en brøkdel af Sundhedsplatformen, men som virker til medarbejdernes tilfredshed.

Vores holdning er, at vi må have klarhed over dette problem. Vi foreslår, at Region Hovedstaden får indtil udgangen af dette år til at bevise, at Sundhedsplatformen ikke er en fejlinvestering. Samtidig må vi se på, hvad det vil koste at skifte til MidtEPJ, hvis det ved årsskiftet viser sig, at Sundhedsplatformen ikke kan leve op til forventningerne. Det nye regionsråd skal være klar til at vælge om til gavn for patienter, medarbejdere og regionens fremtidige økonomi.

På den måde kan vi afværge tidens måske største fiasko i sundhedsvæsenet.

  • Niels Høiby er overlæge, dr.med., medlem af Regionrådet (LA). May-Britt Kattrup er MF (LA). Stig Jørgensen er læge, HD. Jacob Rosenberg er overlæge, dr.med. Alle er kandidater til regionsvalget 2017 (LA).

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.