Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Sund mistillid til magten

Hvert år viser en tilbagevendende meningsmåling, at politikerne er den samfundsgruppe, danskerne har mindst tillid til – mindre end til journalister, ejendomsmæglere og brugtvognsforhandlere. I 2014 viste målinger, at andelen, der har tillid til politikerne, på få år er godt halveret, til kun 36-38 pct., hvilket er det laveste i 30 år. Næppe tilfældigt har andre målinger vist, at op mod 60 pct. af danskerne mener, at »politikerne blander sig i stigende grad i ting, de ikke burde blande sig i«.

Den slags holdninger begræder nogle – mestendels politikerne selv – som udtryk for noget problematisk for demokratiet. Men er det nu egentlig også det? Måske er mistillid til magthaverne i virkeligheden lige så sundt, som tillid til ens medmennesker i øvrigt er godt.

I den sidste kategori scorer vi traditionelt højt: Når samfundsforskere måler, hvor stor tillid folkeslag har til hinanden indbyrdes – inkl. de, medborgere de ikke kender personligt – ligger danskerne med næsten 80 pct. klart i verdens tillidstop.

Det er en god ting: Hvis man tror, at genboen røver ens hjem, når han ved, at man er bortrejst på ferie, eller at posten ikke leverer de breve og pakker, man har betalt for, ja, så er det svært at få et samfund til at hænge sammen. Skal man oven i købet bruge alle sine penge og kræfter på at barrikadere sit hjem, anskaffe våben og hyre vagtværn, o.s.v., bliver der ikke overskud til hverken arbejde, hygge eller megen kærlighed. Tillid til at man ikke bliver snydt, bedraget og bestjålet af kæresten, vennen, genboen, postbuddet og kollegaen er essentielt for at få et samfund til at hænge sammen.

Det samme kan ikke siges om politikeren. Som gruppe besidder politikerne kollektivt en magt, der i praksis langt overgår, hvad ikke blot kærester, venner, naboer, postbude, kolleger eller selv de rigeste kapitalister har: Evnen til gennem det, man kalder »statens legale voldsmonopol«, at gennemtrumfe beslutninger. Som regel fredeligt, men i sidste ende med truslen om tvang og fængsel som backup. Til at forhindre flertalstyranni og magtmisbrug af et vilkårligt flertal i det politiske system har man i moderne retssamfund tilstræbt en magtdeling: Mellem lovgivende, udøvende og dømmende dele af staten. Med grundlovssikrede frihedsrettigheder, samråd, høringer, ombudsmænd, undersøgelseskommissioner og andet til at holde hinanden i ørerne med.

Men i sidste ende kan et tilpas stort flertal af vælgerne, der ukritisk lader en samfundsgruppe eller alliance af forskellige grupper sætte sig på størstedelen af det politiske system, i praksis sætte selve den magtdeling, der er et nødvendigt element i et demokratisk retssamfund, ud af spil og bruge magten vilkårligt. Og som Ronald Reagan sagde: Den stat, der er stor nok til at give dig alt, er også stærk nok til at tage alt fra dig.

Netop her er det nødvendigt at huske på, at det at være politiker, når alt kommer til alt, handler om at opnå magten og beholde magten. For selv den mest idealistiske politiker er det at have magten den nødvendige forudsætning for at kunne gøre det rette.

Derfor er en solid mistillid til politikerne slet ikke nødvendigvis så dårlig en ting. Politikerlede og mistillid til magthaverne kan meget let synes som ubehagelige fænomener, men over for ambitiøse magtmennesker med statsmagten som redskab, er det måske slet ikke så skidt en forsvarsposition.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.