Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Chefredaktørens blog

Stram så op på nytårstalerne

Lisbeth Knudsen, ansv.chef-redaktør
Lisbeth Knudsen, ansv.chef-redaktør

For mange danskere er det en tradition at se Dronningens og statsministerens nytårstaler. Dronningens tale har været sådan en god eftertænksom måde at slutte året på inden nytårsfestlighederne, og statsministerens en måde at begynde et nyt år på. I Danmark har monarken holdt nytårstale siden 1. januar 1941, og TV har transmitteret den siden 1958. Dronning Margrethe har gennem sin efterhånden lange regentperiode udviklet sine taler til at have et eller to særlige personlige opmærksomhedspunkter om tidens tendenser eller et særligt ordvalg, der huskes længe, som den om de »dumsmarte« bemærkninger. Hun har i etiske spørgsmål ikke holdt sig tilbage for at revse danskerne, bl.a. hvad angår holdningen til nydanskere og modtagelsen af flygtninge som i dette nytårs tale. Det var den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, der indledte traditionen i Danmark med den første radiotransmitterede nytårstale 1. januar 1940. Det var dog først med Venstremanden Knud Kristensen i 1946, at det blev en fast opgave for statsministeren at holde nytårstale. Statsministerens tale har typisk haft en mere konkret politisk karakter og gerne med en enkelt politisk overraskelse eller to, mens Dronningen har taget sig af de danske værdier. En arbejdsdeling, der styres nøje fra Statsministeriet. Det er tradition, at statsministeren i nytårstalen ser tilbage på årets større begivenheder, den aktuelle politiske situation og indimellem lancerer større politiske planer for det ny år. Det var således i sin første nytårstale i 2002, at Anders Fogh Rasmussen lancerede sin stærkt omdiskuterede plan om sanering af råd og nævn. Det var i Lars Løkke Rasmussens foreløbig sidste nytårstale i 2011, at han lancerede afskaffelsen af efterlønnen og dermed gav bolden op til et både politisk modigt og dramatisk valgoplæg.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har i sine nytårstaler mere lagt op til at forklare og forsvare sin politik end til at lancere nye tiltag. Dette års tale var ingen undtagelse, selv om nytårstalen havde været en enestående mulighed for hende til at stemme tonen til det kommende valg og sætte scenen for de næste politiske initiativer, det være sig i form af ny vækstpakke eller andet, som kunne skabe løfter om bedre tider. Her var en jeg, jeg og atter jeg-historiefortælling og bestemt ikke nogen omfavnelse af regeringen som helhed eller regeringspartneren i særdeleshed. Det var Thorning alene mod verden, som viste modet til at gøre det upopulære for Danmarks fremtids skyld. Hvor dristig Dronningen må være i sine elskede opsange til danskerne, bestemmer Statsministeriet, men helt ærlig, så skader det ikke at få lidt gammeldags værdier ind i vores forjagede og egocentriske tider den ene gang om året. Hvad angår statsministerens nytårstaler, så burde det være en rimelig forventning for vælgerne at få et konkret fremadrettet politisk oplæg at forholde sig til og ikke kun en æresrunde om fællesskabet og sammenholdet og orden i økonomien krydret med et par historier om Holger fra blå stue i Valby eller Laura på 21 med en svær barndom, der nu hjælper andre, eller Else på 93 fra Egecentret i Sorø, som gør stolegymnastik. Helt ærligt – vi må kunne forvente os noget mere konkret i et valgår og med så store udfordringer, som vi står med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.