Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Borgerlige ord

Storbritannien skal ikke styre os

»Fællesnævneren med EU-partierne må være, at Danmark i EU skal kæmpe for, at unionen bliver stærk i de store ting og mindre nidkær i de små sager.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør
Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør

Hvis det bliver et nej ved den snarlige britiske folkeafstemning, overvejer Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl seriøst at følge Storbritannien ud i et nyt løsere samarbejde med EU, og bliver det et ja, som DF-lederen foretrækker, vil han have en aftale med EU i lighed med Storbritannien og om nødvendigt en dansk folkeafstemning. Men selv om Storbritannien er én blandt flere allierede, når det handler om at få et slankere, mere smidigt EU, vinder vi ikke ved at klistre os op ad briterne. Snarere gambler vi med Danmarks interesser. National interessevaretagelse handler om indflydelse. Netop det vinder vi ved at afgive suverænitet til EU, der mere end et lille land har muskler i en verden med massive grænseoverskridende problemer.

Dansk Folkeparti fisker i rørte vande, når Thulesen Dahl ønsker, at vi skal ligge i ske med Storbritannien. Folkestemningen efterlyser klart grænser for politik i EU. At den nye EU-Kommissions arbejdsprogram, stats- og regeringschefernes konklusioner på topmøder og den seneste EU-traktat er udtryk for dette, er ikke det samme som, at det går hurtigt nok. Det synes også at være udenrigsminister Kristian Jensens erkendelse i Berlingske 24. april. Til gengæld efterspørges EU-muskler, når det handler om at håndtere flygtninge- og migrantkrisen. At de ydre grænser er smuldret under krisen, så indre grænsekontrol er blevet rejst som landeværn, er det bedste bevis på, at EUs krise er dyb.

Selv om den danske EU-linje i mange år har været præget af en nordvesteuropæisk reformtilgang, er Storbritannien med sin stejle tilgang ikke altid medspiller. Vi deler ikke synspunkter i et og alt. Og vi er mere forskellige, end DF-lederen giver indtryk af i forhold til vores behov for at være i hjertet af EU.

Vi er nemlig hverken et stort land med et sprog, som hele verden taler. Eller en økonomisk kæmpe med et finanscentrum som London, endsige med en dronning der er statsoverhoved for 15 nationer og et Commonwealth med 53 medlemsstater, som derved rækker ud i verden. Vi har ikke universiteter og forskning, som hele verden søger til.

Danmark er derimod en lille, åben økonomi. Hovedparten af vores EU-handel ligger uden for UK. Som international aktør er vi små. Det har som lille land givet os gevinster med mere end 40 års medlemskab, at vi søger indflydelse ved at påvirke det ofte meget tekniske EU-samarbejde. Her varetages vores nationale interesse bedst. Men enhver kan se, at EU ikke fungerer optimalt. Vejen frem er at koncentrere sig om de reelle problemer i stedet for at bruge kræfterne på at ændre de institutionelle rammer. Sidst EU kiggede indad, førte det til, at samarbejdet på mange måder stod stille, fordi kræfterne gik fra at skabe konkrete resultater.

At den britiske EU-afstemning bliver en gyser, står klart. De seneste tre målinger viser en overvægt til ja-siden, men millioner af vælgere har endnu ikke besluttet sig. Debatten minder om den danske: Ja-siden angribes af blå og røde EU-modstandere, og det politiske establishment udfordres ved, at man skal forsvare hele pakken. Når USA nu blander sig direkte ved præsident Barack Obamas besøg, er det udtryk for, at også USA ved, at Storbritannien har det bedst i EU.

Nej, Danmarks interessevaretagelse skal ikke afhænge af britiske vælgeres humør. Til gengæld er der den hjemlige pointe, at EU-partierne må arbejde hårdt for at få Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med i en europa-aftale. Fællesnævneren med EU-partierne må være, at Danmark i EU skal kæmpe for, at unionen bliver stærk i de store ting og mindre nidkær i de små sager. Det synspunkt kan fremmes sammen med andre EU-lande, og forhåbentlig Storbritannien, hvis ellers det bliver et ja.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.