Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Stop hetzen mod os akademikere

Det er mig uforståeligt, at man kan tale om overuddannelse, når verden skriger på intelligente løsninger, der kan løse fremtidens behov. Nøgleordet er uddannelse, når den teknologiske revolution udvikler helt nye forretningsmodeller, der skrotter de kendte og vante forestillinger og produktionsmetoder.

Lisa Herold Ferbing, Formand for Djøf
Lisa Herold Ferbing, Formand for Djøf

Jyske Lov fra 1241 indledes med følgende: »Med lov skal land bygges«, og disse ord er fortsat rygraden i vores moderne retssamfund.

Når vi i fremtiden skriver historien om Dan- mark som velfærdssamfund kan man tilføje »Med uddannelse skal velstand sikres«. For der er ingen tvivl om, at vejen til fortsat velstand og velfærd går gennem en veluddannet befolkning. Forleden udpegede 55 af landets førende økonomer forskning og uddannelse som den vigtigste politiske prioritering, hvis vi skal sikre vækst i Danmark.

Det er derfor besynderligt og stærkt bekymrende, at den aktuelle politiske debat i stigende omfang taler betydningen af uddannelse og forskning ned. Aktuelt er universiteterne og de øvrige uddannelsesinstitutioner ved at fyre tusindvis af forskere og undervisere, fordi de har fået pålagt at skære otte pct. af deres udgifter frem mod 2019. Det kommer naturligvis til at påvirke undervisningsomfanget og -kvaliteten i negativ retning. Alt andet er uundgåeligt. Og det er frygteligt kortsigtet.

Men én ting er finanslovslogikken – eller mangel på samme. Noget andet er, at vi under dække af bekymring om overuddannelse af de unge, et kommende akademikerproletariat og kompetencer uden kobling til arbejdsmarkedets behov, gang på gang ser forslag om yderligere at skære på de videregående uddannelser – ud over de 4.000 studiepladser, der allerede er skåret væk. Vi ser også forslag om at fjerne de studerendes ret til SU under hele uddannelsen og erstatte SU med lån de to sidste år på universitetsuddannelserne. Eller at kun 1/3 af de studerende skal have en hel kandidatuddannelse, mens de sidste 2/3 som udgangspunkt må nøjes med en bacheloreksamen.

Alle forslag peger i retning af en forestilling om, at Danmark klarer sig bedre i en globaliseret verden, blot de studerende kommer hurtigere gennem studierne. At der rundt om i verden oprustes massivt på uddannelse og forskning synes at være glemt – ligeledes målet om dygtige og veluddannede medarbejdere.

Uddannelse er afgørende for Danmarks konkurrencekraft, og det handler ikke kun om akademiske uddannelser. Over en bred kam er der brug for at opruste på uddannelserne. Ikke skære ned. Det er mig uforståeligt, at man kan tale om overuddannelse, når verden skriger på intelligente løsninger, der kan løse fremtidens behov. Nøgleordet er uddannelse, når den teknologiske revolution og disruption udvikler helt nye forretningsmodeller, der skrotter de kendte og vante forestillinger og produktionsmetoder.

Selvfølgelig er det relevant at diskutere, om de enkelte uddannelser har den rigtige profil i forhold til arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal naturligvis udvikle sig i takt med samfundet. Og i Djøf ser vi med stor alvor på, at mange nyuddannede kandidater har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Men det er ren skræmmekampagne, når vi ser dystre forudsigelser om 52.000-55.000 ledige akademikere i 2030, som senest investeringsfonden Axcelfuture, HK og Dansk Metal har fremført. Tal er som bekendt taknemmelige, og fremtidsanalyser fås tilsyneladende i alle varianter.

Den aktuelle ledighed for akademikere er 4,2 pct. og det er en anelse under landsgennemsnittet på 4,3 pct. Men akademikernes ledighed er skævt fordelt. Den er alt for høj for de nyuddannede, men få år efter eksamen ligger ledigheden på ca. 2,5 pct.

Min konklusion er, at der er rigeligt brug for akademikere på arbejdsmarkedet. Og ser vi på den faktiske beskæftigelsesudvikling fra 2008 til 2014, som er de nyeste tal, vi kan trække ud af Danmarks Statistik, viser det sig, at den private sektor har ansat 21 pct. flere akademikere – selv om den samlede beskæftigelse er faldet med otte pct. i perioden.

Med andre ord: Der er balance mellem udbud og efterspørgsel i produktionen af akademikere. En vurdering, der også bekræftes af Finansministeriets økonomiske analyse fra januar 2016, der peger på, at det øgede optag på de videregående uddannelser faktisk vil kunne finde job, da der er erfaring for, at arbejdsmarkedet tilpasser sig. Samme analyse fastslår, at det stigende uddannelsesniveau giver mulighed for store velstandsgevinster.

Når virksomhederne i stigende omfang ansætter højtuddannede, er det jo ikke for deres blå øjnes skyld. Men fordi vi bidrager positivt til udviklingen i virksomhederne. Effekterne af at få højtuddannede inden for dørene er entydigt positive. Virksomheder, der ansætter højtuddannede, klarer sig bedre. De har højere vækst og produktivitet. Ansætter flere medarbejdere – også med kortere eller ingen uddannelse. Og har en bedre bundlinje end virksomheder uden højtuddannede. Og potentialet for fortsat høj akademikerbeskæftigelse er stort: Otte ud af ti danske virksomheder har ikke en eneste højtuddannet medarbejder ansat. Hverken en djøf’er, en ingeniør eller en magister. Der ligger fortsat et stort uopdyrket vækstpotentiale for danske virksomheder, hvis de bryder vanens magt og målrettet går efter at få flere uddannelsesgrupper inden for dørene.

Derfor undrer det os, at akademikerne igen og igen skal være genstand for problematisering, der til tider nærmer sig hetz-agtige tilstande. Den tilgang hjælper hverken den ledige universitetsuddannede, de danske virksomheder eller andre faggrupper på det danske arbejdsmarked.

De virkelige tabere på fremtidens arbejdsmarked er ikke dem, der har en uddannelse – lang eller kort, teoretisk eller faglig, men derimod de ca. 15 pct. af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en uddannelse. Og som er de hårdest ramte af ledighed. Her har vi sagens kerne: Det er ikke uddannelse, der er den store samfundsmæssige udfordring, men manglen på uddannelse. Kan vi få de sidste 15 pct. med på uddannelsestoget, vil det være en kæmpe gevinst for hele samfundet.

Det ville være konstruktivt, hvis alle parter enes om at fokusere indsatsen her i stedet for at nedgøre andre uddannelsesretninger. Uanset om man arbejder i den offentlige eller private sektor, er der brug for alle dygtige hænder og hoveder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.