Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Stop det misforståede hensyn i ghettoerne

Danmark er førende i realitetsfornægtelse, når man fortsat ansætter bandemedlemmer og eks-kriminelle som gademedarbejdere samt daginstitutionspersonale og lærere, der ikke mestrer det danske sprog til fulde. Tanken om identifikation er sympatisk, men mødet med sin ligemand, giver ikke grobund for reflektion, erkendelse eller sproglige færdigheder.

Ghettoerne er små samfund med indkøbsmuligheder, klubber, institutioner, skoler og kulturelle og sociale særtilbud til børn, unge og voksne. De ansatte matcher som oftest hud og øjenfarve hos beboerne.

Som barn i Askerød i Hundige oplevede jeg gademedarbejderne falde naturligt ind i mængden. De talte sproget, både det dårlige arabiske og det dårlige danske. De vidste, hvor man gemte våben, og kendte dem, der solgte stoffer. Alt sammen i Allahs navn, for prædike islam kunne de også i den sædvanlige dobbeltmoralske retorik.

I hallen gik man til gymnastik med de andre ghettodrenge og blev undervist af en ghettolærer, som kunne være ens nabo, hvor kommunen havde givet ham et lynkursus i basalt motorik-kendskab. Denne misforståede rollemodelspædagogik praktiseres stadig i mange kommuner. Jeg oplever det i forskellige boligområder med høj repræsentation af personer af anden etnisk herkomst, og på konferencer møder jeg daginstitutionspersonale, som er vidunderlige mennesker, men som kommer fra det samme miljø.

En rollemodel er en person, »som tjener som et eksempel, der skal efterlignes af andre.« Den helt enkelte definition skal inkluderes i de politiske overvejelser, hvis man ønsker at nedbryde den negative sociale arv. Vi skabes i mødet med andre mennesker, og derfor er relationer altafgørende, når det kommer til sociale og psykiske færdigheder.

Rollemodellerne findes allerede ude i Danmark. De færdes i forenings- og kulturlivet. Hvis man går til rigtig springgymnastik eller rigtig drama, og ikke et eller andet særligt tilbud til ghettobørn, vil man møde dem. Ved at opløse ghettoerne og blande folk, vil mødet med det anderledes bidrage til forestillingsevnen, som igen vil skabe tankebilleder, så man på den måde kan tænke ud over rampen.

Det er et misforstået hensyn at ansætte personer af anden etnisk herkomst i pædagogiske og kulturelle stillinger i ghettoområderne, ligesom særhensyn i form at målrettede aktiviteter ekskluderer fra det øvrige samfund. Ghettoerne bliver skabt og vedligeholdt ved den praksis, og både ansatte og beboerne bliver holdt fast i deres status af at være et segment, der ikke kan agere på almene betingelser.

Selv fandt jeg vejen ud af ghettoen og fik sat ord på verden via biblioteket. Her var det ikke kun bøgerne, der var porten til samfundet, og det der rækker ud over. Det var i høj grad mødet med andre mennesker. De daglige relationer er livsvigtige for vores selvopfattelse, og vi spejler os og gror i mødet med pædagoger, lærere, venner mm. Rollemodellerne findes ude i livet, og i vores færden med andre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.