Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Stop det grove sprog i DRs børneudsendelser

Vi bekæmper hver dag mobning i de danske skoler, vi hører dagligt beklagelser over, at tonen er blevet for rå både på nettet og i debatten – men hvordan mon det påvirker danske børn at blive udsat for den aggressive sprogbrug i fjernsynet?

Sproget i DRs børneudsendelser i dag befinder sig et stykke vej fra klassikere som Ingrid og Lillebror. Arkivfoto: Scanpix
Sproget i DRs børneudsendelser i dag befinder sig et stykke vej fra klassikere som Ingrid og Lillebror. Arkivfoto: Scanpix

Påsken er for længst ovre. Karrysild, snaps og påskeæg er pakket væk. Men påsken har sat sig et varigt aftryk på nogle danske børns sprog. »Mor, ved du hvad?« sagde min ni-årige datter forleden. »Jeg kan høre, at de andre fra klassen også har set Panisk Påske på DR Ultra i påsken, for de siger alle sammen ’Vi ved hvor, du bor, vi nakker din mor’.«

Panisk Påske er en serie på fem afsnit for de 8-12-årige produceret af DR og sendt over påsken på børnekanalen DR Ultra.« Vi ved hvor du bor, vi nakker din mor« siges i kor af to af seriens drenge, mens de laver samlejebevægelser, og egentlig betyder remsen bare, at drengene vil afsløre over for hovedpersonens mor, at han holder en fest, som hun er uvidende om. Remsen afspejler et indtryk af, at serien Panisk Påske, trods gode temaer som f.eks. løsrivelse fra forældre og spirende kærlighed, var meget sprogligt aggressiv.

»Fuck dig« og »fuck ham«, sagde min datter stolt i dagene, efter at vi havde set serien, og fik at vide, at hun skulle lade være, og jeg tænkte at trangen til at sige disse ord nok ville gå over, når nyhedens interesse havde lagt sig. Men sprogbrugen fra Panisk påske lever lystigt videre i i hvert fald i én 2. klasse på Vestsjælland her et par uger efter seriens afslutning. Mon ikke det samme er tilfældet på danske skoler landet over?

 

Fra mit virke som sprogforsker ved jeg, at man i sociolingvistikken stadig mangler beviser for, at sprog påvirkes og forandres af det, vi ser i fjernsynet, men fra første række i virkelighedens sprogforandringsproces kan jeg høre, at børnene overfører det sprog, som de har hørt i fjernsynet, direkte til deres egen lille hverdag, hvor der uden tvivl er prestige i at kunne de aggressive replikker fra Panisk Påske. De vil jo gerne være store og tale sådan, som de med Panisk Påske tror, at de store børn gør.

Vi bekæmper hver dag mobning i de danske skoler, vi hører dagligt beklagelser over, at tonen er blevet for rå både på nettet og i debatten – men hvordan mon det påvirker danske børn at blive udsat for den aggressive sprogbrug i fjernsynet og ikke mindst tro, at det er normen for hvordan (andre) børn taler sammen? Frekvensen af bandeord i Panisk Påske er på over ét bandeord i minuttet. Det vil sige, at det er så ofte, der siges »fuck«, »skide«, »pisse«, »lort«, »for fanden« og »hvad fuck«.

Det er lidt mere end i de første afsnit af DR-serien Pendlerkids, der blev sendt for samme målgruppe for et par år siden, så Panisk Påske fortsætter altså det, som åbenbart er en tendens i DRs børneproduktioner i disse år. Frekvensen af bandeord i de to nævnte DR-børneserier er fem gange så høj, som den var i min barndoms TV-serie for børn, Busters Verden, fra 1984. Ikke at der ikke var bandeord, dengang Buster huserede på DR, men vi er oppe i en helt anden bandeordsliga nu.

Og så er bandeordene egentlig det mindste af det. For der er også masser af skældsord i en DR-serie som Panisk Påske, altså ord der sviner personer til. I den over 30 år gamle Busters Verden blev Buster berømt for at sige »dit møgbeskidte hundehoved«, mens vores børn i dag på DR Ultra hører udtryk som »din freaking pervert«, »klamme stodder«, »svin« og »psykopat«, når de ser Panisk Påske. Ud over bandeord og skældsord bidrager Panisk Påske også med udtryk som »Hold nu din fede kæft«, »Luk røven«, »Stop det, eller jeg smadrer dig« og »Fuck af«. Hvilket indtryk får vores børn af, hvordan man taler med hinanden, når de hører dette?

Når DR konfronteres med den aggressive sprogbrug i institutionens børneudsendelser, er begrundelsen for at bringe det grove sprog sædvanligvis, at man som norm har »det autentiske«. Forståeligt nok gider ingen store børn se DR-produktioner, som benytter et sprog som er forældet. Men taler børn i aldersgruppen 8-12 år nu også sådan, som DR viser det i Panisk Påske? Hvad er det for et grundlag, man baserer denne vurdering på? Nok bor vi her i husstanden på Vestsjælland langt fra det københavnske, hvori Panisk Påske er optaget (men serien skal vel også afspejle virkelig sprogbrug vest for Valby Bakke?), nok hører jeg ikke, hvordan min datter og hendes venner taler, når mor ikke er til stede, men jeg tror, at DR overvurderer frekvensen af aggressiv sprogbrug blandt de store børn i dagens Danmark.

Det er velkendt fra forskningen i bandeord, at ældre generationer tror at unge bander mere, end de egentlig gør. Den advarsel, som DR viste før hvert afsnit af Panisk Påske, kunne tyde på, at DR godt ved, at sprogbrugen i Panisk Påske befinder sig et stykke fra virkeligheden.

Før hvert afsnit af Panisk Påske stod der nemlig: »Der kan forekomme bandeord, som du ikke skal bruge i virkeligheden. Husk det bare er TV.« Her erkender DR, at der er forskel på fiktion og virkelighed, og at det åbenbart ikke altid er »autenticiteten«, som er målet for DR. Hvad er målet mon så? At lefle for de 8-12-årige med en fræk og kæk sprogbrug, så man kan vise, at en gammel mastodont som DR stadig kan være fremme i skoene?

Men mener DR mon slet ikke, at man påvirker de danske børn med det sprog, man taler i fjernsynet, og på den måde har et ansvar for udviklingen af danske børns sprog og sprognormer? Børnefjernsyn for de små under syv år er støvsuget for aggressiv sprogbrug, så her har DR måske erkendt et ansvar, men så snart børnene passerer de otte år, får de af DR smasket verbal vold direkte ind i øregangene.

På en TV-kanal som DR, der ikke holder sig tilbage med censuren i andre sammenhænge, jævnfør forskellige undvigemanøvrer på f.eks. Deadline i dagene efter terrorangrebet i Frankrig for at undgå at vise Muhammedtegninger, ville det være klædeligt, om man tog ansvar i debatten om den rå tone der, hvor den starter, nemlig i barndommen.

Det ville være på sin plads at skrue ned for den grove sprogbrug i børneprogrammer for store børn, om ikke andet så for i det mindste at gøre sprogbrugen mere autentisk, få den til at stemme bedre overens med den sproglige virkelighed. DR opfatter sandsynligvis sig selv som progressiv, når man ikke er bange for at fylde børne-TV med »frække« ord: I vore dage ville det være mere progressivt og fremsynet af DR at sætte en (sproglig) grænse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.