Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Statsskovene – salg, produktion eller urørt skov?

Gennem årene er formålet med statsskovene ændret dramatisk. Fra hovedvægt på produktion af træ til levering af »bløde ydelser«. Og der er ingen evidens for, at samfundets behov om 20 år ikke igen har ændret sig.

Gribskov i Nordsjælland er et af Danmarks største statsskovdistrikter. Foto: Steffen Ortmann
Gribskov i Nordsjælland er et af Danmarks største statsskovdistrikter. Foto: Steffen Ortmann

Så raser debatten igen! Skal vi sælge nogle af vore statsskove – og hvad skal resten bruges til?

Før de spørgsmål kan besvares, må vi gøre os klart, hvorfor vi som de fleste andre lande har skove ejet af staten (os alle sammen). Det har vi, fordi offentlige skove kan opfylde almene behov, som private skove ikke formår i samme grad! Hvilke behov, statsskovene skal opfylde, og i hvilken grad bestemmes af politikerne.

I dag opfylder statsskovene en lang række behov for en moderne befolkning, det være sig rekreative, naturmæssige og miljømæssige, forsyning med træprodukter, jagtmuligheder, naturformidling etc. Statsskovene kan, hvis politikerne ønsker det, levere alle disse ydelser i større eller mindre grad – afhængig af prioriteringer og bevillinger.

Politikerne har mulighed for at sælge alle eller dele af statsskovene, hvis det er bedre for samfundet. Men det bør ske på et oplyst grundlag. Et af argumenterne for salg er, at man bare kan pålægge de solgte arealer klausuler, der gør, at de også fremover kan producere de samme ydelser for offentligheden, som statsskovene gør i dag. Det væsentligste argument herimod er, at samfundets behov og krav til skovene ændrer sig over tid!

I de 50 år, jeg har virket i statsskovene, er formålet med disse ændret dramatisk. Fra hovedvægt på produktion af træ til levering af »bløde ydelser«: naturmæssigt indhold, øget biodiversitet og rekreative ydelser. Der er ingen evidens for, at samfundets behov om 20 år ikke igen har ændret sig – f.eks. med større vægt på klima­tilpasning og udnyttelse af medicinske muligheder i plantevæksten. Det er meget vanskeligt at identificere, konkretisere eller kvantificere sådanne ukendte ydelser, og dermed pålægge fremtidige private ejere at opfylde dem. Et salg vil derfor fratage samfundet redskaber til at opnå fremtidige mål for skovdriften – mål som de private skove ikke vil eller kan præstere.

SKAL STATSSKOVENE PRODUCERE træ? Der argumenteres for, at det kan private gøre bedre og billigere. Såfremt dette bygger på ideologiske holdninger, kan der ikke argumenteres imod det. Men der er ikke anden evidens for denne påstand. Set på rene produktionspriser for træprodukter eller tilplantning/pasning af skovarealer er statsskovenes resultat mindst på højde med de private skoves, og salgspriserne på træprodukter er lige så gode – om ikke bedre. Evt. meromkostninger ved driften stammer fra de øgede hensyn, der tages i stats­skovene, til f. eks. natur og publikum.

Skovdrift er et af de få erhverv, hvor produktion og miljøhensyn ved intelligent drift kan integreres. Træprodukter er reproducerbare naturressourcer fremkommet ved bæredygtig drift på lokalt plan. Skovdrift kan opfylde mange behov samtidigt. I udviklingen af denne »samdrift« går statens skove netop foran. Indførelsen af begrebet »naturnær skovdrift« og »certificering« af statsskovene er eksempler herpå. Det er udviklingen af sådanne driftsprincipper, som statsskovene kan involvere sig i og skabe erfaringer med, men som de private skove naturligt er tilbageholdende over for, da de rummer en grad af økonomisk risiko. Derfor er salg f.eks. af de naturmæssige uinteressante, men træproducerende dele af statsskovene ikke hensigts­mæssig, da det vil marginalisere træproduktionen i disse skove og dermed fjerne basis for en væsentlig udviklingsmulighed.

Man skal også være opmærksom på, at behovet for træprodukter ikke forsvinder, fordi skovarealer tages ud af forstlig drift. Behovet for træ­produkter vil blot blive opfyldt på andre måder, f.eks. ved import – med de miljømæssige omkostninger det medfører ved transporten, og med risiko for miljø­belastende produktionsmåder i de lande, der eksporteres fra. Se f.eks. landbrugets import af soyaprodukter! Kan vi være det bekendt? For vore børns og børnebørns skyld?

KAN MAN SÅ ikke bortforpagte skovdriften? Det kan man godt, men fristelsen til at tømme skoven for værdier i forpagtningsperioden er over­vældende. Det vil derfor kræve en meget stor kontrol­indsats, hvis skovslagtninger skal undgås.

Diskussionen om udlægning af »urørt skov« eller skov uden forstlig drift er også aktuel. Argumentation­en er primært baseret på principielle betragtninger om vigtigheden af øget bio­diversitet. Den er ikke dokumenteret og kvantificeret til konkrete truede arter og ikke relateret til, hvad der mistes af andre værdier ved udlægningen. Urørt skov vil f.eks. medføre store områder med uigennemtrængelig skov uden indsigter og udsigter og dermed være uhensigtsmæssig for skov­vandreren! Skal man så pleje »urørt skov«? Det bliver dyrt, og risikoen for ødelæggende besparelser er overvældende i en udgiftskrævende offentlig sektor.

Urørt skov er et af mange redskaber til at øge biodiversiteten, men det er ikke godtgjort, at det i alle tilfælde er det mest virksomme. Indsatsen for andre biotoper, f.eks. landbrug, vådområder, overdrev m.v. er andre muligheder. Hvor får vi mest for pengene?

SAMMENFATTENDE SYNES JEG: at man skal beholde statsskovene i offentligt regi, at natur, rekreative tiltag, miljømæssige foranstaltninger og bæredygtig produktion her skal integreres mest muligt, og at biodiversiteten skal tilgodeses også gennem udlægning af urørt skov, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.