Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Stærke mænd og dansk demokrati

Konklusionen må derfor være, at næsten hver femte dansker ikke ved, hvad demokrati betyder og derfor er modtagelige over for putinisme eller trumpisme.

Michael Böss.
Michael Böss.

Den britiske tænketank, Economist Intelligence Unit, gennemførte efter valget af Trump en måling af demokratiets tilstand i 165 af verdens uafhængige stater. Rapporten bar titlen »Revenge of the Deplorables« (»De ynkværdiges hævn«). Titlen spillede på, at Hillary Clinton under valgkampen var kommet til at sige, at de vælgergrupper, der støttede Trump, var en »kurvfuld ynkværdige«. De var sociale tabere, der havde mistet deres job, fordi den globaliserede økonomis eksprestog ikke stoppede i deres byer. Men da den populisme, som oprøret mod eliterne kaldes, også findes i europæiske udgaver, konkluderede tænketanken, at demokratiet, som vi har kendt det, er i »recession«, ja, måske i fare. Gælder det også i Danmark?

En tegn på en krise for demokratiet er vælgernes faldende tillid til den politiske klasse og de såkaldte eliter, som de føler sig på stadigt større afstand af. Tillidskrisen er international og begyndte allerede i 1970erne, men accelererede efter Murens fald i 1989 og finanskollapset i 2008. Der er derfor en oplagt sammenhæng mellem globalisering og mistillid. Danmark har i årevis ligget i toppen af Economists demokratiindeks (i øjeblikket som nummer 5). Det, der kan forhindre amerikanske tilstande i Danmark, er dels fastgroede demokratiske holdninger, dels et politisk system, der hidtil har været i stand til at opfange signaler fra vælgerne og indrette sig efter dem. Danske politikere er i dag udmærket klar over, at de ikke kan tage vælgernes tillid for givet. Og billedet ser slemt ud.

I en undersøgelse fra Megafon, som er lige på trapperne, svarer hele 69 procent, at deres tillid til folketingspolitikere er blevet lavere eller meget lavere i de seneste fem år. Desuden svarer 60 procent, at folketingspolitikere generelt set er dårlige eller meget dårlige til at sætte sig ind deres dagligdag. De dele af landet, hvor tilliden er lavest, er i Region Nord og Region Syd, dvs. områder langt fra hovedstaden.

I november undersøgte Integrationsministeriet indvandrere og deres efterkommeres syn på det repræsentative demokrati. Det viste sig, at de er nogenlunde lige så tilfredse som borgere med dansk oprindelse. Da undersøgelsen blev offentliggjort blev der udtrykt bekymring for den lavere tilslutning fra efterkommere. Men det mest bemærkelsesværdige var i virkeligheden, at hele 18 procent af etniske danskere svarede ja til, at det ville være godt eller meget godt, hvis Danmark blev regeret af »en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om folketing og valg«. Da de senere blev spurgt om deres holdning til demokrati, viste det sig dog, at 93 procent mente, at demokrati er den bedste styreform.

Konklusionen må derfor være, at næsten hver femte dansker ikke ved, hvad demokrati betyder og derfor er modtagelige over for putinisme eller trumpisme. Og jeg kan jævnligt konstatere i bl.a. Berlingske, at der på den politiske højrefløj desværre hersker betydelig forståelse for begge disse stærke mænd.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.