Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

Står DF stadig for en stram udlændingepolitik?

Eyvind Vesselbo afslørede i sin kronik i Berlingske Tidende, at udlændingepolitikken sejler i Danmark. Og i 2050 vil der være over en million mennesker i Danmark med ikke-vestlig baggrund – dvs. flere ghettoer og mere kriminalitet. Nu må ledelsen i Dansk Folkeparti gøre op med sig selv, om de vil være statsmænd eller levebrødspolitikere.

»Vi er klar over, at V og K er svære at drive til truget og endnu sværere at få til at drikke. Men Dansk Folkeparti er det eneste parti, der har muligheden for at tale endog meget højt om dette eksistensspørgsmål for Danmark,« skriver Michael Piil og Morten Uhrskov Jensen. Foto: Jens N.
»Vi er klar over, at V og K er svære at drive til truget og endnu sværere at få til at drikke. Men Dansk Folkeparti er det eneste parti, der har muligheden for at tale endog meget højt om dette eksistensspørgsmål for Danmark,« skriver Michael Piil og Morten Uhrskov Jensen. Foto: Jens N.

olitikeren tænker på næste finanslov – statsmanden på den næste generation. Mandag den 29. marts bragte Berlingske Tidende en kronik af Venstres Eyvind Vesselbo, der burde have givet genlyd over det ganske land, men ikke gjorde det.

Lad os lægge ud med at slå fast, at Eyvind Vesselbo har en endog meget høj troværdighed, når det kommer til netop spørgsmålet om udlændingepolitikken. Vesselbo har beskæftiget sig med området i mere end tyve år, og han dokumenterede tilbage i 1990, hvordan kædevandringen havde voldsomme konsekvenser for Danmark. Vesselbo har ydermere kritiseret Dansk Folkeparti adskillige gange. Det skal han have lov til, skønt vi hidtil har været uenige i kritikken, men det understreger, at Eyvind Vesselbo ikke er ude i andet ærinde end det at ønske sandheden frem.

Essensen af Vesselbos kronik er den, at udlændingepolitikken sejler og har gjort det igennem adskillige år. Stramningerne tilbage fra 2002 med 24-årsregel og tilknytningskrav udhules systematisk gennem opholdstilladelser vedrørende studier og arbejde, og hvor der i et stigende antal tilfælde er tale om fup og svindel. Formålet er alene at omgå de stramme regler for familiesammenføring, der altså reelt ikke er så stramme endda.

Problemet består i, at der ikke føres nogen kontrol med, om studerende nu også er studerende. Når dette ikke sker, betyder det naturligvis, at der i dag i Danmark befinder sig et stort antal illegale indvandrere, et antal, der vokser år for år på grund af alt for lempelige regler på området. Samtidig har især de muslimske ghettoer vokset sig så store, så det i 2010 er muligt at leve en paralleltilværelse med ringe risiko for at blive opdaget og udvist som illegal.

Ved en telefonsamtale med Morten Uhrskov Jensen fortalte Vesselbo om andre dybt kritisable forhold vedrørende den førte udlændingepolitik. På Uhrskov Jensens spørgsmål, om de seneste voldsomme stigninger i antallet af røverier i København – fra ca. 2.500 i 2007 til ca. 4.000 i 2009 – og den mislykkede ghettoindsats (ghettoerne er generelt blevet mere ghettoiserede, ikke mindre) bl.a. kunne forklares med en udlændingepolitik med alt for store huller, svarede Vesselbo bekræftende.

Vesselbos store netværk gør også, at han fra indvandrerrådgivninger og krisecentre kun alt for ofte får meldinger om systematiske omgåelser af gældende regler, alt sammen med en større især muslimsk indvandring til følge.

Vesselbo har gennem Danmarks Statistik og Integrationsministeriets hjemmeside regnet sig frem til, at der siden regeringsskiftet er givet opholdstilladelser til omkring 150.000 personer fra tredjeverdenslande, dvs. lande uden for EU. Dette tal er i sig selv stærkt alarmerende.

Vi har selv ved søgninger på Danmarks Statistik kunnet konstatere, at der alene i perioden 2004 til 2010 er sket en stigning i antallet af personer fra ikke-vestlige lande fra ca. 313.000 til ca. 363.000, en stigning på 16 procent på blot seks år. Med den stigningstakt fortæller en hurtig udregning, at der i Danmark i 2050 – når vores børnebørn stadig er unge mennesker – vil være mere end en million mennesker med en ikke-vestlig baggrund i Danmark. Tallet vil for øvrigt reelt, hvis udviklingen ikke bremses, være vokset til et væsentligt højere tal, idet det konstant voksende antal i sig selv vil være garanten for en accelererende stigning.

Danmarks Statistik opererer i den forbindelse med helt urealistisk lave tal for fremtiden, når man i december 2009 meddelte, at man frem mod 2050 forudsætter et tal på 13.000 ikke-vestlige indvandrere om året. Når de 363.000, der er i landet i dag, er vokset til f.eks. 500.000, vil det nye store antal garantere en årlig vækst langt ud over de 13.000. Vi har at gøre med en vogn, der kører med stadigt stigende hastighed. Udviklingen vil forløbe i ukontrollable spring.

Er det den fremtid, vi skal stille vore børn og børnebørn i udsigt? Et Danmark, der vil hærges af stadigt voldsommere konflikter af den desværre indlysende årsag, at et rystende stort antal mennesker fra den tredje verden, især personer med muslimsk baggrund, intet ønske nærer om at indgå i det danske samfund på danske præmisser. Udviklingen i lande som Belgien, Holland og Sverige fortæller om den isnen, vi bør føle, når vi ved, at der ikke er styr på udlændingepolitikken. Enorme og hastigt voksende lovløse områder i Malmø med dets uhyggelige antisemitisme, hele bydele i Bruxelles, der uden militærets hjælp er tabt territorium for den belgiske stat, og et Holland, hvor der ved de seneste lokalvalg fandt massive uregelmæssigheder sted i de indvandrertætte områder. Disse oplysninger kan let bekræftes, og vi gør det gerne.

Og så er vi nået til vores indtrængende appel til det parti, som vi begge er medlem af, den ene af os som lokalforeningsformand gennem fire år, den anden som menigt medlem. »Danmark er vigtigere end Dansk Folkeparti,« sagde Jesper Langballe ved DFs årsmøde i 2008, hvor han efter Metock-dommen og regeringens svigt af retsforbehold og udlændingepolitik indtrængende opfordrede til at lade hensynet til landets fremtid veje tungere end den kortsigtede levebrødspolitik. Vi er klar over, at V og K er svære at drive til truget og endnu sværere at få til at drikke. Men Dansk Folkeparti er det eneste parti, der har muligheden for at tale endog meget højt om dette eksistensspørgsmål for Danmark.

Det er vores tro og håb, at Dansk Folkeparti vil tage dette op og gøre det klart for regeringspartierne, at der står så meget på spil, så der må handles nu. Der må føres en politik, der gør det klart, at Danmark er en nation beboet af ét folk, og at der derfor også er klare grænser for, hvor stor en tilstrømning danskerne kan leve med uden netop at gå i opløsning som folk.

Ledelsen i Dansk Folkeparti må gøre op med sig selv, om de vil være statsmænd eller politikere?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.