Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Borgerlige dyder

Sproglig præcision er ikke en krænkelse

»Der ligger jo faktisk netop en anerkendelse af mangfoldighed, når man siger ligeud, at en person for eksempel er »dansker med pakistanske rødder«. Det er nemlig aldrig præciseringen, der krænker. Det gør derimod generaliseringen.«

Ordlyden i udtalelsen, der forleden blev vedtaget i Folketinget af regeringen og Dansk Folkeparti, var ret skarp:

»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«

Samtidig står det efter den voldsomme debat, der fulgte, klart, at man – nu også ifølge Folketinget – altså kun er dansker, hvis ens forfædre et par led tilbage også er det. Og det er skandaløst, for vi kender alle danskere, der har udenlandske rødder. Naser Khader, som selv har stillet forslaget, er endda en af dem.

Derfor gik der heller ikke lang tid, før de sociale medier var ved at koge over. Mange bed mærke i det politisk korrekte initiativ, der blev iværksat af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Merete Pryds Helle, Özlem Cekic, Khaterah Parwani, Garbi Schmidt og Anas Kababo. Sammen med danske statsborgere med udenlandsk etnicitet poserede etniske danskere på billeder med hashtagget #vierligedanske.

Det sjove var, naturligvis, at hele deres happening kun giver mening, for så vidt de etniske danskere poserer med folk med en anden etnicitet end dansk. Hvorved de dels nærmest tenderer racisme – man forstår, at det er bedre at være dansk – og dels de facto underminerer deres eget udsagn, fordi de fremstiller en forskellighed og samtidig påberåber sig en ensartethed. For ligheden – statsborgerskabet – har ingen draget i tvivl.

Danskhed og statsborgerskab

Debatten på Facebook blev hurtigt hysterisk. Men faktisk ligger der en seriøs debat under hele denne problemstilling. Og den handler om sproglig præcision – hvorfor det i øvrigt er tankevækkende, at flere af initiativtagerne er forfattere. Problemet er nemlig, at man i begge lejre forsøger at sige noget, men at man gør det meget upræcist.

Folketingspolitikerne vil sige noget om statsborgeres etnicitet, men statsborgerskab har i vore dage netop intet at gøre med etnicitet. Det har ikke engang noget at gøre med loyalitet – dertil har vi indfødsretten.

På den anden fløj har vi aktivisterne, der ønsker at udsige noget om danskhed, men alene gør det ved at udsige noget om statsborgerskab, der – som nævnt – intet har med etnicitet at gøre.

Umiddelbart kommer man til at tænke på den gamle vits med glasset. Pessimisten synes, det er halvtomt. Optimisten synes, at det er halvfuldt. Men civilingeniøren ved, at det bare er dobbelt så stort, som det behøver at være.

Det er lidt det samme med etniciteten og statsborgerskabet. Man kan sagtens være dansk statsborger og bo, som Naser Khader engang udtrykte det, »i Mellemøsten på Nørrebro«. Altså er man ikke dansker i etnisk forstand, men man er det i juridisk – lidt som alle de syrienskrigere, vi ser for tiden.

Omvendt har jeg for nylig skrevet en hel bog om Sydslesvig for Gyldendal. Og i den kan man læse om danskere, altså etniske danskere i det danske mindretal, der bor i Tyskland, er tyske statsborgere, ja, nogle af dem har sågar været i tysk militærtjeneste og endda i krig mod Danmark, men de ville ikke for deres død kaldes »tyskere«.

Vi er helt enkelt nødt til at være mere præcise rent sprogligt. Og der ligger jo faktisk netop en anerkendelse af mangfoldighed, når man siger ligeud, at en person for eksempel er »dansker med pakistanske rødder«.

Det er nemlig aldrig præciseringen, der krænker. Det gør derimod generaliseringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.