Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Sproget letter låget

Michael Falkendorf: Danskerne må være ret ligeglade med dansk kultur, eftersom det middel, der kan forklare en kultur, nemlig sproget, er udsat for en voldsom forarmelse – fra danskerne selv. Denne udvikling er et resultat af min egen generations modvilje mod regelsæt og terperi.

Når der tales og skrives om danskernes sproglige formåen, menes der oftest danskernes fremmedsproglige formåen. Specielt fremhæves danskernes uvilje mod at lære tysk, hvilket ikke er gavnligt for handelen med vores nabo og handelspartner. Engelsk går det heller ikke så godt med, som den danske selvforståelse helst ville have det, på trods af at vi får tudet ørerne fulde med, at vi skal være verdensmestre til det hele. Bare fordi man kan skrive ’Sale’ og ikke ’Udsalg’ eller ’Fitness center’ med den paradoksale danske udtale ’fedtnæssæn’der’, betyder det jo ikke, at man kan udveksle kulturelle eller forretningsmæssige erfaringer på engelsk. Imidlertid er den ringe fremmedsproglige formåen og lyst til samme sekundær. For det er virkelig svært at lære et andet sprog, hvis man ikke har indsigt i sit eget sprogs grammatik, regelsæt, opbygning. Jeg vil vove den påstand, at de fleste danskere er ret ligeglade med dansk kultur, eftersom det middel, der kan forklare en kultur, nemlig sproget, er udsat for en voldsom forarmelse – fra danskerne selv.

Egentlig er denne udvikling et resultat af min egen generations modvilje mod regelsæt og terperi. Da jeg læste på universitetet i slut-70erne, var man jo noget af en nørd, hvis man syntes, at grammatik var sjovt, og det syntes jeg da heller ikke – dengang. Men med mere og mere undervisning for udlændinge i dansk, fik jeg selvfølgelig flere og flere spørgsmål om, hvordan sproget hang sammen: Hvorfor udtaler vi ikke ’g’ i ’siger’? Hvordan gradbøjer man et tillægsord? Hvorfor hedder det ’ind’ i stuen, men ’ud’ i badeværelset? Jo mere jeg fandt svar på spørgsmålene, jo mere dukkede der en kultur op – og et yderst detaljeret regelsæt. Det begyndte at blive sjovt og tankevækkende. En helt ny verden dukkede op, næsten ligesom første gang man dykker. Dansk er et historisk sprog, dvs. talesproget har udviklet sig væk fra skriftsproget, og dermed skal man helst både have fotografisk hukommelse og grammatisk indsigt for at kunne stave korrekt. Uanset hvad vil der altid være nogle regelsæt, der skal terpes, for det nytter jo ikke at stå ude på gaden og fx ikke kunne huske, hvad ’læse’ hedder på engelsk/tysk i datid. Imidlertid lader det til, at hele undervisningssystemet er gennemsyret af en modvilje mod grammatik, men jeg mener, at vi smed barnet ud med badevandet, da vi dengang smed grammatikken ud af sproguddannelserne. De såkaldte ’snakkefag’,sociologi, psykologi osv., var og er trækplastre, og den arv lever desværre videre som en modsætning, selvom kultur og sprog – eller snarere indhold og form – ikke kan leve uden hinanden. Hvis man ikke er auditivt begavet, så man bare skal høre et sprog for at lære det (og det kan de færreste, ej heller jeg), ja, så må man boge den, fordybe sig, undre sig og terpe – samtidig med at man må afprøve sproget i praksis. Det med ’at fordybe sig’ har været et nøgleord i debatten om undervisning, og det lyder da også noget trist og alvorligt, specielt når ordet ’grammatik’ bliver koblet på. Det behøver det imidlertid ikke at være. Der er jo dybest set ikke nogen forskel på, om det er tømreren, der skal slibe 2 mm af for at få brættet til at passe, eller guitaristen, der stemmer sin guitar, eller udlændingen, der prøver at ramme et dansk ’æ’, eller en dansker, der skal skrive et brev til kommunen. Hvis de ikke fordyber sig i opgaven, bliver det noget makværk, og de ved det godt selv. De fordyber sig, undrer sig og øver sig, fordi de er motiverede. I skolesystemet har man ikke prioriteret sproglig fordybelse, og dermed er motivationen for at beskæftige sig med den slags tilsvarende lav. I debatten har både gymnasier og universiteter påpeget den ringe sproglige viden, de unge er udstyret med, når de forlader folkeskolen. Følgeslutningen må være, at seminarierne, dvs. politikerne, må sørge for, at folkeskolelærerne lærer dansk grammatik så godt, at de har viden nok til at få børnene til at undre sig, blive nysgerrige og lege med det danske sprog, så de også får lyst til at fordybe sig i andres sprog og kultur – og i spejlingen lærer de som en ekstra bonus noget om deres egen baggrund.

Og netop fordi ens egen baggrund kun kan beskrives gennem ens eget sprog, og den bevidsthed og de billeder, ens kultur har, kun kan beskrives præcist ved at bruge en præcis sprogbrug, synes jeg, det må være indlysende, at et højt dansksprogligt niveau er en vigtig nøgle til de fleste andre fag og til privat- og arbejdslivet. Ifølge lektor Niels Arbøl (JP, 17/8) er danske småbørn udstyret med under halvt så mange ord som spanske (pga. manglende forældrekontakt), altså en relativt ringe sproglig start på det fundament, der sidenhen skal bære forståelsen og beskrivelsen af omverdenen. Hvis jeg var en ægte demokratisk sindet dansk politiker, ville jeg være yderst betænkelig ved den udvikling, for de fælles referencerammer forsvinder. Imidlertid er løbet kørt, for min generation og de følgende har hverken som lærere generelt eller som forældre i særdeleshed beskæftiget sig synderligt med dansk grammatik. Det kræver viden og engagement at undervise i grammatik, og den er der stort set ikke, for min generation har overført vores egen afsky for den autoritære sorte skole-tankegang, spanskrør og gråd og tænders gnidsel og terperi til de følgende generationer de sidste ca. 40 år. Resultatet kan læses og høres i alle medier. Lærere, journalister, sagsbehandlere, alle, der bruger sproget i en professionel sammenhæng, har et ansvar over for den næste generation af sprogbrugere.

Jeg er overbevist om, at den stigende angloficering af dansk og modvilje mod at lære fremmedsprog er et resultat af en sproglig understimulering og usikkerhed over for den sproglige form og det følgende indhold. Vi har ikke samme forhold til ordene ’shit’ og ’lort’, selvom de betyder det samme. Betyder ’battle’ noget andet end ’kæmpe’? Hvorfor sender TV2 News på dansk – og ikke på engelsk, som logoet lægger op til? Hvorfor ikke TV2 Nyheder? Med den fart, der lægges for dagen med at udskifte engelsk med dansk, skal vi snart indføre to alfabeter i skolerne, for det engelske er ikke kompatibelt med det danske. Fx udtales ’a’ ikke ’a’, men ’æi’ (jf. sale =udsalg).

Det er jo deprimerende at høre en historiker i DR1 henlægge 2. Verdenskrig til »forrige århundrede« – dvs. 1800-tallet. ’Forrige’ har taget ’sidste’s plads, som vi ligeledes ser hver dag på vores computer, så nu kan man ikke gå to skridt tilbage mere. Det kalder jeg en forringelse af dansk sprog, ligesom det næste eksempel fra TV2 Lorry: Journalist: »Han har tegnet hans sidste billede«, om Ib Spang Olsen. Hvis billede? I disse to tilfælde var det besynderligt, at journalisten ikke spurgte ind til meningen. Det følgende eksempel er nok det ypperste i sproglig ubetænksomhed og desværre en landeplage: DR1: »Så må de se, hvordan de vil klare sagen fremadrettet«. Tja, det vil jo nok være svært at gøre det bagudrettet. Det offentlige ligger heller ikke på den lade side. Fx i Stevns Kommune ’afkræver’ man en ydelse, mens vi andre opkræver penge og afkræver nogen en forklaring. Breve fra skattevæsenet kræver en mobilisering af den sproglige sporhund for at få hoved og hale i det, der først lyder som en anklage.

Så kort sagt er vores kære danske sprog under angreb (eller skulle jeg skrive ’attack’?) både udefra og indefra. Det kan være, jeg maler fanden på væggen, men der er ingen tvivl om, at den sproglige standard er for nedadgående i Danmark, og at der i uddannelsessystemet og blandt politikere skal en mentalitetsændring til for at vende skuden. Det er selvfølgelig ikke nok med viden, den skal omsættes i en pædagogisk praksis, der leger forståelsen af sprogopbygningen ind – og jo tidligere, jo bedre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.