Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

Sosu’ernes sygefravær skal tages alvorligt

Thyra Frank
Thyra Frank

Da jeg læste Berlingskes nyhedshistorie om SOSU’ernes høje sygefravær for nylig, kom jeg til at tænke på min egen start som plejehjemsleder.

Vi havde også et højt sygefravær, 13 procent. Stemningen blandt medarbejderne var dårlig, ledere kom og gik, og ingen troede rigtigt på, at det kunne blive bedre.

Det jeg så, da jeg startede på Plejehjemmet Lotte, ville jeg ikke byde mine egne forældre, og jeg spurgte derfor personalet, om de ville vælge Lotte, hvis en af deres kære skulle på plejehjem?

De fleste svarede nej, og sammen blev vi enige om at skabe et plejehjem, som vi selv ville bo på. Ting tager tid, men med personalets forslag til, hvad der skulle ændres, skete forandringerne lidt efter lidt, og samtidig steg arbejdsglæden, og sygefraværet faldt.

Jeg nævner dette eksempel for at sige, at det godt kan lade sig gøre. Det er der heldigvis også rigtig mange dygtige og energiske ledere og medarbejdere i ældreplejen, der viser hver dag.

I København er Bonderupgård Plejecenter og Plejecenter Skjulhøjgård to af flere gode eksempler på, at det kan lykkes at skabe et miljø, hvor både medarbejdere og beboere trives og oplever en meningsfuld hverdag. Begge steder er sygefraværet under fem sygedage årligt i snit per medarbejder.

Lad mig slå det helt fast: Et lavt sygefravær er vigtigt for, at beboerne kan opleve tryghed, kontinuitet og nærvær i plejen. På nogle københavnske plejehjem nærmer sygefraværet sig desværre 30 dage i snit per medarbejder om året. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, der bygger på tal fra Københavns Kommunes opgørelse over sygefravær.

Enkelte arbejdspladser kan jo være uheldige med langtidssygemeldinger, som trækker statistikken ned, men her er der tale om et sygefravær, der har været stabilt højt de sidste tre år, og det bekymrer mig. For så er der fare for, at både personale og beboere lider under et dårligt arbejdsklima. Og hvor personalet kan skifte arbejdsplads eller melde sig syge, så er beboerne jo tvunget til at blive. De bor der jo. Det er deres hjem, vi taler om. Det er derfor, det er så vigtigt at gøre noget ved problemet, og vi kan gøre noget på flere måder.

Mere tillid, mindre kontrol

Der er kommet mange regler til, siden jeg stoppede på Lotte, og dengang var der allerede for mange.

Derfor vil jeg og regeringen afbureaukratisere og regelforenkle ældreplejen. Det arbejde er sat i gang. Det skal skabe mere ledelsesrum til alle de dygtige ledere, der lige nu er udfordret af, at der hele tiden kommer nye regler og dokumentationskrav, som de skal opfylde for at tilfredsstille »systemet«.

Færre regler kan også give mere arbejdsglæde til den enkelte medarbejder, der som det er nu, ofte oplever at måtte vende ryggen til beboerne, selvom de egentlig føler sig kaldet til at hjælpe og være nærværende.

Regler, dokumentationskrav og mødeaktiviteter kan være godt ment, men tager også fokus fra kerneopgaven: Omsorg og pleje. Færre regler vil derfor komme hele ældreplejen til gode.

Jeg mener, at det gamle mundheld skal vendes om, så det kommer til at hedde »kontrol er godt, men tillid er bedre.« Vi skal have tilliden tilbage til medarbejderne og lederne i ældreplejen.

Den gode leder viser vejen

Sosu’ernes høje sygefravær fortæller mig også, at en del plejehjemsledere står over for en stor opgave, som tager tid, men som skal løses.

Lederne må stille sig selv spørgsmålene: Skulle en af mine kære bo her, hvis behovet opstod? Og hvordan skaber vi et miljø, hvor medarbejderne ikke er nødt til at melde sig syge så ofte?

Svarene på de spørgsmål vil være forskellige fra plejehjem til plejehjem. Men løsningen indebærer de fleste steder et endnu mere synligt lederskab, hvor værdierne skal være så tydelige, som var de bøjet i neon på husets tag.

Lederen må selv gå foran, og det kan være en udfordring, når mange af nutidens ledere befinder sig decentralt på et kontor langt væk fra det hus, vedkommende er sat til at lede. Men hvis man vil have sine medarbejdere til at udleve de værdier, man mener er de rigtige, er der ingen anden vej. Det er ikke nok at skrive værdierne på et fint stykke papir, man må gå alle skridtene selv for at vise, hvordan man mener, det skal gøres.

Små og meget konkrete ting kan have kolossal symbolsk og praktisk betydning. Forleden havde jeg møde med X fra X plejecenter. Hun fortalte mig, at hos dem har de fem flagstænger. Det gjorde mig så glad.

For udenforstående kan det måske virke ligegyldigt eller uforståeligt, men det betyder noget for beboerne, når der bliver flaget. På halv, når nogen er død. På hel, når én har fødselsdag, eller andet skal fejres. Og når man har fem boenheder, skal der jo fem flagstænger til, for at alle ved, at i dag sker der noget vigtigt.

Den slags omtanke fortæller mig om et lederskab, som både medarbejdere og beboere mærker i hverdagen – og sygefraværet? Det bliver derefter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.