Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

Sorg som sygdom

At sygeliggøre sorg er nogenlunde det mest ukærlige, man kan gøre overfor den sørgende, der ikke alene skal bære sin sorg, men nu også skal høre, at sorgen kan gøre syg.

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd.
Cand theol ph.d Kathrine Lilleør er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd.

Sorg er en sygdom. Mener Sundhedsstyrelsen, som derfor har lagt otte millioner i en pulje, offentlige og private organisationer kan søge, hvis de kan hjælpe kommuner og regioner med at helbrede befolkningen for sorg. Kommunerne og regionerne mangler nemlig viden om på »kvalificeret vis at hjælpe mennesker med kompliceret sorg eller mennesker i risiko for at udvikle det.« Mens man tænker over, hvad ukompliceret sorg mon kan være, kan jeg bringe den glade nyhed, at Sundhedsstyrelsen ikke bare ønsker at helbrede sorg. Man vil skam, som man sundhedsfagligt gør med alle andre sygdomme, forebygge sorg. I hæftet »Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge« beskriver Sundhedsstyrelsen fem markører for pårørende, som sundhedspersonale skal være særlig opmærksomme på, for her er der fare for at udvikle kompliceret sorg efter et dødsfald. Let forkortet skal man være opmærksom på følgende symptomer: Den pårørende har overinvolveret sig i afdødes lange sygdomsforløb; har manglet tid til at forberede sig på dødsfaldet; mangler støtte fra sit netværk; har nu eller tidligere været udsat for stressfyldte livsbegivenheder; har et afhængighedsforhold til afdøde; eller havde et tilknytningsproblem med afdøde; bærer på seperationsangst eller har haft kontrollerende forældre i barndommen.

Som horoskoper i et dameblad rammer de fem definitioner ikke bare mig, men alle jeg kender. I fare for at udvikle kompliceret sorg, er enhver, der kan stave til far og mor. Hvordan Sundhedsstyrelsen er kommet så langt ud i sin konsekvenstænkning af sygdom og årsag, er der formentlig mange forklaringer på. Men som en af de fagpersoner, som Sundhedsstyrelsen efterlyser hjælp fra, kan jeg her uden beregning konstatere, at den altdominerende angst for alt i livet, vi ikke kan kontrollere, der præger sundhedssystemet, spiller her systemtænkningen et pus. En satspujle til forebyggelse af sorg burde være et glansnummer i Tivolirevyen, men bliver i stedet en pinagtig afsløring af en Sundhedsstyrelse, der er så optaget af de økonomiske gevinster ved forebyggelse, at den med næsen i regnearket fuldt alvorligt anbefaler, at vi skal elske mindre, så vi sørger mindre.

Desværre er der ikke noget at grine af. For at sygeliggøre sorg er nogenlunde det mest ukærlige, man kan gøre overfor den sørgende, der ikke alene skal bære sin sorg, men nu også skal høre, at sorgen kan gøre syg. Men sorg er kærlighedens lykkelige pris. Sorg skal derfor ikke forebygges. Sorg skal planlægges. Jo mere sorg i vente, jo bedre. Ved at du og jeg lige nu griber ud efter dem, vi elsker, så vi er helt sikre på, at sorgen vil blive uoverskuelig den dag, vi mister hinanden.

Til dig, der sidder i mørket og sorgens skygge, tro det ikke. Du er ikke syg. Du er sørgende. Din sorg er en kærlig hilsen fra den døde, som prægede dit liv, og heldigvis altid vil sætte sig spor i dine tanker og dage. Vær tålmodig. Tål modigt smerten. Glæden vil melde sig igen. Og se, da skal sorgen kalde nuancer frem i din glæde, som du ikke kendte før.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.