Kurrilds

Socialismen forarmer – altid

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Planøkonomi-elskende socialister må være de mindst lærenemme personer i verdenshistorien. I hvert fald er endnu et eksempel på »den virkeliggjorte socialisme« – en statslig planøkonomi –igen slået spektakulært fejl og har sendt et lands fattigste ud i endnu dybere armod: I Venezuela er det lykkedes på et årti at forvandle et af Latinamerikas mest velstående lande og en af verdens største olieproducenter til et planøkonomisk helvede, hvor borgerne er uden toiletpapir, men sendes på tvangsarbejde af staten.

Sådan går det hver gang. Planøkonomiske regimer ender altid i relativ forarmelse og på et tidspunkt med valget mellem enten at tvinge borgerne ud i tyranni og decideret statsligt slaveri (Venezuela, Cambodia), eller med liberaliserende reformer.

Det 20. århundrede var et langt, trist eksperiment i så henseende. Den internationalt anerkendte danske økonomiprofessor Martin Paldam foretog for nogle år sammen med en kollega, Erich Gundlach, et lille studie af, hvad de kaldte »ægte tvillinger«: Lande, der oprindeligt havde hørt sammen og nogenlunde lignede hinanden i udgangspunktet, men blev skilt fra hinanden og mere eller mindre samtidigt valgte henholdsvis markedsøkonomiske (kapitalistiske) og planøkonomiske (socialistiske) samfundsmodeller. Landene var bl.a. Vesttyskland og Østtyskland (1945-89), Sydkorea og Nordkorea, Folkerepublikken Kina og »tigerøkonomierne« (Taiwan/Hong Kong Singapore), Østrig og Ungarn (1945-1989), Østrig og Tjekkoslovakiet (1945-1989) og Finland og Estland (1945-89). De repræsenterer i hvert enkelt tilfælde og tilsammen noget nær det tætteste, vi kommer på nationale, samfundsøkonomiske laboratorieeksperimenter.

I hvert eneste tilfælde voksede den mere liberale økonomi hurtigere end den mere socialistiske økonomi – og ganske markant mere. Af de nævnte lande, hvor der ved »slutningen« var mindst forskel, var levestandarden i den mere liberale model vokset til det tredobbelte. I andre tilfælde det fem- eller tidobbelte. I nogle tilfælde skete det sågar selv, hvis den kapitalistiske økonomi begyndte fra et fattigere udgangspunkt end den socialistiske, og i intet tilfælde indhentede den socialistiske den kapitalistiske.

»Men hvad så med Danmark?« vil nogle sikkert spørge. Danmark er jo et gennemsocialiseret samfund, og her går det jo meget godt, ikke sandt? Bortset fra at det sidste ikke længere er tilfældet, er det nok så vigtigt, at Danmark netop ikke er og aldrig har været en systematisk og universelt gennemført socialistisk plan. Snarere end en egentlig Socialdemokratisk (med stort S) velfærdsstat har man her til lands pragmatisk og med bred støtte skabt en kombination af et grundlæggende ganske kapitalistisk samfund (rimelig beskyttelse af privat ejendomsret, frihandel med omverdenen, ingen storstilede nationaliseringer) med højt skattetryk, voldsom omfordeling og en af verdens største offentlige sektorer. Det sidste har kunnet lade sig gøre, fordi man længe inden velfærdsstaten allerede havde kapitalistiske markedsinstitutioner og retsvæsen, stor social tillid til hinanden og en nogenlunde homogen kultur (»sammenhængskraft«), en stærk »protestantisk etik« og et sprudlende handelssamfund. De gjorde tilsammen, at Danmark allerede i 1800-tallet var et af verdens rigeste lande – altså længe inden man fik de mere socialistiske omfordelingspolitikker herhjemme.

Uden denne økonomiske, kulturelle og sociale kapital havde man aldrig haft råd til en så stor offentlig sektor og så højt et skattetryk. Så var forsøgene på at lave »en tredje vej« nok snarere endt et sted i nærheden af det af venstrefløjen så beundrede Venezuela.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.