Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Social kontrol rammer også mænd

Abir Al-kalemji
Abir Al-kalemji

Social kontrol praktiseres mere eller mindre i alle kulturer og indebærer typisk, at det kollektive udøver direkte eller indirekte pres på individet med det resultat, at vedkommende ender med at vælge og handle anderledes, end han/hun selv ønsker. Ellers risikerer man at blive opfattet som frafalden, forræder og andre labels, der fører til sanktioner og eksklusion fra fællesskabet. Det ser man f.eks. hos Jehovas Vidner, mormoner, sikher og ikke mindst ikke-vestlige indvandrere.

En pige/dreng, der f.eks. ikke vælger i overensstemmelse med forældrenes værdier og lokalsamfundets normer, men på basis af egne præferencer, bliver ikke nødvendigvis opfattet som selvstændigt tænkende, men som vanærende og en afviger, der er respektløs over for nedarvede traditioner og sektens konventioner. Vedkommende er således et produkt af omgivelserne og en brik i en større sammenhæng, hvor ydre faktorer, såsom familiens brand, traditioner og kultur vægtes højest. Alt andet kan opfattes som egoistisk og udløse så meget drama, at familierelationer ødelægges.

Kvinden bærer ofte skylden og risikerer at blive objekt for straffeforanstaltninger, der skal få hende på bedre tanker. Er der familiemedlemmer, især af hankøn, der bakker hende op, kan de risikere repressalier. En detalje, som ikke møder ret meget opmærksomhed, når social kontrol problematiseres.

Engang havde jeg en fraskilt, nydansk etnisk indisk kvinde som patient. Eksmanden voldte hende store problemer og chikanerede hende. Spredte rygter om, at hun var løs på tråden. Det er skamfuldt i hendes kultur. Hun spiste antidepressiva, var ofte overvældet af uoverkommeligheds-følelse og har flere gange forsøgt selvmord. Familien var splittet. Søsteren var bebrejdende over for hende, sønnen ville bestemme over hende, mens hendes lillebror var støttende.

Hendes døtre slæbte sig gennem hverdagen og skolen. Hendes nærmeste var hvirvlet ind i konflikten med diverse alliancer og intriger. Situationen virkede fastlåst. Lillebroren havde sorte rande under øjnene, spiste sparsomt og røg ofte. Han stod ved søsterens hospitalsseng, tynget af bekymringer og forsøgte at skjule sin empati og omsorg foran resten af familien, for at undgå konfliktoptrapning.

Han var tydeligvis opgivende over for gruppens psykologiske pression, og hans maskuline identitet lå på bunden af patriarkens kønsdiskriminerende forventninger.

De mennesker bor i Danmark. I hjertet af frihedens kongerige. Råber om hjælp i deres stille sind. Men samfundet er handlingslammet. Kommunen og psykiatrien svigter. Den sociale kontrols tyranni styrer med frygt og dominerer gennem splid, belejligt legitimeret af religion, kultur og traditioner.

Alle aktører, herunder læger, lærere, pædagoger, socialrådgivere og politikere, som konfronteres med denne kedelige mekanisme, bør reagere. Myndighederne bør stille op med hjælpeforanstaltninger og foretage forebyggende initiativer, så praktiseringen allerede i en tidlig alder opspores og udfordres. Frihed er farveløs, og tvang rammer lige hårdt, uanset offerets hudfarve og baggrund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.