Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Slip håndbremsen i trafikken og øg væksten

Danmark svigter infrastrukturinvesteringer. Der er bl.a. ingen større planlagte vejprojekter efter 2020, og finansloven indeholder ikke nye midler til udvikling af infrastruktur. Vi efterlyser vækst, men øget produktivitet bliver ikke skabt i bilkøer, eller mens man venter på et tog.

Michael Knørr Skov, Trafikplanlægger og Vice President i COWI A/S
Michael Knørr Skov, Trafikplanlægger og Vice President i COWI A/S

Med den aktuelle udsigt til lav vækst og fald på ranglisten over verdens rigeste samfund efterlyser regeringen i øjeblikket vækstfremmere. Berlingske refererede 24. maj, at det handler om at »få dem, der allerede arbejder, og de virksomheder, der producerer i Danmark, til at operere hurtigere, smartere, klogere, mere effektivt«. Jeg mener, at en god del af løsningen, ligger lige for.

Finansministeriet peger på, at det overvejende er en høj produktivitet, der har stået bag den økonomiske vækst i Danmark de seneste årtier. Det betyder omvendt, at væksten i Danmark begrænses, hver gang vi af forskellige årsager må leve med, at tingene tager længere tid eller har højere omkostninger end nødvendigt. Grundlæggende handler det om effektivitet i alle led, når 1) offentlige og private aktører løser opgaver, 2) når virksomheder handler med hinanden, 3) når vi som individer tager på arbejde, og 4) når vi lader batterierne op i fritiden. Det er ganske enkelt afgørende, at vi oppebærer en høj mobilitet, som giver os de rette betingelser for at have værdifulde økonomiske og sociale relationer.

Af samme grund har de danske virksomheder gang på gang udråbt velfungerende infrastruktur som en af de væsentligste forudsætninger for vækst og udvikling. De har behov for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og fragte varer rundt i landet.

Grundbetingelsen for høj mobilitet har imidlertid trange kår i flere dele af landet. Hver dag spilder virksomheder og pendlere tid på at holde i kø på vejene eller vente på forsinket kollektiv trafik. De to gange trængslen i hovedstadsområdet officielt er målt – i 2001 og 2010 – har resultatet vist et omkostningsniveau og en udvikling, der indikerer, at det nu årligt koster på den forkerte side af 10 mia. kr. i tidsomkostninger. Tallet omfatter kun vejtrafikken, og hvis den kollektive trafik og landets øvrige områder med trængsel indregnes, vil tallet være markant højere.

Med de rette investeringer er der mulighed for både at sørge for løbende udbedring af flaskehalse og for langsigtet planlægning af de større projekter, som skal udvikle transportinfrastrukturen til at bære Danmarks vækst efter 2020.

Alligevel er der klare tegn på, at Danmark er på vej til at trække bremsen for infrastrukturinvesteringer: Opbakningen til investering i timemodellen mellem landets største byer smuldrer, der er ingen større planlagte vejprojekter efter 2020, og finansloven indeholder ikke nogen nye midler til udvikling af infrastruktur.

Men kan behovet for mobilitet ikke blot løses med smarte digitale løsninger og selvkørende biler? Den aktuelle debat om digitaliseringens indtog på transportområdet kan hurtigt lede til det indtryk, at der om lidt bliver mindre behov for at udbygge infrastrukturen eller have høj kvalitet i den kollektive trafik. Hvis det er korrekt, så er effekten af vigende investeringer i infrastruktur givetvis begrænset. Mens hvis det er forkert, og fremtidens mere automatiske løsninger stadig kræver en god og tilstrækkelig infrastruktur for at fungere, så er det gift for økonomien at komme bagud med udviklingen.

»De to gange trængslen i hovedstadsområdet officielt er målt – i 2001 og 2010 – har resultatet vist et omkostningsniveau og en udvikling, der indikerer, at det nu årligt koster på den forkerte side af 10 mia. kr. i tidsomkostninger.« skriver Michael Knørr Skov.Foto: Dennis Lehmann
»De to gange trængslen i hovedstadsområdet officielt er målt – i 2001 og 2010 – har resultatet vist et omkostningsniveau og en udvikling, der indikerer, at det nu årligt koster på den forkerte side af 10 mia. kr. i tidsomkostninger.« skriver Michael Knørr Skov.Foto: Dennis Lehmann

I øjeblikket har selvkørende busser en kapacitet på 12 personer og kører 25 km/t i områder, hvor de ikke har konflikter med andre trafikanter. Googles selvkørende biler har scanningsudstyr for en lille million danske kr., og Volvo bebuder selvkørende biler efter 2021 med danske mérpriser på ca. 250.000 kr. inkl. afgifter. Der er stadig et hav af juridiske tvivlsspørgsmål og sikkerhedsdilemmaer, som skal afklares, når computere skal træffe valg i komplekse trafikale situationer. Og så er der den nuværende manuelt betjente bilpark, som skal udfases, før alt kører automatisk og med bedre udnyttelse af infrastrukturen. Selv når den dag kommer, så vil kapacitetsgevinsten i byerne være begrænset, idet der stadig er røde trafiksignaler at respektere, så fodgængere og cyklister kan krydse vejene sikkert.

Der er ingen tvivl om, at teknologien i blandt andet bilerne en dag vil støtte vores mobilitet i langt højere grad end i dag, men det betyder ikke, at vi ikke har brug for en veludviklet infrastruktur. Tværtimod kan det meget vel føre til, at der skal afvikles markant større trafikmængder på infrastrukturen. Ny teknologi og nye muligheder fører ofte til stigning i brugen, eksempelvis som vi kender det fra udviklingen fra fastnettelefoni til smartphones. Hvem ved, om den nuværende generation af teknikere og beslutningstagere skal overlevere en infrastruktur, der kan afvikle 50 procent mere trafik, end det vi ser i dag?

Kort sagt skal vi naturligvis være klar til at tage teknologien ind, når vi kan se, at den vil kunne skabe værdi. Men den digitale udvikling på transportområdet kan kun fungere, hvis der er en sund og veludviklet rygrad af god infrastruktur til at bære driften. Det gælder både vejtrafikken og den kollektive trafik.

Derfor: Ønsker regeringen, at der skal arbejdes hurtigere, smartere og klogere, er et af midlerne at slippe bremsen for investeringerne i den gode infrastruktur og transportløsninger. En del projekter er allerede delvist undersøgt og modnede – og findes i øvrigt alle steder i landet, hvor trafikken holder stille eller kører unødvendige omveje og dermed fastholder et ineffektivt led for virksomheder og arbejdstagere.

Øget produktivitet bliver ikke skabt i bilkøer, eller mens man venter på et tog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.