Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Borgerlige ord

Slaraffenland

Jesper Beinov: I år vil de beskæftigede kun være i flertal i tre danske kommuner ud af de 98. I samtlige andre kommuner er børn, ledige og ældre i flertal. Det kan ikke blive ved med at gå.

Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne
Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne

Derfor var det rent faktisk en afgørende vigtig melding, statsminister Helle Thorning-Schmidt kom med i sidste uge, da hun på det verdensøkonomiske topmøde i Davos stolt udbredte sig om de danske reformer. Indrømmet, det er forgængerens reformer, Thorning viderefører, så der grines af hende. Jeg tror dog, at Thorning har set bæstet i øjnene og er parat til ubehagelige valg. Hun har tiden til det med knap tre år til et valg.

Hvis statsministeren har format, sætter hun derfor de uansvarlige kræfter i fagbevægelsen, S og SF på plads og sikrer de reformer, der gør, at dansk økonomi har holdbarhed på vej mod 2020. Det kræver, ifølge regeringens plan, at vi øger beskæftigelsen med 180.000 personer.

Den aktuelle prognose for 2013, foretaget for DR af KORA, er en øjenåbner. Nøgternt set bør det tilføjes, at hvis vi alene ser på personer i den arbejdsdygtige alder, er der dog »kun« godt 855.000 forsørgede og 2,8 mio. beskæftigede.

Men statsministeren står overfor et eksistentielt valg: reformer eller en kurs hvor de forsørgede vil blive i totalt flertal om få år. Selvfølgelig kan det indvendes, at Thorning gør en dyd ud af nødvendigheden. Det er jo velkendt, at De Radikale er snusfornuftige, når det gælder den overordnede økonomiske politik, og da R bestemmer, hvem der er statsminister, kan de diktere linjen .

Til gengæld kræver det is i maven at insistere på reformer. Husk på, at under Schlüter-regeringerne 1982-93 tog man et langt sejt træk, hvor der blev talt om »social massegrav« og andre floskler, og først efter lang tid tog den økonomiske genopretning fart men den kom. På samme måde må den erhvervspakke, regeringen arbejder på i denne tid, tage udgangspunkt i, at det tager tid. Flere jobs i den private sektor kræver vækst, og det får vi kun med en forståelse for, hvem der betaler velfærden.

Det er derfor værd lære af erhvervslivets topledere, der mødes til VL Døgnet her ved ugens start. Det sker under overskrifterne: »Det (u)muliges kunst«, hvor pointen er, at det kun går, hvis virksomhederne stenhårdt bruger den økonomiske kriseperiode til at positionere sig i en ny, skarpere konkurrencesituation med fokus på omkostningsbevidsthed og eksekvering. Tænk hvis det politiske system gjorde det samme, og dermed fik trimmet det offentlige overforbrug, der er på OECDs højeste niveau og ydelser, der giver incitament til lediggang for alt for mange.

»De hårde valg betaler sig«, lyder det ved VL Døgnet. Den tænkning har vi brug for mere af. Det ser ud som om landets statsminister vil satse hele butikken på upopulære valg. Det kan vise sig klogt på langt sigt. Til gengæld er de nødvendige redskaber upopulære i fagbevægelse og venstrefløj, såsom ordentlige betingelser for erhvervsliv, lavere skat, flere væk fra passiv forsørgelse og en mindre offentlige sektor.

Hvis Danmark kommer skarpere ud af krisen, kan det blive en redningsplanke for Thorning. Statsministerens held er, at hun har en opposition, som ikke kan modsætte sig ægte markedsorienterede reformer. Jo før Thorning kommer i gang, desto før vil virkningen indfinde sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.