Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Slap af og tag en spiller

Foto: Liselotte Sabroe.
Foto: Liselotte Sabroe.

Jeg hedder Jonas og er 26 år. Til daglig læser jeg en kandidat på CBS, arbejder på mit studiejob, er sammen med min kæreste og mine venner. Jeg er også en passioneret »gamer«, og kan snildt bruge fem-seks timer på at sidde opslugt og spille et spil, når muligheden byder sig.

Når jeg en tilfældig eftermiddag bliver spurgt af mine kollegaer, venner eller forældre, hvad jeg skal lave om aftenen, kunne et svar lyde at »jeg regner faktisk bare med, at jeg skal game«. Når jeg har fortalt dette, bliver jeg ofte mødt med en undren eller skepsis, som om jeg ikke har noget bedre at tage mig til, eller som om jeg er alt for gammel til at bruge tid på det.

Når jeg så spørger, hvad de skal, så lyder svaret ofte, at de skal se X Factor, læse en bog eller se en serie, og så tænker jeg: Hvorfor er nogle former for underholdning mere legitime end andre?

Hvad er egentlig forskellen på at sidde og se X Factor sæson 23, se en serie, læse en bog eller at sidde opslugt af et spil? Vi bruger alle vores fritid forskelligt og bruger den forhåbentlig på ting, som interesserer os, men det virker ofte på mig som om nogle underholdningsformer og fritidsinteresser er mere legitime end andre, specielt da, hvis man er over 14 år gammel.

Derfor vil jeg kort bringe dig, kære læser, nogle facts, som du måske ikke er klar over, når det kommer til den digitale underholdnings fascinerende univers:

Vidste du for eksempel, at kønsfordelingen mellem mænd og kvinder, som spiller, ligger tæt på 50 pct.? Det er heller ikke kun bumsede teenagedrenge og piger, som har denne interesse. Et studie har vist, at gennemsnitsalderen for en typisk gamer ligger på 31 år, og at 51 pct. af alle amerikanere har en eller flere konsoller i deres hjem. Det er trods alt en del, når man tænker på, at befolkningen består af flere end 300 millioner mennesker. Det »at game« er desuden en social ting, og det har vist sig at over 75 pct. spiller med andre personer på en ugentlig basis.

Det at sidde fordybet i et spil, har desuden vist sig at være en excellent måde for unge at lære sprog på. I nyere tid har vi også set adskillige store events omhandlende computerspil, med tilskuerantal som kan sammenlignes med en Champions League kamp, for slet ikke at tale om store, udenlandske konferencer så som E3, hvor mere end 50.000 mennesker deltager. I Danmark nyder denne underholdningsform heldigvis også langsomt større anerkendelse. Se bare på det danske Counter Strike-hold »North«, som er ejet af Parken Sport and Entertainment og Nordisk Film, og som er blandt de bedste i verden.

Jeg håber, at dette korte indspark har givet dig en smule stof til eftertanke, så næste gang du møder en person, som fortæller, at han er gamer, møder ham med samme anerkendelse og interesse, som du gerne vil have, at han har i dine. Og ellers så prøv at sæt dig ned og tag en spiller. Det kunne jo være, at du kunne lide det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.