Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Skrevet med angst

"Jeg er ikke Charlie Hebdo og jeg er ikke Jyllands-Posten. Jeg repræsenterer den store del af den danske befolkning kristne som muslimer, der ønsker at leve fredeligt og godt med hinanden og med hensyntagen til hinandens tro og liv. Jeg ser intet godt i de tegninger."

Jon Stephensen, teaterchef på Aveny-T: »I USA har man for længst anerkendt dette. Her ønsker man ikke at yppe kiv mellem religioner og forskelligt troende. Her er alle først og fremmest amerikanere uanset religion. Måske var det derfor, Obama blev væk fra demonstrationen sidste søndag?«
Jon Stephensen, teaterchef på Aveny-T: »I USA har man for længst anerkendt dette. Her ønsker man ikke at yppe kiv mellem religioner og forskelligt troende. Her er alle først og fremmest amerikanere uanset religion. Måske var det derfor, Obama blev væk fra demonstrationen sidste søndag?«

Lad mig gøre det helt klart. Det var gruopvækkende, forfærdeligt og forkasteligt, det der skete i Paris om formiddagen 7. januar. »En forbrydelse mod menneskeheden,« bloggede jeg allerede et par timer efter på Berlingske.dk. Ingen skal dø for deres ytringer eller tegninger i hverken vores del af verden eller andre steder. Så er det slået fast. Men jeg bliver aldrig Charlie Hebdo. Og jeg bliver heller aldrig Jyllands-Posten.

Jeg tror, Gallup tager fejl, når målingen forleden taler om større opbakning til tegningerne. Jeg er træt af – og jeg er ked af – at enkelte medier og enkelte personer i ytringsfrihedens hellige navn tager mig og langt den største del af Danmarks og Europas befolkning som gidsler i deres private krig. Tager mig som gidsel i en sag, jeg slet ikke kan stå inde for.

Jeg er ikke Charlie Hebdo og jeg er ikke Jyllands-Posten. Jeg repræsenterer den store del af den danske befolkning kristne som muslimer, der ønsker at leve fredeligt og godt med hinanden og med hensyntagen til hinandens tro og liv. Jeg ser intet godt i de tegninger. De ødelægger og nedbryder tilliden og samhørigheden mellem os, der bor her – gør det til et os og dem. Men jeg tør jo næsten ikke sige det – ikke sige det af angst for at blive stemplet som landsskadelig, som underløber, som en der er på den forkerte side og går terrorristernes ærinde. I bedste fald naiv, i værste fald en der tramper på Danmark og alt det, andre har kæmpet for.

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Jo, jeg kender godt Christian Richardts smukke salme og ord, der især forbindes som samlingspunkt for frihedskampen mod den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Men den her sag er ikke den samme. De tegninger er ikke værd at kæmpe for. Det her er ikke en kamp for vores frihed og værdier, men om noget, der er kommet ud af kontrol. Vi lærer vores børn, at de skal tale pænt. Vi lærer dem, at mobning ikke er i orden og at vi skal passe på de svage. For mig tenderer de tegninger, der dengang satte bål i gaderne – og de nye der nu fører til nye drab, had og nye demonstrationer – intet andet end voksenmobning.

Den tyske filosof og økonom Karl Marx skrev i 1843: »Religionskritik er forudsætningen for al kritik.« Jeg er enig i denne sætning. Selvfølgelig skal vi kunne og turde kritisere religion og alle slags trosretninger. Vi skal tale ligeud af posen. Alle skal kunne tåle kritik. Kritisere, ja – men ikke håne og ringeagte. Det hører ingen steder hjemme. Men er det ikke det, vi gør med de tegninger? Eller sagt på en anden måde – hvornår er vi begyndt at sætte lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret?

I USA har man for længst anerkendt dette. Her ønsker man ikke at yppe kiv mellem religioner og forskelligt troende. Her er alle først og fremmest amerikanere uanset religion. Måske var det derfor, Obama blev væk fra demonstrationen sidste søndag? For religion er noget farligt at spøge med, især i en tid hvor Danmark samtidig er i krig mod lande, hvor islam er den herskende trosretning. Men selvom vi ikke var. Hvorfor ikke bruge kræfterne på at leve sammen og forbedre integration fremfor at skabe had og mistro. Sådan tror jeg, der er flest i Danmark, der har det.

Vi tør næsten bare ikke sige det..

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.