Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Skraldemand: Gæt hvad jeg finder i de neon-gule skraldespande

Foto: Kim Vildnis og Sofie Mathiassen.
Foto: Kim Vildnis og Sofie Mathiassen.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) bekendtgør i Berlingske, at der skal bevilges flere penge og mandskab til renholdelse af København. Miljø og teknikchef Jon Pape er ligeledes med på ideen. Pudsigt, at det netop er de to herrer, som jeg før har kontaktet angående byens overfyldte og af borgerne misbrugte skraldespande.

Jeg er en af Nørrebros skraldemænd og tømmer ofte de neon-gule spande, der står lige i nærheden af bænke, parker og busstoppested. Disse spande kan vel rumme 70 liter og har en diameter på ca. 50 cm. Hveranden spand, jeg afhenter, er overfyldt. Det kan ses på lang afstand. Læseren kan jo for sjov prøve at tælle, hvor mange han/hun ser næste gang, man færdes i byen.

Det er noget af en oplevelse at se, hvad der kan være i spandene. Jeg nævner i flæng: Et juletræ, elektronik, plastik, papkasser, flamengo, paraplyer, brædder, sko, cykellåse, cykeldæk, opkast, reklamer, maling (i spand) og naturligvis flasker og dåser. For ikke at glemme den hyppigste affaldstype: køkkenaffald!

De fleste københavnere gør sig dagligt den korrekte, men ofte besværlige gang: Ned i gården og hen til containerne for eventuelt at sortere skraldet inden bortskaffelse og efterfølgende låse sig ud af en port (de fleste baggårde i city er aflåst).

Mange mennesker er magelige af natur, finder det alt for besværligt og vælger derfor den letteste løsning: »Jeg dropper det i spanden henne ved stoppestedet. Det er der så mange andre, der gør. Jeg betaler skat og for renholdelse af byen.« Således kan alt retfærdiggøres.

Ganske ofte har andre borgere fundet samme nemme løsning. Spanden er allerede fyldt, og køkkenskraldet bliver så anbragt ved siden af spanden. Og bliver (måske) efterfølgende væltet omkuld af blæst eller rotter og fugle, der søger føde i affaldet. Og skraldet breder sig derefter i gaderne.

Hvorfor accepterer kommunen usorteret og måske miljøskadeligt affald? Gadens spande skal vel kun bruges til småt affald såsom: kaffekrus, madpapir, frugtaffald, slikpapir etc.?

Såfremt kommunen vælger en ny type skraldespand (et rør), som ikke kan rumme mere end 10/15 liter affald, slipper vi for »det forkerte affald«. Og vil i teorien kunne nøjes med at tømme spandene hver anden gang.

Store spande inviterer nærmest til meget husholdningsaffald.

Kære borgmester! Prøv at stå i trængsel ved et stoppested, i sommervarmen, lige op ad en bræk-stinkende skraldespand. Så indser du problemets omfang.

Skift nu til en slankere affaldsspand. De gamle, overdrevent store, kan stadig bruges i områder, hvor der befinder sig mange mennesker i sommermånederne. Vi kan sagtens administrere to typer af spande. Der skal blot være et velovervejet valg til stede. Lige på denne flise. Nu og her: Skal vi bruge den slanke model eller den gamle 70 liters? Det bør overvejes, gentænkes og målrettes, hver eneste dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.