Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tendens

Skolen som slagmark

»Man nægter at diskutere ud fra den praktiske præmis, at danske børn gennem årtier har måttet opleve antallet af undervisningstimer falde, og at det er kritisk, hvis danske børn skal kunne klare sig i den globale konkurrence fremover.«

Tom Jensen
Tom Jensen

Den danske skole synes omdannet til en ideologisk slagmark. Ikke et redskab til udbredelse af oplysning, faglige kundskaber og andre kompetencer hos nationens børn. Det er ikke blevet bedre med gennemførelsen af den nye folkeskolereform. Det er snarere blevet værre.

Skoledebatten er blevet en kampplads, hvor ideologer indtager ideelle positioner. Har man den grundholdning, at børn retteligt burde passes af forældrene, er man principielt imod folkeskolereformen, fordi den indebærer, at skolebørn skal være i skole flere timer pr. uge.

Man nægter at diskutere ud fra den praktiske præmis, at danske børn gennem årtier har måttet opleve antallet af undervisningstimer falde, og at det er kritisk, hvis danske børn skal kunne klare sig i den globale konkurrence fremover. I stedet diskuterer man ideologi.

Man ser kun reformen gennem den prisme, at det offentlige stjæler børnene i endnu flere timer fra forældrene. Ligesom tilhængerne af reformen burde aflægge sig automatreaktionerne og se lidenskabsløst på, om nu også de indførte aktivitetstimer bruges optimalt rundt omkring, eller om de nogle steder er spild af tid og kontraproduktive? Og om det samme måske gælder de omdiskuterede lektiecafeer?

Er man imod privatskoler, er der også frygtelige ting i ave, for flere og flere vælger at sætte deres børn i privatskole. Det kan der være flere grunde til; én kan jo være oplevelsen af utilstrækkelig faglighed og ambition i folkeskolen. Under alle omstændigheder burde folkeskolen anse det stigende tilvalg af privatskoler som en positiv udfordring, der kræver, at man strammer sig yderligere an. Ikke som en trussel, der ideelt set burde udraderes.

Læs også: Drop myterne om folkeskolereformen

Er man lærer, har ideologien også taget overhånd, i hvert fald når det gælder budskaberne fra lærernes faglige organisation. Siden folkeskolereformens gennemførelse er antallet af sygemeldinger steget voldsomt på mange skoler, mange lærere vælger at sige op, og flere søger – som eleverne – over på privatskoler.

Det er jo et problem for folkeskolen, men har lærernes faglige organisation og lærerformand Anders Bondo Christensen på nogen måde medvirket konstruktivt til, at reformen trods alt kan komme til at fungere så godt som muligt ude på skolerne? Jeg har ikke set det.

I stedet har reformen og dens indhold været konsekvent talt ned af lærerformanden, og den slags sender jo et signal til lærerne derude: Opgaven er ikke at vise, at tingene kan fungere, men derimod at få synliggjort, at de ikke fungerer. Til skade for alle, også eleverne, der eksempelvis må se time efter time dækket af ved hjælp af vikarer, og som nogle steder oplever antallet af skriftlige afleveringer falde mærkbart.

Er man KL og offentlig arbejdsgiver, er den ideologiske fastlåsthed omvendt heller ikke til at komme udenom. Var det nu den helt rigtige og optimale kombination af reform og overenskomst, man fik gennemført efter blokaden for knap to år siden? Var det en rigtig løsning at mindske lærernes fleksibilitet og udstyre et kreativt arbejde som lærergerningen med industriarbejdervilkår på noget, der nogle steder næsten kan minde om en slags lærerfabrikker med ind- og udstempling á la et skibsværft i 50erne?

Bundlinjen er: Skolen er blevet en ideologisk slagmark. Man fristes til at spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.