Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Jens Grund

Skilsmissebørn og naturlove

Utroskab i et parforhold med børn undrer mig. Utroskab er altid et valg, ikke et anfald af betagende bevidstløshed. Man bedrager bevidst det menneske, man elsker mest – eller har elsket mest – og som man nu har børn med.

Jens Grund, chefredaktør
Jens Grund, chefredaktør

Da jeg var dreng, frygtede jeg mere end noget andet, at min mor og far skulle skilles.

Ikke en ubrudt frygt, men en konkret, når de skændtes. De elskede hinanden, men skændtes, som par med mellemrum gør det. Jeg følte hver gang jorden skælve. Ikke, at jeg havde kammerater, hvis forældre var skilt. De blev som min far og mor sammen hele livet, i en kernefamilie.

I dag er verden en anden.

Næsten hvert tredje barn lever i en opsplittet familie. Skilsmissebørn er hverdag. Tallet er i mine øjne alarmerende højt, men ingen bliver tilsyneladende rigtigt alarmeret længere. Måske ses bruddet som et moderne eksistensvilkår: Vi mødes, vi bliver forelskede, vi elsker (hinanden), vi får børn sammen – og så går vi fra hinanden.

Naturens gang? I hvert fald ofte kulturens. Men fjerner jeg al fernis, er børn den eneste grund til, at vi er her. Når først de er her. For fremtiden fandtes ikke uden dem. Vi får børn for vores egen skyld, men er derefter til for deres skyld. Uden fortrydelsesret.

Alle har lov til at møde kærligheden. Jeg er ligeglad, om man parrer sig i flæng, har fundet kærligheden i et menneske, en udstoppet ugle eller en kølerfigur i Frederiksværk. Det handler ikke om seksualmoral, men om børn. Om at vi bør kæmpe mere for børnene. Ikke om børnene.

Det er følsomt at diskutere skilsmisser og børn, som vi alle vil det bedste. Men vi må snakke om det. Det største valg, vi nogensinde træffer, er ikke valget af partner. Det er beslutningen om at få et barn – med vores partner.

Jeg er tilhænger af monarkiet, men endnu vigtigere er monogamiet – når vi har fået børn. Et barn er det ultimative i livet, og beslutningen er derfor også ultimativ. Politiken skrev for nylig, at ægteskabet er ved at blive et individuelt projekt, med separat økonomi og eventuelt lommepenge. Barnet kan bare aldrig blive et projekt – det er en uigenkaldelig livsopgave for begge.

Utroskab i et parforhold med børn undrer mig. Utroskab er altid et valg, ikke et anfald af betagende bevidstløshed. Man bedrager bevidst det menneske, man elsker mest – eller har elsket mest – og som man nu har børn med. Større svigt mellem mennesker findes næppe. Hvordan kommer vi dertil? Hvordan kan vi undgå at mærke, når vi er i drift? Hvordan kan vi undgå at tale om det, så vi ender der, hvor fristelsen til at gå er større end lysten til at blive hos vores familie?

Småbørnsfamilier er nok mere pressede, og det er let at glemme kærligheden, fordi børn og arbejde suger ilten ud af rummet. Jeg ved, at skilsmisseforældre kæmper for, at børnene ikke skal mærke det. Mange voksne børn vil sikkert sige, at det var det eneste rigtige – for det havde været værre, hvis far og mor var blevet sammen. Jeg ved, at der findes mange vellykkede skilsmisser, hvor forældrene har et afklaret forhold til hinanden og ikke er dæmoniserede eller drænet af jalousi, frygt, had, sorg. Men min påstand er, at en skilsmisse altid er et jordskælv for et barn: At den eneste sikre platform i hele den vide verden – mor og far – åbner Jordens indre og rykker kontinentalpladerne fra hinanden.

Så hvert tredje barn står med et ben på hver side af en afgrund – med to faste holdepunkter. Elsket af begge – men også typisk forladt af begge. På skift.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.