Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Skattesnyd undergraver de borgerlige

Forudsætningen for et helstøbt velfærdssamfund er og bliver et skattesystem, som sikrer finansieringen af en velfungerende offentlig sektor, men også er retfærdigt og ikke kan omgås efter forgodtbefindende med en kreativ håndsrækning fra smarte skatteadvokater og banker.

John Wagner: »Anstændighed og rimelighed kan ikke alene fastsættes ved lov, men også må praktiseres i selvvalgt adfærd. Det gælder i høj grad også hos banker, som har nydt godt af statens »bankpakker« – og hos virksomhedernes rådgivere, f.eks. den skatteadvokat, som med forrygende dårlig timing i kølvandet på »Panama-papers« offentligt ærgrede sig over, at danske virksomheder ikke bruger kræfter nok på at nedbringe deres skattebetaling.« FOTO: SCANPIX
John Wagner: »Anstændighed og rimelighed kan ikke alene fastsættes ved lov, men også må praktiseres i selvvalgt adfærd. Det gælder i høj grad også hos banker, som har nydt godt af statens »bankpakker« – og hos virksomhedernes rådgivere, f.eks. den skatteadvokat, som med forrygende dårlig timing i kølvandet på »Panama-papers« offentligt ærgrede sig over, at danske virksomheder ikke bruger kræfter nok på at nedbringe deres skattebetaling.« FOTO: SCANPIX

Hvis man skal udnævne en liberal og en konservativ »chefideolog« i nyere dansk politik, må pilen pege på kulturminister Bertel Haarder, Venstre, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, Det konservative Folkeparti.

Få har som disse to holdt taler og skrevet bøger, som ikke bare har været kritiske over for samtiden, men også inspirerende for fremtiden. Og »arvtagerne« til disse borgerlige fyrtårne synes desværre ikke at stå i kø!

Derfor er der grund til at lytte, når Bertel Haarder og Per Stig Møller med få dages mellemrum – BH i Børsen 18. april og PSM i Berlingske 15. april – går til angreb på den kyniske kapitalisme, som skatteunddragelser er udtryk for.

»Etikken bliver en vigtig konkurrenceparameter i fremtiden, hvor det ikke er nok, at en handling er lovlig. Den skal også kunne forsvares moralsk over for borgerne,« skrev BH og tilføjede: »Guldflippernes smartness hører fortiden til. De, der udnytter markedsøkonomien til det yderste, skader den mest. Derfor bør især liberale og borgerlige tone rent flag.«

Det gjorde PSM i sit Perspektiv forrige fredag, men måske endnu mere markant, da han i Berlingske 9. april 2013 – altså for tre år siden – »revsede skatteflygtninge«, som det lød i overskriften.

»Jeg er meget imod disse meget dynamiske erhvervsfolk, som – når de har tjent tilstrækkeligt meget, eller hvis de har været så heldige at få en jackpot – flytter til udlandet for at slippe for dansk skat. Det, synes jeg ikke, er anstændigt. For de har fået det hele gratis: Børnehave, foreningsliv, skolegang og universitetsstudium«, sagde PSM – med efterfølgende kritik fra både partifæller, fra Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, og fra Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen. Sandheden syntes ilde hørt…

De to »chefideologers« moralske opsang er ikke bare interessant set i forhold til bankers adfærd (»Panama-papers«), eller fordi den afstedkommer modstridende reaktioner. Den er først og fremmest væsentlig – og velkommen! – fordi anstændighed og rimelighed ikke alene kan fastsættes ved lov, men også må praktiseres i selvvalgt adfærd. Det gælder i høj grad også hos virksomheder – her banker, som har nydt godt af statens »bankpakker« – og hos virksomhedernes rådgivere, f.eks. den skatteadvokat, som med forrygende dårlig timing i kølvandet på »Panama-papers« offentligt ærgrede sig over, at danske virksomheder ikke bruger kræfter nok (og han tænkte sikkert på advokathonorarer) på at nedbringe deres skattebetaling.

Med den slags venner i erhvervslivet behøver det borgerlige Danmark ikke fjender. Men problemet er ikke isoleret til mudderkastning her. Problemet, som PSM mange gange og nu også BH har peget på, er, at ulovlig, usund og amoralsk adfærd undergraver det borgerlige Danmark og kan gøde jorden for anarki eller totalitarisme. Og vi vil hverken det første eller det sidste!

Forudsætningen for et helstøbt velfærdssamfund er og bliver et skattesystem, som sikrer finansieringen af en velfungerende offentlig sektor, men også er retfærdigt og ikke kan omgås efter forgodtbefindende med en kreativ håndsrækning fra smarte skatteadvokater og banker. Her har Folketinget en udfordring, man burde kunne samles mere end strides om at tackle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.