Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Skammens jubilæum op til forsvarsforlig

Ebbe Juul-Heider.
Ebbe Juul-Heider.

I 2005 nedlagdes den danske hærs mobiliseringsstyrke. Det var naturligvis en politisk beslutning med rod i en ikke-eksisterende trussel mod dansk nærområde. Hærens transformation til udenlandske interventioner accentueredes, medens et forsvar af dansk territorium nedprioriteredes til en kvantitativ og kvalitativ beskeden størrelse.

Mobiliseringsstyrken forsvandt altså aldeles fra dag til anden. Og hvad var så det for en størrelse? Ja, dens oprindelse er vel så gammel som landet selv - altså at kunne mobilisere eller indkalde større styrker, end de, som dagligt er til stede.

OG OP TIL begyndelsen af 1990’erne bestod denne mobiliserede og kampklare styrke af ca. 72.000 soldater. Dette var altså, hvormed Riget kunne imødegå /afværge en udefrakommende mulig trussel. Et nærområde-krisestyringsværktøj.

Mobiliseringsstyrken var - for hærens vedkommende - sammensat af et mindre tjenestegørende element, medens vel 96 pct. var reservister - det vil sige hjemsendte værnepligtige, som blev mønstret - eller genindkaldt, om man vil.

Uniformer, støvler, udrustning, kanoner, soveposer, våben og alt til faget henhørende var opmagasineret i depoter - køretøjer var militære eller i forvejen udskrevne civile.

En mønstring - genindkaldelse kunne vare fra et par dage til et par uger.

Planer for indsættelse var klar og ofte havde mønstringen også det formål at teste denne skarpe indsættelse - naturligvis i teorien.

Disse ca. 72.000 soldater blev helt overvejende ført af officerer af reserven: sektioner, delinger, underafdelinger og mængder af stabsfunktioner.

SAMME OFFICERER AF reserven udførte tillige et betydeligt planarbejde - noget blev aflønnet, andet ikke. Officeren af reserven var billig, løn og ydelser kun for de dage, der blev gjort tjeneste - ingen pension. For nogle et beskedent årligt rådighedsvederlag.

Sammenlagt en ganske effektiv og kvantitativ betydelig styrke, som i løbet af kort tid kunne gøres klar.

(Reserveofficersuddannelsen blev suspenderet - dog genopvakt af Søren Gade - ganske mange officerer af reserven er i øvrigt veluddannede og velplacerede i samfundet - det være sig erhvervsliv, landbrug og meget andet).

Forsvaret - hæren har i dag ingen virkelig reserve. USA, som er Danmarks allierede nummer 1, kunne her tjene som model - men et mere sammenligneligt land er Finland: Den stående hær er på ca. 16.000 soldater - heraf 11.000 værnepligtige og den enkadrerede mobiliserede felthær andrager 100.000 soldater.

Og Finland deltager samtidig i internationale operationer - OG prioriterer sikringen af HJEMLANDET! Ikke sådan i Danmark.

 

Ved næste forsvarsforlig må et klart mål være at genindføre mobiliseringsforsvaret sådan som det blev nedlagt i 2005. Hvis Forsvaret ikke evner eller magter opgaven - ja, så er det mere end sandsynligt, at en betydelig pulje af pensionerede linie- og reserveofficerer effektivt vil bistå hermed.

Beslutningen om at nedlægge mobiliseringsforsvaret af Danmark var selvsagt politisk. Men den daværende forsvarsledelse syntes ikke at have været aktive modstandere heraf.

Hvor kunne I?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.