Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Skal sproget tilbage til 1700-tallet?

»Sandheden er, at taberne er dem, der reelt har svært ved at stave (de ordblinde). Når mange staver vilkårligt, vil de ordblindes måde at stave på i højere grad blive opfattet som »sjusk«. Selv om det ikke er det.«

Måske er vi på vej tilbage til 1700-tallet, når det gælder brugen af sproget i Danmark. Ikke forstået på den måde, at vi igen bruger de gamle ord og vendinger, som man brugte dengang, men mange mennesker staver og bruger i dag sproget helt vilkårligt. Frem til begyndelsen af 1700-tallet var det også sådan, at de, der kunne skrive (og det var ikke så mange dengang), stavede de samme ord temmelig forskelligt. Studerer man middelalderlige håndskrifter eller dokumenter fra 1500- og 1600-tallet, var der ikke en ensartet brug af stavemåderne og måden at skrive på.

Men i midten af 1700-tallet satte man for alvor ind – både i Danmark og mange andre steder i Europa – med hensyn til at ensrette stavemåderne. Retskrivningen blev en væsentlig del af enevældens talrige forsøg på at ensrette samfundet. Det er derfor ikke tilfældigt, at retskrivning kom til at fylde mere og mere netop i løbet af 1700-tallet. Mange steder var enevælden nemlig blevet indført i 1600-tallet (i Danmark i 1661), og som led i »opdragelsen« af befolkningen og embedsværket i den enevældige stat begyndte man at forlange, at alle skrev ens.

I 1800-tallet blev retskrivningen desuden et vigtigt element i dannelsen af den nationale identitet, da skrivekunsten begyndte at blive udbredt til en større del af befolkningerne, i Danmark ikke mindst i forbindelse med skolereformen af 1814. Det fortsatte op gennem det meste af 1900-tallet med en løbende udvikling af de ensartede retskrivningsregler. Nu skulle alle formulere sig ens og skrive klart og forståeligt.

Det er interessant, at vi i dag måske er på vej tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, hvad vilkårligheden i stavemåder og sprogbrug angår. I dag skriver mange danskere sammensatte udsagnsord i to ord (f.eks. »sammen satte udsagns ord«), mens enkelte holder fast i at skrive dem i ét ord. Der er også en stor vilkårlighed med hensyn til, om man skriver »ligger« eller »lægger«. For slet ikke at tale om kommaerne, hvor mange mennesker i dag sætter dem, som de hver især har lyst til eller »føler for«.

Når man som underviser konfronterer sine studerende med, at de f.eks. skal sætte kommaer rigtigt, eller at de skal sætte et r bag på udsagnsordene, når der er tale om nutid, får man ofte det svar, at »det kan være lige meget«. Det kan det måske også for mange af de unge mennesker, der er så privilegerede at gå på en videregående uddannelse. Men sandheden er, at taberne er dem, der reelt har svært ved at stave (de ordblinde). Når mange staver vilkårligt, vil de ordblindes måde at stave på i højere grad blive opfattet som »sjusk«. Selv om det ikke er det. For der er stadig en forventning blandt mange om, at alle staver på samme måde.

Vi har med andre ord – blandt andet af hensyn til de svage – brug for en forventningsafstemning: Ønsker vi stadig, at vi alle sammen skal stave på samme måde? Eller ønsker vi vilkårlige stavemåder som i begyndelsen af 1700-tallet? Hvis vi ønsker det første, skulle vi måske til at gøre en større indsats for at få det gennemført.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.