Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Sjovt, som kun gamle ord kan beskrive god undervisning

Henrik Dahl.
Henrik Dahl.

Forleden blev jeg med kort varsel nødt til at vikariere for undervisningsministeren som vært ved en konference om den gode undervisning. Det krævede, at jeg skubbede lidt rundt på aftalerne i min egen kalender. Men da alting først var faldet på plads, viste det sig at være et af den slags held i uheld, man kun er taknemmelig for.

Dels kom jeg til at høre en række spændende oplæg om, hvad god undervisning egentlig er. Dels kom jeg til at tænke på alle de dygtige lærere, som jeg i tidens løb har været så heldig at blive undervist af.

Man kan ikke sætte på en formel, hvad det var for en slags mennesker. Nogle var unge. Andre var gamle. Nogle var mænd. Andre var kvinder. Nogle var morsomme. Andre alvorlige. Men det, de havde til fælles, var for det første, at de gjorde det stof, de underviste i, levende. Og for det andet, at de gjorde det nødvendigt.

At tiden og stedet forsvandt, når min gamle geografilærer fra Skærbæk Kommuneskole viste billeder fra sine rejser til eksotiske dele af verden, er måske ikke så mærkeligt. Men at han gjorde det til en oplevet nødvendighed, at man selv satte sig ind i forholdene i Sydamerika eller det sydøstlige Asien, er den rene magi.

Umiddelbart er det jo svært at forestille sig, at motivation skulle være smitsom. Men det er den faktisk. I hvert fald når man møder en dygtig lærer.

Mens jeg sad og hørte på oplæggene og tænkte på min personlige kongerække af gode undervisere, slog det mig, at når man skal indkredse begrebet, er det næsten en nødvendighed, at man søger tilbage mod gammeldags ord og begreber.

Vel røg der en vis mængde af kedsommelige powerpoint-ord med i præsentationerne. Det kan nok ikke helt undgås ved den slags lejligheder. Men hele tiden dukkede de gammeldags ord alligevel op. Den dygtige underviser baserer sit arbejde på respekt: For faget. For eleverne. For institutionen, som hun eller han tjener. Og for sig selv, naturligvis.

Den dygtige underviser har autoritet og høje ambitioner. Den dygtige underviser kan sagtens være morsom, men er aldrig useriøs: Det er alvor at gå i skole, og det lægger hun eller han ikke skjul på. Det korte af det lange er, at den dygtige underviser skaber en aura omkring sig. Og at denne aura nærmest er en slags magi, der får lysten til at gøre sig umage og blive klogere til at vokse frem i hver enkelt elev.

Men hvordan kan det være, at de gammeldags ord på den måde trænger sig på?

Jeg tror, det hænger sammen med, at skoler er ældgamle institutioner. I oldtiden havde man dem i både Athen og Rom. Og helt fra middelalderen har man haft skoler i Danmark – hvoraf nogle stykker ligefrem består i dag. Bortset fra kirken og kongehuset, er der næppe nogen samfundsinstitutioner, der i alder kan måle sig med skolerne.

Den visdom, som institutionerne rummer, kan selv de kedeligste powerpoint-udtryk og handleplaner ikke holde nede. Og når det kommer til stykket, er det nok selve institutionens tusindårige ånd, der kommer til live og besjæler den dygtige underviser.

Henrik Dahl er sociolog, forfatter og MF (LA).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.