Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Singlemødre – et forfærdeligt moderne fænomen

»Det er derfor afgørende, at vi forholder os mere kritisk til den udvikling, der sker i fænomener som singlemødre, da den er et udtryk for, at vi i det moderne samfund i stigende grad ikke behøver tænke på andre end os selv for at opnå det, vi ønsker i livet,« skriver Rasmus Ulstrup Larsen, gymnasielærer, cand.merc.fil. og medlem af Konservativ Ungdom, København i et debatindlæg.
»Det er derfor afgørende, at vi forholder os mere kritisk til den udvikling, der sker i fænomener som singlemødre, da den er et udtryk for, at vi i det moderne samfund i stigende grad ikke behøver tænke på andre end os selv for at opnå det, vi ønsker i livet,« skriver Rasmus Ulstrup Larsen, gymnasielærer, cand.merc.fil. og medlem af Konservativ Ungdom, København i et debatindlæg.

I forlængelse af Berlingskes sommerfokus på mandens vilkår i det moderne samfund er der et forfærdeligt moderne fænomen, der synes alt for underbelyst: Singlemødre!

Konceptet er, at man – i stedet for at finde en mand at få børn med – får dem via kunstig befrugtning. I modsætning til den almindelige kunstige befrugtning, der finder sted i parforholdet, er der her ikke tale om medicinske problemer, som danner grundlag for beslutningen, eller et parforhold, der er ufrivilligt barnløst, og som derfor søger hjælp. Denne hjælp kan være en vidunderlig mulighed for par, da mindre fysiologiske problemer ikke skal stå i vejen for skabelsen af en familie.

Men i stigende grad bliver muligheden brugt af enlige kvinder, som hverken er i ægteskab eller har medicinske problemer. Det rejser nogle afgørende spørgsmål, som vi bliver nødt til at forholde os til. Et af de spørgsmål er, hvad det gør ved os som mennesker, at vi i stigende grad er frie til at realisere alle vores ønsker uden at skulle gå på kompromis med en anden.

I tidligere tider, det vil sige før 2007, kunne man ikke vandre ind på en offentlig klinik og få serveret et barn, fordi man ikke gad dele det med en mand. Ville man derfor have et barn, måtte man affinde sig med, at det nu engang var en nødvendighed, at man skulle bruge en mand for at få dette barn. At det var en nødvendighed var en god ting, for nødvendigheden danner grundlag for, at vi bliver bedre mennesker og er noget for andre.

Hvis man er ubehøvlet og opfører sig elendigt over for alle, eller man er én, der ikke byder andre mennesker noget godt, så er det selvsagt svært at få en partner, og gudskelov for det. For det tvinger os nemlig til at ændre os således, at vi for at få vores ønsker opfyldt, i dette tilfælde et barn, bliver nødt til at være noget for andre. Der er ligefrem en etisk opdragelse i at være nødsaget til at være noget for andre mennesker eller gøre andre mennesker interesseret i en for at få et barn.

Men det moderne menneske ser i stigende grad dette som en begrænsning, og begrænsninger er af det onde i den moderne verden. Men at være begrænset af den anden er at være noget for den anden. Det menneske, der ikke er begrænset af en anden, er et menneske, der ikke er noget for nogen. Når vi derfor i vores iver efter at kaste begrænsningen væk og realisere mål alene, så er det selve nødvendigheden af at være noget for andre, vi forkaster. Det er selve det, at man – for at opnå noget – bliver nødt til at være et godt menneske, vi forkaster.

Det er derfor afgørende, at vi forholder os mere kritisk til den udvikling, der sker i fænomener som singlemødre, da den er et udtryk for, at vi i det moderne samfund i stigende grad ikke behøver tænke på andre end os selv for at opnå det, vi ønsker i livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.