Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Sikker sæd

»Lovforslaget vil (...) sygeliggøre kvinder, som ikke fejler noget. De mangler bare sæd.«

May-Britt Kattrup
May-Britt Kattrup

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som vil forbyde levering af donorsæd direkte fra sædbank til brugerne og kun tillade distribution via »registrerede vævscentre, autoriserede sundhedspersoner etc.« Kvinderne vil fortsat kunne købe sæden fra en sædbank, men ikke få den leveret direkte. I dag leveres langt størstedelen af donorsæd, købt fra en sædbank, direkte til de kvinder, som har købt det.

Baggrunden for lovforslaget er ønsket om lettere at kunne spore sæden og derved mindske risikoen for sygdomme fra en bestemt donors sæd. Målet er at kunne informere berørte kvinder og blokere donorer, som kan være sygdomsbærere.

Så høj patientsikkerhed som muligt er et godt formål, som jeg til en hver tid vil bakke op. Men umiddelbart er der intet, som dokumenterer, at de foreslåede ændringer med at indsætte et ekstra led i distributionen vil give bedre sporing eller mere sikkerhed end ved at bibeholde sædbankernes nuværende procedurer – måske tværtimod.

Selve reglerne for at blive godkendt som sæddonor ændres ikke ved dette lovforslag. Og de er i øvrigt de samme uanset, om der er tale om sædbank eller fertilitetsklinik, privat som offentlig. Alle sæddonorer bliver screenet og registreret på samme måde. Dette lovforslag vedrører kun selve sporingen.

Forudsætningen for, at der overhovedet er noget at spore, er, at sælgeren af sæden får oplysninger om opståede sygdomme hos det fødte barn, sygdomme som kan konstateres i flere år efter fødsel.

Hvorfor skulle f.eks. fertilitetsklinikker eller sundhedspersoner i højere grad have mulighed for at få disse oplysninger end en sædbank? Og hvorfor højner det sikkerheden, at sundhedspersonen både skal registrere informatonerne hos sig selv og derefter sende samme informationer videre til sædbanken? Normalt vil det øge risikoen for, at data går tabt jo flere led, det skal igennem. Tidsperioden for opbevaring af data forbedres heller ikke ved lovforslaget - måske tværtimod.

Et andet argument for lovforslaget er bekymring om videresalg mellem private. Umiddelbart er det svært at se, hvorfor der skulle være et marked for dette?

En stor del af det direkte salg går til kvinder i udlandet, enlige og lesbiske, som ikke kan købe sæd i deres eget land, fordi det er ulovligt for disse grupper. Vedtages loven, kan det tvinge kvinderne ud på et kriminelt marked, hvilket bestemt ikke højner patientsikkerheden.

Det vil være et kæmpe tilbagefald for enlige og lesbiske i mange lande, og DK vil støtte diskriminering af disse grupper og understøtte andre landes holdninger, selv om de er stik imod danske værdier.

Lovforslaget vil betyde en indskrænkning af privatlivets fred og medføre yderligere bureaukrati. Det vil sygeliggøre kvinder, som ikke fejler noget. De mangler bare sæd. I dag kan de benytte hjemmeinseminering, men med denne lov tvinges de ind i sundhedssystemet, hvilket også betyder flere omkostninger for det offentlige system.

Endelig vil det betyde tab af danske arbejdspladser, dansk knowhow, dansk eksport og indtægter til den danske stat.

Jeg har stillet sundhedsministeren mange spørgsmål og ser frem til svar og konstruktive forhandlinger efter sommerferien. Hvis svarene kaster lys over sagen, vil jeg forholde mig anderledes, men indtil da er Liberal Alliance imod dette lovforslag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.