Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Signalpolitik

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Når man lytter til danske politikere, lyder de efterhånden som om, at de er forvandlet fra lovgivere til en blanding af smagsdommere og spejdere: De vil »signalere« om det ene eller andet, som de finder upassende. Fokus er ikke på de faktiske konsekvenser af den ene eller anden politik, eller om karakteren af menneskers handlinger, men om signalværdien.

Søger man i Infomedia-databasen over danske mediers artikler m.v., er udtrykket »sende et signal« brugt godt 24.000 gange det seneste årti – heraf 3.800 alene det sidste år. Men at ville bruge lovgivningen til at »sende et signal« er problematisk af flere årsager.

For det første er signalpolitik mestendels symbolpolitik. Det ser måske ud som om, at politikerne gør noget ved et problem, men det er i sagens natur ret uklart, hvad præcis der skal måles i forhold til, og derfor hvad konsekvenserne er. Derfor er det også ganske svært at bedømme, hvorvidt et initiativ har virket eller ej.

For det andet er det at argumentere med henvisning til en angivelig signalværdi falsk indpakning: Fakta er jo, at al politik, der foreslås eller gennemføres, sender et »signal«. Øger man marginalskatten, sender det et signal om, at borgerne bør være mindre produktive. Vil man ikke have, at der skal stilles karakterkrav for at kunne komme i gymnasiet, sender man et signal om ligegyldighed i forhold til, om elever gør sig umage med at dygtiggøre sig eller ej. Osv., osv. På den måde er det næsten meningsløst at søge at retfærdiggøre nogle politikker med, at lige præcis de vil skulle »sende et signal«:

For det tredje markerer »signalpolitik« i praksis næsten altid et skred i, hvad der er politikernes opgave at blande sig i. Traditionelt handler f.eks. borgernes frihedsrettigheder om at sætte grænser for, hvad staten må gøre over for borgerne, eller hvad de hver især må gøre over for hinanden. Frihedsrettigheder er på den måde også en slags signaler: De er »Stop!«-skilte, der siger, at her går grænsen mellem stat og borger. Men de signaler, politikerne siger, at de vil sende, er oftest det stik modsatte, men nu bare iklædt en blød retorik, der får dem til at lyde mindre indgribende.

Et eksempel Så man i den forgangne uge i forbindelse med aftalen om at kriminalisere visse ytringer, hvor man billiger ting, der er ulovlige. I den forbindelse formåede to folketingsmedlemmer, Carl Holst (V) og Trine Bramsen (S), at kombinere tilnærmelsesvis sort snak med at flytte væsentlige hegnspæle med henvisning til signalværdien.

Holst sagde, at man »sender … et vigtigt signal« ved at kriminalisere ytringer, hvilket han dog ikke ville klassificere som et direkte indgreb i ytringsfriheden, for der er jo allerede andre udsagn, der er strafbare: »Vi sætter nogle rammer for, hvilke ytringer vi vil acceptere. Det har vi allerede i dag med f.eks. blasfemi, racisme og billigelse af terrorhandlinger, og i denne sammenhæng er det vigtigt for at markere, at vi ikke vil have parallelsamfund i Danmark.« Vel at mærke uden at forbyde »parallelsamfund«, som han sagde, man angiveligt ikke ville have. Præcis samme logik kom fra den socialdemokratiske åndsfælle:

»Jeg mener sådan set ikke, at det er en begrænsning af ytringsfriheden. Det er en begrænsning i opfordringen til noget, der i forvejen er ulovligt,« sagde Trine Bramsen.

Således tog Danmark et hidtil uhørt skridt ind i reguleringen af ellers fredelige ytringer, uden større argumentation eller dokumentation, at man vil »sende et signal«. Det er en glidebane, vi som samfund med stor sandsynlighed kommer til at se udvidet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.