Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

SFs gamle børnebande overtager magten i Socialdemokratiet

Hvis den nye alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er et sammenskudsgilde, må man spørge, hvad Kristian Thulesen Dahl egentlig har med til buffeten.

Frits Helmuth og Ghita Nørby i filmen »Dansen med Regitze« fra 1989. Foto: Rolf Konow/Scanpix
Frits Helmuth og Ghita Nørby i filmen »Dansen med Regitze« fra 1989. Foto: Rolf Konow/Scanpix

En af de stærke scener i filmatiseringen af klassikeren »Dansen med Regitze« er den, hvor Regitzes mand, Karl Aage, spillet af Frits Helmuth, fortæller sine arbejdskammerater, at hans søn er blevet student.

På cykel drøner han af sted gennem byen i sin blå kedeldragt for at fejre sønnen og hans klassekammerater, som er på rundtur til forældrene. Han kan næsten ikke være i sin krop af stolthed over, at sønnike på den måde er kravlet op ad den sociale rangstige og nu mænger sig med de lærde.

Da den nybagte student har svært ved at skjule, at han i selskab med de fine kammerater er flov over sin arbejderfar, træder Regitze selvfølgelig i karakter med en gedigen skideballe. Selv om man er blevet student, skal man ikke glemme, hvor man kommer fra.

Den sociale opstigning og den uddannelse, som Karl Aage og Regitze fik mulighed for at give deres søn, var alt, hvad Socialdemokratiet drømte om. En hel generation af forældre, som havde taget det hårde slid i efterkrigstiden, revnede af stolthed over at se afkommet vokse ud af den klasse, som de selv var født ind i. Det var for pokker det, som det hele handlede om for arbejderbevægelsen – at skabe en bedre fremtid for den næste generation. Og studenterhuen var selve symbolet.

»Der er mange danskere, der har stemt på DF. Det har de gjort, fordi de er bekymrede over udviklingen - ikke fordi, de vil lynche folk«

Og nu står den 33-årige socialdemokrat og medlem af Folketinget, Kaare Dybvad Bek, så der og påstår, at akademikerne tyranniserer Danmark og skaber ulighed. I sin nye bog, »De lærdes tyranni«, kalder han vrængende dem, der har gjort sig umage med at tage en uddannelse, for »lærde« og »den kreative klasse.« Andre ord for det, som Dansk Folkeparti og andre kalder for »eliten.« Konsekvensen af de lærdes dominans er, »at vi gradvis undergraver den samfundsmodel, vi har valgt i Danmark, og som vi i mange år har været glade for,« hedder det for eksempel i bogen, som er udtryk for dyb socialdemokratisk historieløshed, men også for en strømning, som i disse år bliver stærkere i det gamle arbejderparti.

Arbejderisterne blev de tidligere SFere kaldt: Thor Möger, som i dag er Socialdemokratiets strateg og chef for den politiske afdeling, skatteordfører Jesper Petersen, ældreordfører Astrid Krag og Mattias Tesfaye, som udover at skrive en bog om partiets forgangne udlændingepolitik, er partiets ordfører for erhvervsuddannelser og social dumping.

Sådan undergraver de ti procent klogeste Danmark

De var SFs »børnebande«, der sammen med partiformand Villy Søvndal førte an i SFs hamskifte fra at være et parti for bistandsklienter og offentligt ansatte til at være et rigtigt arbejderparti. Og det var Thor Möger, der som skatteminister skrev en berømt kronik om, at SF skulle fokusere på dem i de blå kedeldragter og orange veste, som står op hver morgen og smører leverpostejmadder.

Arbejderisme beskriver en strømning i den socialistiske bevægelse i 1970erne, som gjorde alt, hvad arbejderne stod for, deres kultur, værdier og udtryksformer, til Gud. I SF blev det et middel til at legitimere, at partiet var med i en regering, der gjorde det modsatte af alt det, man tidligere havde stået for.

Banaliteter og ideologi

Problemet med Kaare Dybvad Bek og andre er, at de gør banale ubalancer til ideologi. Der er tydeligvis et problem i, at for mange i dag bliver studenter, og Danmark kommer til at mangle tusindvis af faglærte håndværkere og andre med en erhvervsuddannelse. Og for mange tager i dag en videregående uddannelse af tvivlsom karakter. Men prøv lige at spole tiden bare ti år tilbage. Det var dengang, at alle Europas socialdemokrater med den britiske Tony Blair i spidsen sagde, at der var tre ting, man som højt udviklet velfærdssamfund skulle satse på: Uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Når de andre – dem i Asien og Østeuropa – var billigere, så skulle vi i Vesteuropa være klogere, mere innovative og opfindsomme. En strategi som især fagbevægelsen har rejst land og rige rundt for at promovere. Uddannelse var og er den eneste opskrift på i en global verden at bevare et samfund med høje mindstelønninger og en høj levestandard. At gøre »de lærde« til socialdemokratisk hovedfjende strider mod en af velfærdssamfundets grundpiller, menlig den at vi i Danmark kan tillade os den luksus at sige nej til job, som er lavt betalt.

S og SF skifter ham

I dag er Socialdemokratiet ved at skifte ham – lige som SF. Og Kaare Dybvad Bek er blot et symptom. Partiet er i gang med at indoptage den tvivlsomme modsætning mellem folket og eliten. Nogen – måske flertallet – i partiet vil gerne gøre »akademikerne«, »de lærde« og »den kreative klasse,« som i parentes bemærket tjener masser af valuta til landet, til sine modstandere. »De tyranniserer os.« Socialdemokratiet omfavner udkantsdanmark og bakker »de vrede« op i, at de er blevet uretfærdigt behandlet. Partiet har for længst lagt den internationale solidaritet og »Arbejdere i alle lande forener eder« bag sig og afsvoret sig alt, hvad man engang har ment om udlændinge og indvandring. Reformstop har erstattet reformamok. Hvis den nye alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er et sammenskudsgilde, må man spørge, hvad Kristian Thulesen Dahl egentlig har med til buffeten.

Thomas Larsen: Børnebanden rykker frem i S

Socialdemokratiet blev i sin storhedstid et bærende parti i Danmark på grund af sin alliance mellem store grupper af lønmodtagere og en intellektuel socialt orienteret elite – heraf det nære samarbejde med Det Radikale Venstre op gennem sidste århundrede. De intellektuelle befandt sig i velfærdssamfundets maskinrum og forestillede sig fremtiden, og arbejderne fulgte trop så længe reallønnen steg, og velfærden blev udbygget. Det satte krisen en stopper for – i hvert fald foreløbig – og Socialdemokratiet er gået i gang med at lægge ideologien om.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.