Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Sejlivede myter om medicin i Danmark

Et opgør med tre myter om medicin: 1) Nej, i Danmark betaler vi ikke mere for medicin. 2) Nej, udgifterne til medicin er ikke eksploderet . 3) Nej, vi bruger ikke mere medicin end i andre lande.

Ida Sofie Jensen.
Ida Sofie Jensen.

Uvist af hvilken grund er medicin omgærdet af flere myter, som det er næsten umuligt at aflive. Fælles for myterne om de høje medicinpriser, de stigende medicinudgifter og det høje medicinforbrug er, at der netop er tale om myter. De er ikke sande, og derfor er det vigtigt, at få gjort op med myterne.

Myte 1. Medicinpriserne er høje. Nej, det er ganske enkelt ikke rigtigt, at medicin er speciel dyr i Danmark.

De danske priser på sygehusmedicin er på niveau med priserne i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Sagt med andre ord er priserne i Norge, Sverige, Finland, England, Irland, Tyskland, Østrig, Holland og Belgien på niveau med priserne i Danmark.

Der vil altid være eksempler, hvor man kan finde et produkt, som er dyrere i Danmark, ligesom man kan finde produkter, der er billigere i Danmark end i andre lande.

Men når vi samlet set sammenligner de danske medicinpriser med andre lande på et tilsvarende velstandsniveau, så ligger vi på niveau.

Nogle vil fremhæve, at der i Norge er eksempler på medicin, der er meget billigere end i Danmark. Norge har ikke, modsat Danmark, en forskende lægemiddelindustri som væsentlig indtægtskilde for landet. Derfor kan de norske myndigheder, qua fraværet af en norsk lægemiddelindustri, uden konsekvens sætte prisen på ny medicin som den laveste i EU. Til gengæld har Norge 50-100 procent højere priser end Danmark på kopimedicin.

I Danmark har politikerne valgt en smartere model. Prisen på helt ny og banebrydende medicin fastsættes som et gennemsnit af de førnævnte ni landes priser. Ikke højere og ikke lavere, men et gennemsnit – og prisen kan ikke stige efterfølgende. Prisen på kopimedicin, altså den medicin, hvor patentet er udløbet, er så til gengæld den laveste i EU, og i Danmark er 2/3 af den medicin, der langes over disken på apotekerne, kopimedicin.

Myte 2. Sundhedsvæsenets udgifter til medicin er eksploderet de senere år. Nej, der er ikke noget, der er eksploderet.

Sidste år steg medicinudgifterne 3,5 procent. Næppe nok til at det kan betegnes som en eksplosiv vækst. Stigningen skyldes først og fremmest, at vi behandler flere patienter i sygehusvæsenet. Og når man behandler flere patienter, stiger medicinudgifterne tilsvarende. Så medicinudgifterne kan altså sagtens stige, uden at priser er sat tilsvarende op. Desuden er der udviklet nye lægemidler mod bl.a. Hepatitis C og kræft, som kan øge livskvalitet, forlænge liv og sågar helbrede alvorligt syge patienter, der ikke tidligere kunne behandles. Også disse behandlinger bidrager til en stigning i udgifterne.

Samtidig udgør medicinudgifterne faktisk en faldende andel af de samlede sundhedsudgifter. For ti år siden udgjorde medicinudgifterne 14 procent af sundhedsvæsenets samlede udgifter. I dag udgør de 12,6 procent. Det vil sige, at medicinudgifterne er steget mindre end sundhedsvæsenets andre udgifter. Var udgifterne vokset i samme takt som de øvrige sundhedsudgifter, ville de offentlige udgifter til medicin have været 1,5 mia. kr. større, end det faktisk er tilfældet i dag.

Myte 3. Danskerne nærmest propper sig med medicin, og derfor er medicinforbruget i Danmark meget højere end i andre lande. Nej! Det er forkert og forkert igen.

I Danmark bruges ikke mere medicin end i andre lande. Tværtimod. Når vi sammenligner os med de øvrige lande i Norden, er vi det land, hvor borgerne køber mindst medicin på apoteket. Samtidig har det daglige forbrug ligget stabilt de sidste tre år.

Heller ikke på sygehusområdet har vi i Danmark et større forbrug end i andre sammenlignelige lande. Naturligvis er der udsving. Inden for kræftområdet er Danmark et af de lande, der hurtigst ibrugtager ny banebrydende kræftmedicin. Det kan vi være stolte af, for det betyder, at danske kræftpatienter kan forvente den bedst mulige behandling.

På andre områder er der mindre eller slet ingen grund til stolthed. Eksempelvis når det drejer sig om behandlingen af hepatitis C. Her er vi i Danmark langsommere end eksempelvis i Norge og Sverige til at anvende den nye medicin som uomtvistelig er effektiv. Så samlet set har vi ikke et højt medicinforbrug. Tværtimod.

Så: Nej, i Danmark betaler vi ikke mere for medicin. Nej, udgifterne til medicin er ikke eksploderet og nej, vi bruger ikke mere medicin end i andre lande.

Alligevel er der nogen, som ønsker at fastholde myterne. Det kan de ikke være bekendt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.