Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Sandheden skal vindes tilbage fra dem, der har taget den

»Præsident Barack Obamas afskedstale var én lang bekymring for det dyrebare demokrati, som ikke kommer af sig selv, og i nytårstaler verden over har politiske ledere udtrykt bekymring for den voksende kløft af mistillid og sammenhængskraften, der smuldrer. «

Foto: Jonathan Ernst
Foto: Jonathan Ernst

Alle taler om det, demokratiet er i krise. Men det er lidt af et paradoks. For aldrig har mulighederne for at skabe et ægte, engageret folkestyre været større.

Nettet, sociale medier, gennemsigtighed og nem adgang til informationer af enhver art betyder, at kommunikationen mellem politikere og vælgere aldrig har været nemmere. Spørg bare super-twitteren Donald Trump. Vi kan stemme om alt, måle holdninger døgnet rundt og sige vores mening, når vi vil. Og de, der er sat til at regere, kan lytte, svare eller lade være. Dialogen har aldrig været stærkere mellem top og bund, mellem folket og eliten. Vi kan samle underskrifter, likes og rejse en shit- eller proteststorm på ingen tid. Og de angrebne kan forsvare sig øjeblikket efter.

Alligevel har bekymringen for demokratiet aldrig været større – og med rette. Det kunne være så godt, og så er det faktisk skidt. Præsident Barack Obamas afskedstale var én lang bekymring for det dyrebare demokrati, som ikke kommer af sig selv, og i nytårstaler verden over har politiske ledere udtrykt bekymring for den voksende kløft af mistillid og sammenhængskraften, der smuldrer. Og når verdens ledere i næste uge mødes til World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz, er bekymringen for demokratiet øverst på dagsordenen.

Og der er nok at være bekymret for, men mest af alt måske for demokratiet, som det var engang. Vi befinder os i en transformation, hvor vi bare ikke kender det nye. Og hvis det skal blive bedre end det gamle, så kræver det hårdt arbejde og stor forståelse for, hvad det er, der sker.

Tør øjnene, magthavere

Set fra oven deler de bekymrede sig i to lejre. Den ene er der ikke grund til at spilde så meget energi på, selv om deres jammer fylder meget.

Det er dem – de gamle magthavere så at sige – som dybest set føler sig truet og mener, at vælgerne stemmer på de forkerte. Det er dem, der har abonneret på de seneste 25 års paradigme, de hylder globalisering, åbne grænser, multikultur og mest mulig frihandel. Deres bekymring går mest på, at befolkningen er blevet vildledt, når de stemmer Storbritannien ud af EU og Donald Trump til magten i USA. Folket er blevet fyldt med falsk bevidsthed af en ondskabsfuld populistisk højrefløj, der har etableret det postfaktuelle samfund.

Til dem er det svært at sige andet end, at de må se at få tørret øjnene og komme op på hesten igen og lade være med at finde på flere dårlige undskyldninger for, at de er ved at tabe kampen. De kan kun bebrejde sig selv for, at de ikke i tide så alle de negative sider af den buldrende globalisering og gjorde noget ved massearbejdsløshed, flygtningestrømme, etniske kultursammenstød og ekstrem ulighed.

Den virkelige trussel mod demokratiet kommer fra en anden lejr og består i det enorme misbrug, der sker af de nye medier. Når nye opfindelser og teknologiske landvindinger virker enestående og nyskabende og som en gave til os alle sammen, så er de det som regel også for forbryderne. Uanset hvad man skal sælge, om det er femretters menuer, familiebiler, aktier, frække damer eller politiske budskaber, er det at kunne lyve, uden at det bliver opdaget, et ekstremt potent og effektivt middel. Det vidste de i det gamle Sovjetunionen, det ved de, der fører krig, og nu er løgnefabrikken tilgængelig for alle. For en stor virksomhed, en efterretningstjeneste eller en politisk bevægelse er det endda økonomisk overkommeligt – som et greb i lommen.

Og lyve, det kan man på Facebook. Alle de forsvarsværker mod manipulation, forkerte og falske oplysninger, som findes på de traditionelle medier, er væk på de sociale medier. Og al den lovgivning, de redaktionelle processer og etiske regler, som skal skille skæg fra snot og forhindre injurier, bagvaskelse, falske nyheder og meget andet, fungerer ikke, eller er svær at håndhæve i den globale medievirkelighed. Hvis Berlingske, Jyllands-Posten, TV 2 eller andre medier af »den gamle skole« helt ukritisk skovlede alt ind på deres hjemmesider, i aviser og sendeflader, som reklamefolk, spindoktorer, nordkoreanske agitatorer, russiske hackere og almindelige forbrydere mener, at vi skal fylde vores medier med, ville der ikke være hverken troværdighed eller medier tilbage.

Tillid, sandhed og demokrati

Så skal demokratiet reddes, og det skal det, er der ikke anden vej end at vinde sandheden tilbage. Spørgsmålet er hvordan? Det vigtigste er uden sammenligning, at alle demokratiets fodsoldater bliver udstyret med en skarp kritisk sans og en evne til at gennemskue falsknerierne. Det er et dannelsesprojekt, som i global skala virker om ikke uoverskueligt så i hvert fald meget langsigtet.

Tilbage står at regulere, lovgive, forbyde og intervenere, som det lige nu diskuteres i mange lande. Problemet er, at det altid smager lidt af censur, brud på ytringsfrihed og elitær smagsdommeri. Så længe massekommunikation som i forrige århundrede stadig var forbeholdt de få, der kunne trykke og distribuere på papir eller sende radio og TV ud i æteren, kunne man kontrollere og lovgive om det. Men når massekommunikation er noget, alle i princippet kan praktisere, er kontrollen og værnet mod falsknerier og misinformation næsten umulig at gennemføre. Ikke desto mindre er det, hvad man forsøger i lande som Tyskland og Frankrig, at luge ud i falsknerierne på Facebook.

Deleøkonomien bygger på tillid, både når man tager en Uber hjem fra byen, finder en ven på Tinder, lejer sin lejlighed ud til vildt fremmede, og når man læser nyheder delt på sociale medier. Men når tilliden og troværdigheden er væk, forsvinder også sandheden og med den demokratiet. Vi bliver nødt til at vinde den tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.