Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Sænk dagpengene til ny­uddannede

Ser man på færdiguddannede inden for litteraturhistorie på universitetet, udgør arbejdsløsheden 50 pct. et år efter endt uddannelse. Det samme gælder for en lang række andre »bløde« uddannelser (f.eks. kunsthistorie og filmvidenskab).

Det burde være uacceptabelt i en tid med pres på arbejdsmarkedet og mangel på arbejdskraft. Hvordan kan arbejdsløsheden være så høj for disse særdeles højtuddannede og velbegavede unge mennesker? Det kan skyldes, at der generelt ikke er efterspørgsel efter unge mennesker, der har brugt fem år på universitetet med at læse spændende litteratur.

Når de ikke kan finde et job, der har med litteraturhistorie at gøre, hvad gør de så? Mange vælger tilsyneladende at komme på de såkaldte dimittend-dagpenge.

Dimittend-dagpenge gives til unge nyuddannede, der ikke er i job. Nyuddannede i Danmark har i international sammenhæng en helt unik særstilling i dagpenge­systemet. For det første er der ikke tale om en forsikringsordning, da det ikke er tab af arbejde, som udløser dagpengene. For det andet er der ikke noget krav om, at studerende skal optjene retten til dagpenge ved at arbejde og betale kontingent, før de modtager dagpenge. I modsætning til alle andre skal de studerende bare melde sig ind i en a-kasse, så har de adgang til dagpenge på 13.000 kr. efter endt studium. Det er mere end dobbelt så meget som SUen på 6.000 kr. om måneden.

En så høj dagpengecheck medvirker til, at mange nyuddannede fra universitetet dropper at tage jobbet bag kassen i Netto eller at køre med post eller aviser. Hvorfor tage et slidsomt job, når man får 13.000 kr. om måneden uden at lave noget? De høje dagpenge betyder også, at den nyuddannede har et reduceret incitament til at søge job, der ligger langt væk geografisk, selv om jobbet er relateret til uddannelsen.

Det er velkendt, at den generelle ledighed er faldet siden 2012. Ser man imidlertid på dimittendledigheden på akademikerområdet, er den steget fra 2012 til 2016. Fænomenet kan være udtryk for, at der er ikke brug for så mange akademikere, ligesom det kan skyldes skæve uddannelsesvalg i forhold til efterspørgslen. Endelig kan det være udtryk for, at dimittend-dagpengene er for høje. »Blomsten af Danmarks ungdom« kan nemlig sagtens tage ledige job som post­bud, avisbud, kassemedarbejder mv. samtidig med, at de søger efter mere relevante job – hvis de altså ville.

Min anbefaling er at sætte dimittend-dagpengene ned. Bl.a. bør man reducere dagpengene fra 13.000 kr. til 8.000 kr. for ikke-forsørgere under 30 år. Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 personer og forbedre de offentlige finanser med ca. 1,2 mia. kr. Alternativt kan man helt fjerne dimittend-dagpengene (mig bekendt har man ikke et tilsvarende system andetsteds i hele verden). Det vil betyde, at de nyuddannede skal på kontanthjælp, hvis de ikke kan finde et job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.