Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Så lær dog tysk!

Grethe Rostbøll: Det er svært at forstå, hvorfor det er kommet så vidt med den manglende interesse for fremmede sprog, samtidig med, at de fleste føler sig som en del af en global verden.

"Det nærmer sig det katastrofale, at der uddannes så få med gode kundskaber i tysk, vores nabosprog mod syd, kilden til viden om det danske sprog og kilden til en dybere kulturel indsigt i den europæiske virkelighed."
"Det nærmer sig det katastrofale, at der uddannes så få med gode kundskaber i tysk, vores nabosprog mod syd, kilden til viden om det danske sprog og kilden til en dybere kulturel indsigt i den europæiske virkelighed."

Det handler ikke kun om relationen mellem svensk og dansk, som diskuteret i Politiko, lørdag 15. feb. At svenskere ikke forstår dansk og danskere ikke forstår svensk viser nyere undersøgelser på Lunds Universitet. Trods et fælles nordisk arbejdsmarked, står det sløjt til med den gensidige sprogforståelse. For studerende bliver nabosprog mere og mere til fremmedsprog.

Sprogforståelsen rækker langt videre end diskussionen af nabosprog, som i sig selv er spændende og udfordrende for undervisere og studerende, der tydeligt mærker et skred i måden at forstå dansk-svensk på. Brevvekslingen i Politiko viser desuden, at den manglende forståelse medfører fordomme og rummer alvorlige misforståelser i en almindelig konversation.

Desværre omfatter skredet alle sprog uden for det angelsaksiske sprogområde, det er som om en ny generation anser engelsk for tilstrækkeligt. Alle institutter, der underviser i sprog, mærker den manglende tilgang og interesse for de europæiske sprog, fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk, kort omtalt som FIRST sprogene. Længe har man i universitetskredse drøftet latin og græsk, og de gammelsproglige fag har længe været på tilbagetog. På Thisted Gymnasium har man for første gang i 40 år ikke kunnet oprette en gammelsproglig linje, og mange andre gymnasier har for længst givet op. Endnu findes en uddøende race af gymnasielærere, der i tysk eller fransk supplerer med latin for at bibringe de studerende en smule grammatik forståelse.

Mest alvorlig er den tydelige tilbagegang af studerende i tysk, fransk, spansk og italiensk, fordi sprogene i så høj grad udgør en del af vores kulturarv, dels i selve sproget, dels i litteratur, kunst og almindelig viden om folkenes historie. Sproget er nøglen til at forstå kulturen i de pågældende områder. Mange tror fejlagtigt, at man på rejser kan klare sig med engelsk, men hvis man ikke har et grundlæggende kendskab til områdets sprog, får man ikke en dybere forståelse af det, man ser. Indsigten forbliver turistens overfladiske iagttagelser af folklore, mindesmærker og seværdigheder.

Det kræver ikke megen opmærksomhed at observere, hvordan vilkårene for sprogfagene har udviklet sig. Stadigt færre studerende på de videregående uddannelser, nedlæggelse eller sammenlægning af fag, stadigt færre tager en kandidatgrad i et sprogfag. Problemet er desværre ikke nyt, men konsekvenserne bliver mærkbare, og hvem kan være med til at genetablere sprogfagenes kvalitet? Trods universiteternes og CBSs opfindsomme faglige kombinationer af sprog, økonomi og kulturformidling har det ikke hjulpet på tilgangen til tysk, fransk og andre sprog. Set i en aktuel diskussion om relevans i en erhvervsmæssig sammenhæng, er det deprimerende, at de studerende ikke ser sprog som en jobmulighed. Naturligvis er der jobchancer uden for gymnasiet, som aftager de fleste kandidater, der er nye muligheder inden for turisme, i rejsebranchen samt i konference- og festivalplanlægning. Oversættelsesopgaver er fortsat vigtige, men ofte mangler der økonomi bag de opgaver, sprogfolkene får.

At kunne et eller flere sprog ud over engelsk er særdeles væsentligt i en erhvervsmæssig sammenhæng, og erhvervslivet burde stille krav i ansættelserne om mindst ét sprog ud over engelsk. Sprogforståelse er baggrunden for at opfatte et givet lands kultur og hermed de sociale, politiske og økonomiske vilkår. En vellykket forhandling er ofte betinget af nogle mere ubestemmelige faktorer knyttet til en viden om kulturarv og livsvilkår.

Det er ikke så svært at pege på problemerne, men hvad kan der gøres? Undervisningsministeriet har besluttet at styrke sprogfagene i gymnasiet på højt niveau. Et godt skridt på vejen, der bør følges op med øgede sprogkrav til studerende, der søger videre på universiteterne. Det er hårdt arbejde at lære sprog, men det er også hårdt at lære matematik. Måske kunne man følge op med en sprogkampagne, der minder om den tidligere landsdækkende indsats for at få flere elever til at studere fysik og matematik i gymnasiet og videre frem. Hvert enkelt sproginstitut har hverken ressourcer eller kræfter til at lave deres egen kampagne, selv om man holder åbent hus, rejser rundt på gymnasierne og etablerer mentorordninger og aftagepaneler. Der skal mere til, en samlet overordnet plan for en styrkelse af de centrale sprogfag. Det nærmer sig det katastrofale, at der uddannes så få med gode kundskaber i tysk, vores nabosprog mod syd, kilden til viden om det danske sprog og kilden til en dybere kulturel indsigt i den europæiske virkelighed.

Det er svært at forstå, hvorfor det er kommet så vidt med den manglende interesse for fremmede sprog, samtidig med, at de fleste føler sig som en del af en global verden. Der rejses mere end nogensinde, der skabes film, poesi og fine værker på sprog, danskere med lethed kunne tilegne sig, ikke kun inden for det nordiske område, men i høj grad på tysk og fransk, hvor også fjernsynsprogrammer er tilgængelige i Danmark.

Der er ikke noget »old school« over at lære fremmedsprog, man kunne ønske en »new school-bevægelse«, der gjorde det attraktivt, berigende og sejt at kunne tale og forstå fransk, italiensk, spansk, tysk und so weiter!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.