Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

RUC – I har fortsat et problem

Hvis jeg var rektor, professor eller lektor på RUC, ville jeg i fremtiden holde rigtig lav profil og håbe på, at de bevillingsgivende myndigheder ikke finder på at kræve noget så profant og kortsigtet som resultater. Svar på tre indlæg og en shitstorm.

»At der i Danmark ligger et sørgeligt overset universitet fyldt med super kreative studerende og »verdensklasseforskere« er altså gået hen over hovedet på … ja, alle,« skriver Steffen Jacobsen om Roskilde Universitet. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen
»At der i Danmark ligger et sørgeligt overset universitet fyldt med super kreative studerende og »verdensklasseforskere« er altså gået hen over hovedet på … ja, alle,« skriver Steffen Jacobsen om Roskilde Universitet. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen

For godt ti dage siden skrev rektor for RUC, Hanne Leth Andersen (HLA), en kommentar her i avisen vedrørende karaktergivning i skolen og gymnasiet og optaget på videregående uddannelser fra kvote 2, som rektoren ønskede styrket. I sin essens postulerede rektoren, at der uden for kvote 1-studerende befandt sig et uudnyttet reservoir af motivation, dyb kreativitet, innovation og original tænkning, der gennem skolegang og gymnasial uddannelse ikke havde manifesteret sig i evnen til at opnå høje karakterer og et højt, adgangsgivende gennemsnit. Rektor understregede lysten til at eksperimentere, slå nogle skæve uden at være bange for konsekvenserne og rå kreativitet som mindst lige så vigtigt, eller vigtigere, end de præstationer, der i skole og gymnasium giver høje karakterer. Rektor understregede, at »feedback« og gruppearbejde var nøglen til at udnytte dette postulerede reservoir af originalitet.

Et par dage efter skrev undertegnede en kronik, der i al stilfærdighed søgte at problematisere udsagnene: 1) At der vel ikke er nogen basal modsætning mellem at få høje karakterer og være kreativ, 2) at skoleelever vel altid har modtaget feedback på deres arbejde, 3) at det vel ikke er givet, at unge mennesker, der får dårlige karakterer i gymnasiet, rummer oceaner af originalitet og kreativitet, der er blevet undertrykt af et rigidt, reaktionært og forstokket uddannelsessystem, 4) at der faktisk i mange erhvervsmæssige sammenhænge (jeg nævnte pilot, kirurg, officer) ikke er plads eller råd til fri leg og uforpligtende eksperimenteren.

I dagene efter er der foreløbig trykt tre indlæg, der går i rette med mine bemærkninger. Først fra rektor HLA selv, der blot kom med mere af det samme, herefter fra to socialpsykologer (?) og lektorer på RUC og senest fra en professor og to lektorer fra RUC.

I det første lektorindlæg var »the clinching argument«, at man havde besøgt Stanford University i USA, og at man der, i lighed med »læringen« på RUC, i høj grad betjente sig af feedback og gruppearbejde. Men det er jo ikke et argument. Det er blot et tilfældigt sammenfald af to ud af multiple parametre. Det er det samme som at sige, at vi ude på min ortopædkirurgiske afdeling på Hvidovre Hospital anvender skalpeller og røntgenbilleder, og derfor er ligesom Mayo Clinic eller Massachusetts General Hospital – og det er jo ikke tilfældet.

I det næste lektorindlæg påstår man, at man på RUC har »verdensklasseforskere« med »baggrund« fra Harvard University og Oxford University. Det må vel stå til troende, selv om jeg umiddelbart har svært ved at forestille mig, at man aktivt fravælger en akademisk karriere i Oxford eller på Harvard til fordel for et dansk universitetscenter på Midtsjælland. Det mest afslørende citat er imidlertid det følgende: »Steffen Jacobsens ensidige fokus på hvad arbejdsmarkedet ønsker, og hvad penge kan købe, er i tidens ånd og stemmer med visse politikeres (læs: borgerlige) ønsker om viden som profitmaksimering«. Ja, det lyder jo fælt og kapitalistisk, at viden skal kunne bruges til noget i den virkelige verden.

Det er et i min optik meget, meget problematisk udsagn. Det siger jo egentlig, at man ikke uddanner kandidater beregnet på offentlige eller private virksomheder – men »for sin egen skyld«. Jeg håber da, at lektorer, professorer og rektoren for RUC bare et eller andet fjernt sted ved, at deres årlige bevilling på omkring 765 millioner kroner rent faktisk kommer et sted fra: Erhvervslivet. Udsagnet stemmer meget godt overens med mine egne oplevelser fra fire år på Etnografi/Antropologi i sluthalvfjerdserne, hvor skældsordet over alle var »utilitaristisk«. Dvs. at man absolut ikke måtte udføre forskning, der var relevant på nogen måde. Det var under munkemarxismens zenith. Lektorerne var rædselsslagne for at komme med fortolkninger, fordi min (studentens) mening var lige så god som deres, og de var rædselsslagne for at være autoriteter.

Indirekte siger verdensklasseforskerne på RUC, at det almene gymnasium ikke er studieforberedende. Systemet identificerer ikke talenter, selvom mange vil hævde, at der er et absurd antal forskellige gymnasiale linjer. Man udtrykker, at gymnasiaster kun får tomme karakterer, men ikke får feedback. Hvis man tillader mig at anvende et lille »slice of life« hjemmefra, har vi fem yngre mennesker her med tilsammen 53 års skolegang i folkeskolen og gymnasiet. De har da i høj grad fået feedback fra deres lærere gennem hele forløbet. I parentes bemærket afskyr de alle som én gruppearbejde som pesten, fordi det altid ender med at der er en, maks. to, i gruppen, der rent faktisk laver noget, mens de andre kører på frihjul.

Nå, men lad os se på fakta, selvom empiri jo er noget frygteligt noget. Ifølge Regeringens Vækstforum 2011 modtog RUC bevillinger for 765 millioner kroner. Mht, »verdensklasseuniversitetets« rangering internationalt… ja, så eksisterer de faktisk ikke! De to mest anvendte rangeringer, Times Higher Education og QS, rangerer danske universiteter som følger. Times: Københavns Universitet (KU) (160), Syddansk Universitet (301-350) og Aalborg Universitet (351-400). QS: KU (45), Aarhus Universitet (96), DTU (123), Syddansk Universitet (308) og Aalborg Universitet 363.

RUC er der ikke. Rangeringerne baseres på flere kriterier: Hvorledes peers, (altså) andre videnskabsfolk, rangerer de forskellige universiteters vigtighed og væsentlighed, antallet af publikationer i internationale, videnskabelige tidsskrifter og disses impact factor, de studerendes egen oplevelse af undervisningens kvalitet, antal videnskabelige citationer per fakultet osv. Dertil kommer antallet af Nobelpriser, men det er så ikke så relevant i denne forbindelse.

At der i Danmark ligger et sørgeligt overset universitet fyldt med super kreative studerende og »verdensklasseforskere« er altså gået hen over hovedet på … ja, alle. Og hvis jeg var rektor, professor eller lektor på RUC, ville jeg i fremtiden holde rigtig lav profil og håbe på, at de bevillingsgivende myndigheder ikke finder på at kræve noget så profant og kortsigtet som resultater.

Udover ovennævnte indlæg, har der på de sociale medier raset en mindre shitstorm mod undertegnede fra nuværende eller tidligere studerende. Også de har været ret afslørende. Jeg har sgu da sjældent set så ubehjælpsomt skrevne indlæg fyldt med syntaksmæssige og grammatikalske hæsligheder og bunker af stavefejl. Men forfatterne er sikkert helt enormt kreative.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.