Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Røde er kortsigtede - blå langsigtede?

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Førhen var venstreorienterede langsigtede. De havde visioner og ideologi. De fremlagde snesevis af reformforslag. De opererede med »fremtids fjerne mål«. Omvendt var borgerligt sindede kortsigtede og uideologiske. Ideologier var »noget bras«, og man ville herfra blot bevare status quo så meget og så langt som muligt. Der skulle ikke laves noget om.

Nu er tingene vendt 180 grader rundt. Venstrefløjen er blevet kortsigtet og uideologisk. Selv hos Enhedslisten er der nærmest ikke et gram Karl Marx tilbage, når man argumenterer.

LO’s formand, Harald Børsting, undrede sig for nogle uger siden over, at det ikke var fra arbejderbevægelsen, at man stillede kravet om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«. Det ville jo trods alt flugte godt med, hvad man gik rundt og benævnte sig selv.

Men sådan er det ikke. I dag er det venstrefløjen, som går i brechen for, at det skal give (næsten) lige så meget at være på overførselsindkomst (dvs., tære på den af de arbejdende skabte merværdi) som at tage et lavtlønnet job. Det er dermed venstrefløjen, som nægter at mindske udbytningen af arbejderklassen. I det hele taget ser venstrefløjens hovedmålgruppe ud til at være blevet, hvad man kan kalde ikke-arbejderklassen. Man vil først og fremmest gavne dem, som ikke skaber samfundsværdier.

Alle visioner om, hvad der kunne stille den arbejdende klasse bedre, ser ud til at være væk. Hver gang, der er en, som stiller forslag om, at de arbejdende skal have det bedre og beholde lidt mere af den surt tjente løn, er venstrefløjen parat til at skyde forslaget ned. Status quo er godt – reformer er skidt, synes devisen at lyde. (Man kan efter sigende høre helt op til overfladen, hvordan Karl Marx roterer i sin grav derovre i London i frustration over venstrefløjens ageren).

SAMFUNDSREFORMATORERNE er i stedet blevet blå. Det er herfra visionerne kommer om, hvordan velfærdssamfundet på længere sigt kan bevare sin bæredygtighed. Det er her, man ikke er bange for at operere med begrebet ideologi. For ideologi er ikke længere ildeset i den borgerlige lejr. Det er udtryk for, at man vil føre en bevidst politik med pejlemærker.

Ungdommen vil normalt lave verden om til et bedre sted at være. For det er jo dem, som skal overtage den. Førhen var ungdommen i høj grad venstreorienteret. Nu er den langt mere blå. Hænger det sammen med udviklingen, som er beskrevet ovenfor?

 

I DET HELE taget kan man spekulere over årsagerne til dette markante skift i dansk politik. Hvorfor er venstrefløjen blevet så status quo-orienterede? Har de blot nået alle mål? Eller er de venstreorienterede blevet intellektuelt dovne, Og er de holdt op med at læse de teoretiske værker, som er forudsætningen for at tænke ideologisk?

Og samtidig: Hvad er grunden til, at borgerlige partier i dag er langt mere idéorienterede end tidligere? Svarene på spørgsmålene blæser foreløbig i vinden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.