Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Risiko for ny-feudalisme?

Hvordan undgår man at mange mediers økonomiske afhængighed af støtte fra staten fører til, at de selvsamme medier bliver for bovlamme i kritikken af den førte politik? Havde den manglende kritiske dækning af indskrænkningerne i offentlighedsloven og Irak-krigen noget at gøre hermed?

Peter Nedergaard:"Alt i alt har den voluminøse offentlige sektor skabt grundlag for, at man kan frygte en tilbagevenden til visse feudale reaktionsmønstre, medmindre der er en konstant opmærksomhed angående denne fare. Er der det?"
Peter Nedergaard:"Alt i alt har den voluminøse offentlige sektor skabt grundlag for, at man kan frygte en tilbagevenden til visse feudale reaktionsmønstre, medmindre der er en konstant opmærksomhed angående denne fare. Er der det?"

I feudale samfund var borgerne ikke borgere. De var undersåtter og underkastet kongens forgodtbefindende og vilkårlighed. Kongen kunne uddele privilegier og penge til dem, som han syntes om. Systemet var stift, vilkårligt og beroede fuldstændig på, at monarken var kapabel, hvad der langtfra altid var tilfældet.

Fra 1789 og frem kom borgeren frem og erstattede undersåtten. Markedet opstod. Kapitalismen kom til, og velstanden steg. Folk turde ytre sig og sige sandheder, som ikke passede magthaverne, for man var ikke længere økonomisk afhængige af dem. Det betød et kvantespring i skabelsen af ny viden, som kunne omsættes til opfindelser og en mere rationel indretning af samfundet. Demokratiet kom til i kølvandet, som yderligere gav borgerne frihed.

Men samtidig medførte udviklingen, at staten voksede og voksede. Økonomisk slugte den mere og mere af samfundskagen. Flere og flere var afhængige af at få deres udkomme (løn, støtte, hjælp) fra staten. Færre og færre var selvhjulpne. Udviklingen blev presset frem af demokratiets asymmetriske logik, hvor de snævre og koncentrerede interesser i mere støtte (f.eks.: de ældre skal have højere pension) altid tilgodeses til fordel for de brede og generelle skatteborgerinteresser, som skal betale støtten.

Det betyder, at den forslugne stat og dens bestyrere i form af det til enhver tid siddende politiske flertal i et vist omfang er ved at få samme rolle, som den feudale monark havde. I feudaltiden kunne man vilkårligt få frataget enhver form for støtte, job eller privilegier, hvis man kritiserede monarken. Det sker ikke i dag, hvis man kritiserer staten og det politiske flertal, som bestyrer staten. Spørgsmålet er imidlertid, om der risikerer at findes tendenser til ny-feudalisme i kraft af den eksorbitant stærke rolle, som staten har fået for, hvordan mange menneskers liv og levned arter sig. Det er i hvert fald noget, man nok burde være mere opmærksom på, hvis ikke feudaltidens idémæssige fattigdom og mangel på de facto ytringsfrihed skal gentages med alt, hvad det medfører af stagnation på alle fronter.

Hvordan undgår man f.eks., at mange mediers økonomiske afhængighed af støtte fra staten fører til, at de selvsamme medier bliver for bovlamme i kritikken af den førte politik? Havde den manglende kritiske dækning af indskrænkningerne i offentlighedsloven og Irak-krigen noget at gøre hermed?

Hvordan sikrer man, at forskningsbevillingerne også går til kvalificerede forskere, hvis forskning er kritiske over for selve grundlaget for den politik, som mainstream ønsker gennemført? Få forskere stiller spørgsmål ved fundamentet ved den danske velfærdsstat. Har det noget at gøre hermed?

Hvordan sikrer man, at offentligt ansatte har fuld og reel ytringsfrihed, selv om det indebærer kritik af forhold, som deres arbejdsgivere ikke ønsker frem? Der er eksempler på, at resultatet heraf er en fyreseddel. Er det ikke en tilbagevenden til at være i feudalherrens sold?

Alt i alt har den voluminøse offentlige sektor skabt grundlag for, at man kan frygte en tilbagevenden til visse feudale reaktionsmønstre, medmindre der er en konstant opmærksomhed angående denne fare. Er der det?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.