Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Rigtige mænd – en uddøende race

Hvad er det allerværste, man kan fødes som i Danmark anno 2017?

I en tid hvor det er gået på mode konstant at påtage sig en offerrolle i den offentlige debat, som var man en anden Messias, synes dette spørgsmål desto mere relevant. Særligt pga. det dertilhørende svar, som strider mod den gængse opfattelse, der hersker i medierne.

For nej, det er ikke minoriteterne, hverken dem med anden etnisk baggrund eller anden seksuel orientering. Det er heller ikke dem der adskiller sig som konsekvens af deres tro, og sågar heller ikke kvinderne, hvilket feministerne ellers ihærdigt kæmper for at få os til at tro.

Jeg er ked af at måtte skuffe, men sandheden er som bekendt ilde hørt, og i dette tilfælde også langt mindre eksotisk.

Svaret er nemlig noget så kedeligt, som »den hvide mand«. Han, som dag ud og dag ind udsættes for en regulær heksejagt, et forfølgelsesvanvid. Han, som erklæres skyldig i alverdens ugerninger, uden en retfærdig rettergang, hvor det basale retsprincip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte bliver bevist, gør sig gældende. Han, som over de seneste årtier har set sig selv blive overflødiggjort, og render fortvivlet rundt over ikke længere at have en mening i tilværelsen, ikke at være nødvendig. Ikke nødvendig for at brødføde sin familie, ja, faktisk slet ikke engang nødvendig for at skabe en familie.

Fri jagt

Det hele begyndte, da der bliver erklæret fri jagt på samfundets autoriteter tilbage i 68, som dengang stort set bestod af hvide mænd. Og jeg skal da lige love for at jagtsæsonen blev skudt i gang, for siden da har der stort set ikke været ro og fred i gaderne.

Den tiltagende furore, som blot er vokset siden da, har for alvor nået sit højdepunkt de senere år. I visse tilfælde kan den bedst af alt sammenlignes med et direkte had. Det ses tydeligt, når man læser spalterne i landets aviser, særligt de mere venstreorienterede af slagsen, eller følger med på TV-stationernes nyhedsudsendelser såvel som debatprogrammer. I disse dage findes der snart ikke et eneste sted, lader man sig forstå, der ikke i for høj grad er mandsdomineret. Så skulle det da lige være i de små hjem, da det jo kun kan gå for langsomt med at sende de nybagte fædre på tvungen barsel.

Denne vrede og påtaget forargelse, som er blevet kultiveret i de seneste mange år og er rettet mod et falsk fjendebillede, har både forblændet og afledt masserne.

Forblændet, fordi man ikke evner at se det evidente. Nemlig at her er tale om intet andet end racisme og sexisme, noget folk ellers plejer at anse sig selv som frontkæmpere imod. Ønsket om at indføre kønskvoter ved flere forskellige stillinger, bygger jo på en generalisering af en samfundsgruppe, der kun hviler på disses køn og race. Tanken er jo, at folk skal frasorteres i bl.a. jobansøgninger til særlige stillinger, alene på baggrund af deres køn og hudfarve. Diskrimination! Hykleriet tager ingen ende.

Derudover har vreden og forargelsen afledt masserne fordi den fjerner fokus fra nogle af de reelle udfordringer, vi som samfund står over for. Det kan da godt være, at mændene er overrepræsenteret på direktionsgangene, det kan der være mange naturlige forklaringer på, men de udgør samtidig majoriteten af narkomaner, hjemløse, selvmordsofre og drikfældige. Dermed er den virkelighedsfjerne forestilling om hvide mænd som en gruppe ene med privilegier en utvetydig løgn.

Hadefuld forfølgelse

Beklageligvis må denne hadefulde forfølgelse af den hvide mand maskeret som en kønskamp siges at have sejret. For jo, der er ganske vist stadig et flertal af mænd på de mest magtfulde poster, endskønt det er faldende, men tanken om at udradere maskuliniteten fra landkortet er lykkedes.

Udfaldet af efterdønningerne fra 68 har været, at min generation, nutidens unge, og kommende generationer i det store og hele er opvokset uden maskuline forbilleder og værdier. Forskellen mellem kønnene er udvisket, fordi maskuline værdier ikke er blevet set som en naturlighed for drenge, men snarere som noget, der burde opdrages væk.

Matriarkatet har presset sine værdier ned over hovedet på drenge fra den dag, de er blevet født, og senere sat i vuggestue med kvindelige pædagoger, der ikke vil lade drengene udleve deres naturlige opførsel, fordi den »stereotypiske kønsrolle« er noget værre noget. Resultat, som ses med al tydelighed i dag, er, at forestillingen om maskulinitet er reduceret til perfiditeter, som udtrykkes af folk som Carl-Mar Møller, eller en tilfældig bøf, der står og stønner i et fitnesscenter. Den ægte maskulinitet, som i sin natur er alt andet end sexistisk, tværtimod, er gået bort. At være en rigtig mand, hvilket er det stik modsatte af en moderne mand (der bedst betegnes som et skvat) handler jo om at opføre sig galant, behandle kvinder respektfuldt og have modet til at sige fra og blande sig, hvis man ser folk i nød.

Så tillykke, den hvide mand er ved at blive lagt i graven, for i 2017 kunne han ligeså vel være en kvinde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.