Indspark

Rend mig i danskheden

»Kravene til opnåelse af dansk statsborgerskab betyder ikke, at man behøver føle sig dansk, agere dansk, eller kunne begå sig på dansk, for at kunne få udstedt dansk pas. Det burde det gøre, men sådan er det ikke.«

Antallet af ghettoer i Danmark varierer fra år til år og fra valgperiode til valgperiode. Ikke kun fordi forholdene i områderne ændrer sig gevaldigt, men fordi definitionen på begrebet »ghetto« gør.

Når venstrefløjen danner regering, er der, ikke så overraskende, færre ghettoer på Danmarkskortet, end når en blå regering sidder på magten.

I 2013 var der enstor debat om, vi overhovedet skulle bruge betegnelsen »ghetto«, eller slette den helt fra den danske ordbog og kalde ghettoer for »udsatte områder«. I hvert fald ifølge Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, og det dengang fremtrædende medlem af Folketinget for SF, Özlem Cekic.

For hvis man, ifølge blandt andre disse to, kalder områderne for det, de er, vil folk få en følelse af, at de virkelig lever i en ghetto og føle sig mindre værd end resten af den danske befolkning.

I dag er situationen ikke meget anderledes. Vi tror stadigvæk, at hvis vi kalder mennesker, områder og ting for noget andet, så ændrer de tilstand på nul komma fem.

I dag er det blot danskheden, der er på menuen. Folketinget vedtog for nylig en udtalelse om, hvornår man statistisk set kan betragtes som dansker. Det skete i forbindelse med en debat om ghettoområder og de dele af Danmark, hvor flertallet af befolkningen ikke har danske aner.

Det var ikke et værdipolitisk spørgsmål, men blot et statistisk spørgsmål i forbindelse med en demografisk analyse af visse områder i Danmark.

Det fik venstrefløjen og en stor gruppe debattører med indvandrerbaggrund til at gå i selvsving. »Skal Martin Henriksen og Naser Khader fortælle mig, om jeg er dansk?« »Hvad skal der til, før jeg må føle mig dansk?« – and what not.

Det er decideret pinligt at være tilskuer til. Hvis man i stedet skruede ned for følelserne, offerrollen og selvmedlidenheden, og så objektivt på sagen, ville mange forstå nødvendigheden af Folketingets beslutning.

Jeg forstår ikke, at folk mener, at besiddelse af et dansk pas er lig med, at man er dansk. Det burde det være, men sådan ligger landet ikke. Kravene til opnåelse af dansk statsborgerskab betyder ikke, at man behøver føle sig dansk, agere dansk, eller kunne begå sig på dansk, for at kunne få udstedt dansk pas. Det burde det gøre, men sådan er det ikke.

Ellers ville mennesker som Adnan Avdic, den fremtrædende salafist, og hans meningsfæller aldrig have fået statsborgerskab.

Til gengæld ville Umut Sakaria, indehaver af restaurant Grisen, der er en lovlydig, selvforsørgende mand, som skaber arbejdspladser og repræsenterer Danmark på bedste vis, have fået dansk statsborgerskab for længst.

Men nej. Umut skal løbende have forlænget sin opholdstilladelse, fordi han engang i folkeskolen havde for lav en karakter i dansk.

Mens Adnan Avdic og lignende fortsat vil kunne pynte sig med rødbedefarvet pas. Her vil du ikke høre venstrefløjen og indvandrere gå amok, for her er der ikke andre end Danmark, der er krænket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.