Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Regeringens sprogambitioner bliver svære at indfri

Gymnasieudspil. Regeringens gymnasieudspil rummer en god ambition på fremmedsprogenes vegne, men det nytter ikke noget, hvis det ikke bliver fulgt op med handling. Og gymnasieudspillet skaber ikke nødvendigvis de strukturer, der skal til.

»En af sprogundervisningens styrker er netop indsigten i andre kulturkredses måder at tænke på, se verden på, handle på. Og det er der om noget brug for i en globaliseret verden, hvor udfordringerne står i kø – også de udfordringer, som opstår på grund af kulturforskelle. Kommunikation, læsning og tekstforståelse er centralt i sprogfagene,« siger dagens kommentatorer. FOTO: SCANPIX
»En af sprogundervisningens styrker er netop indsigten i andre kulturkredses måder at tænke på, se verden på, handle på. Og det er der om noget brug for i en globaliseret verden, hvor udfordringerne står i kø – også de udfordringer, som opstår på grund af kulturforskelle. Kommunikation, læsning og tekstforståelse er centralt i sprogfagene,« siger dagens kommentatorer. FOTO: SCANPIX

I de sidste måneder har vi oplevet, at universiteter har overvejet og også besluttet at nedlægge flere af de såkaldt mindre sprogfag. I den anden ende af uddannelsessystemet oplever børn og forældre, at mulighederne for at vælge andre sprog end tysk i grundskolen reduceres – selv i større kommuner, hvor der hidtil har været gode muligheder for eksempelvis at vælge fransk i stedet for tysk i 6. klasse. Og hvor det ville være oplagt udover tysk som obligatorisk sprogfag, at udbyde andre sprog, f.eks. spansk, som valgfag, skæres der ind til benet i sprogundervisningen, så der kun er mulighed for at vælge ét sprog udover engelsk.

I regeringens gymnasieudspil, som blev præsenteret i begyndelsen af april, er det en ambition, at »flere elever vælger flere sprog - og gerne på et højere niveau«. Det er en ambition, som vi kun kan støtte op om. Men samtidig må vi erkende, at det er en ambition, som det bliver overordentligt vanskeligt at indfri. Dels på grund af ovennævnte udfordring i grundskolen, dels på grund af den almindelige folkestemning, som stadig synes at mene, at engelsk er tilstrækkeligt, selvom adskillige undersøgelser viser, at erhvervslivet lider under de utilstrækkelige sprogkundskaber.

I Dansk Erhverv lægger man ikke skjul på, at engelsk på højt niveau er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Herudover er et godt niveau i andet fremmedsprog i gymnasiet vigtigt for at opnå et højt niveau i uddannelserne, fordi tekstlæsning på andre sprog end dansk og engelsk er med til at skabe fagligt udsyn og kvalitet. Det gælder også på de videregående uddannelser. Og det giver sig selv, at niveauet i de egentlige sproguddannelser på professionshøjskoler og universiteter afhænger direkte heraf. Det gælder f.eks. sproglærere, tolke, oversættere og kultureksperter.

Hvis regeringen mener, hvad den siger - at flere skal vælge flere sprog og gerne på et højere niveau - skal der også skabes strukturer, der understøtter sådanne valg. Og det gør gymnasieudspillet desværre ikke. Gymnasieudspillet i dets nuværende form giver ikke tilstrækkelige muligheder for at vælge en studieretning med et begyndersprog på A-niveau, medmindre der indgår endnu et fremmedsprog i studieretningen - altså en tresproglig studieretning. Det giver supersproglige studenter – og det ville være lykkeligt, hvis en del af de unge valgte sådan en studieretning. Men de tresproglige studieretninger, som også eksisterer i dag, har ikke genereret mange af disse. Derfor er vi bekymret for, om lige denne begrænsning af studieretninger faktisk vil give færre med flersproglige kompetencer.

Regeringen har ellers fat i den lange ende, når det drejer sig om tilgangen til sprog og undervisningen. Regeringen sætter fokus på brugen af fremmedsprog også i andre fag. Ved at bruge engelsk, tysk, fransk eller spansk i undervisningen i andre fag, viser man eleverne, at sprog er anvendelige, og at de er fagoverskridende. Det er et stærkt signal til eleverne om, at sprog både er en central studiekompetence og en livskompetence, som det er helt nødvendigt at tilegne sig og lære at bruge. Flere og flere både bachelor- og kandidatuddannelser på såvel professionshøjskoler som på universiteter benytter i stigende grad engelsk som undervisningssprog. Samtidig har det længe været holdningen hos Dansk Erhverv, at sprog især er en eftertragtet kompetence som en sidekompetence, dvs. som noget, man kan ekstra.

Regeringsudspillet skal også have ros for at sætte fokus på de globale kompetencer: »Eleverne skal arbejde målrettet med sprog- og kulturforståelse i undervisningen.« Men samtidig lægges der vægt på selve kommunikationen: »Sprogfagene skal have mere vægt på kommunikative kompetencer frem for eksempelvis litteraturanalyse.«

Ved gymnasiereformen i 2005 blev de kommunikative kompetencer kraftigt styrket sådan, at det at kunne læse, skrive, tale og diskutere på de respektive sprog, kom stærkt i centrum i sprogundervisningen i de gymnasiale uddannelser. Men samtidig fastholdtes et fokus på indhold - for kommunikationen skal jo handle om noget for at give mening. Form og indhold hænger nært sammen. Sprogfagene skal være anvendelsesorienterede, men det er afgørende, at det ikke ender med en sprogundervisning, som kommer til at ligne turistspansk. Eleverne skal have et sprog, men hertil hører også en forståelse for den kultur, som sproget er en del af. En af sprogundervisningens styrker er netop indsigten i andre kulturkredses måder at tænke på, se verden på, handle på. Og det er der om noget brug for i en globaliseret verden, hvor udfordringerne står i kø – også de udfordringer, som opstår på grund af kulturforskelle. Kommunikation, læsning og tekstforståelse er centralt i sprogfagene. Både litteratur, tekster om samfundsudfordringer og tekster af historisk eller erhvervsmæssig karakter er med til at udvikle elevernes evne til at se sig selv udefra, og også til at se den anden indefra.

Derfor opfordrer vi til, at der ikke indføres et sprogsyn, som modarbejder ambitionen om at arbejde mere målrettet med kulturforståelse og heller ikke ambitionen om at styrke elevernes almendannelse. Sprog er som et håndværk, men ud over at vide, hvordan man bruger »hammeren«, skal man have en forståelse af, hvor sømmene skal sidde, og hvad det er, man bygger. Derfor skal der ikke kun være fokus på, hvordan man lærer at bruge sprogets former og bøjer diverse gloser, men også på den kultur, som sproget er en del af.

Endelig vil vi gerne tilslutte os regeringens ønske om at få udarbejdet en national strategi for sprogfagene. I 2011 nedsatte den daværende VK-regering en arbejdsgruppe, som skulle give inspiration til en kommende strategi for fremmedsprogene. Arbejdsgruppens rapport kom i juni 2011 - og en af anbefalingerne var netop at få udarbejdet en sådan strategi.

Vi bidrager gerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.