Kommentar

Regeringen bakker op om religionsfriheden

I Danmark er der en utrolig barsk og intens debat om drengeomskæring, skriver Dan Rosenberg Asmussen. Danske politikere bombarderes næsten dagligt med påstande om, at omskæringsritualet er »kønslemlæstelse«, og at barnet selv bør tage stilling.

Mindretallets ritualer skal ikke være hævet over dansk lov, men samfundets minoriteter må beskyttes mod usaglige indgreb i udøvelsen af deres traditioner, skriver Dan Rosenberg Asmussen. FOTO: VLADIMIR MELNIK/SCANPIX
Mindretallets ritualer skal ikke være hævet over dansk lov, men samfundets minoriteter må beskyttes mod usaglige indgreb i udøvelsen af deres traditioner, skriver Dan Rosenberg Asmussen. FOTO: VLADIMIR MELNIK/SCANPIX

Regeringen har for nogle uger siden tilkendegivet, at man som led i »Den Universelle Periodiske Bedømmelse« i FNs Menneskerettighedsråd accepterer en anbefaling om ikke at indføre et forbud eller en aldersgrænse for drengeomskæring. På trods af, at regeringens bekræftelse er helt i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og retten til religionsfrihed i den danske grundlov, har regeringens udmelding alligevel været udsat for kritik. Denne kritik kan give anledning til undren, når omskæring af drenge ikke er forbudt i et eneste land, der har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det gode spørgsmål er snarere, hvorfor Danmark fik spørgsmålet som led i gennemgangen af menneskerettighederne? Og hvorfor Danmark i marts 2016 fik officielt besøg af FNs særlige rapportør for religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt? Sandheden er, at der i Danmark er en utrolig barsk og intens debat om drengeomskæring.

Danske politikere bombarderes næsten dagligt med påstande om, at omskæringsritualet er »kønslemlæstelse«, og at barnet selv bør tage stilling. En række organisationer og enkeltpersoner forsøger at lægge et pres på Folketinget med påstande om, at det nærmest er uansvarligt ikke at kriminalisere helt almindelige danske forældre med jødisk eller muslimsk baggrund.

Omskæring af drenge er helt centralt for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker at være en del af den jødiske historie og den fremtid, som må komme. Omskæringen har stor betydning for barnets tilknytning til den jødiske kultur, sin familie og religionen. Den udgør dermed en hjørnesten i jødisk identitet. Lige så normalt dette er for jøder, lige så fremmedartet og grænseoverskridende kan det opleves af andre. Men dette er en kulturbestemt opfattelse. I den forbindelse er det værd at bemærke, at en tredjedel af alle verdens mænd er omskåret. Det er også værd at bemærke, at omskæring ved fødsel i en række vestlige lande gennemføres som følge af positive sundhedsmæssige, men også kulturelle årsager. Således er over halvdelen af alle amerikanske mænd omskåret.

Der er ingen sundhedsmæssige årsager, der kan støtte et forbud mod omskæring af drenge. Når omskæring finder sted kort tid efter fødslen og udføres i henhold til sundhedsmyndighedernes vejledning, er der tale om et ukompliceret og ufarligt indgreb. Alligevel fremføres det ofte af fortalere for et forbud, at der er en kobling mellem drengeomskæring og pigeomskæring. Det har ikke noget på sig. Pigeomskæring er et helt andet indgreb, der har til formål at begrænse seksuel nydelse.

Vi skal også finde os i påstande om problemer med vores sexliv som følge af omskæring. Tak for bekymringen, men det er der ingen evidens for overhovedet. Hvis man er i tvivl, kan man læse den seneste udgave af Danish Medical Journal, hvor der findes en systematisk gennemgang af samtlige studier, der undersøger en sammenhæng mellem drengeomskæring og seksuelle problemer. De danske sundhedsmyndigheder er ligeledes nået frem til, at de positive sundhedseffekter ikke er så store, at omskæring bør være obligatorisk, men heller ikke rummer risici, der kan begrunde et forbud.

Fortalere for et forbud mener, at vi tager et valg på barnets vegne. Det er korrekt. Men der er tale om et valg, der – i fravær af sundhedsmæssige risici – svarer til mange af de andre valg, som forældre træffer på barnets vegne. Det kan ikke udgøre en legitim begrundelse for et forbud mod omskæring, at barnets selvbestemmelsesret ikke respekteres, når dette ikke er tilfældet i utallige og langt mere vidtgående situationer. Som samfund accepter vi fri abort af hensyn til forældrene, vi accepterer kosmetiske operationer på børn og børns deltagelse i eller udeblivelse fra vaccinationsprogrammer. Som samfund skrider vi ikke ind overfor gravide mødres alkoholindtag under graviditeten eller passiv rygning i hjemmet. Noget så banalt som forældrenes holdning til børns kost og motion har enorm betydning for barnets fysiske udvikling og sygdom senere i livet. Det blander vi os ikke i. Så et forbud begrundet i barnets selvbestemmelsesret kan kun opfattes som ude af proportioner med, hvad vi som samfund normalt blander os i. Derfor kan jeg kun se støtten til et forbud som udtryk for et samfund, der ikke ønsker at tage hensyn til og udvise respekt for minoriteter og deres kultur-religiøse praksis.

Det er mit håb, at det danske demokrati fortsat vil udmærke sig ved at være inkluderende, tolerant og rummeligt i forhold til alle kulturer, normer og traditioner. Dette betyder ikke, at samfundet behøver at forstå eller synes om mindretallenes traditioner. Det betyder heller ikke, at mindretallenes ritualer skal være hævet over dansk lov. Men det bør betyde, at samfundets minoriteter beskyttes mod usaglige indgreb i udøvelsen af deres traditioner.

Så derfor tak til den danske regering for at holde fast i hensynet til religionsfriheden og minoriteternes rettigheder i forbindelse med FN’s menneskerettighedsovervågning.

De danske jøders vellykkede integrationshistorie i Danmark hænger snævert sammen med, at man altid har villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant over for de religiøse traditioner. Det er mig en gåde, at man på et tidspunkt, hvor integrationsproblemer topper den politiske dagsorden, gennem et forbud mod drengeomskæring måtte ønske at underløbe den jødiske integration og tilknytning til det danske samfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.