Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Prisen for at reducere ulighed

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

Uligheden er steget under Thorning, og mange opfordrer til »handling« mod den stigende ulighed. Men det er sjældent, at det ledsages af helt konkrete politik-forslag. Det skyldes formentlig, at det er svært i praksis at gennemføre tiltag i Danmark, der entydigt og signifikant øger ligheden uden tab af beskæftigelse og velstand.

I den økonomiske debat har jeg savnet, at økonomerne fra venstrefløjen (da mange af disse giver udtryk for, at de ønsker mindre ulighed) leverer konkrete forslag, der reducerer gini-koefficienten med f.eks. et pct.point samtidig med, at der leveres konsekvensberegninger på beskæftigelse og BNP. Gini-koefficienten er et ofte benyttet mål for ulighed. En Gini-koefficient på 100 er udtryk for høj ulighed, svarende til, at én person har al indkomst i samfundet. En Gini-koefficient på 0 er omvendt udtryk for lav ulighed, svarende til, at alle personer i samfundet har samme indkomst.

Jeg vil her gøre forsøget med at reducere Gini-koefficienten med et point. Hvis topskatten øges med 17 pct.point (fra 15 til 32 pct.point), reduceres Gini-koefficienten med et pct.point. Det skyldes, at topskatteydernes disponible indkomst umiddelbart reduceres med 17 mia. kr. Den øverste marginalskat vil i dette eksempel udgøre 72 pct. (omkring niveauet under Anker Jørgensen). Den højere marginalskat vil gøre det mindre attraktivt at arbejde ekstra. Det vil indebære, at arbejdsudbuddet reduceres med ca. 15.000 personer, og at BNP reduceres med ca. 13 mia. kr.

EN ANDEN VEJ til at reducere Gini med et point er at øge alle overførselsindkomster (dagpenge, kontanthjælp mv.) med otte pct. Det vil reducere beskæftigelsen med 9.000 personer, fordi det bliver mindre attraktivt at tage et job. Samtidig reduceres BNP med fem mia. kr.

Fælles for de to politik-tiltag er, at de leverer en mindre ulighed, men også at de reducerer velstand og beskæftigelse. Generelt kan man sige, at hvis man vil omfordele indkomst i Danmark via politik-forslag, så vil det skade velstanden. Derfor var jeg også meget skeptisk og overrasket, da OECD i en undersøgelse i december konkluderede, at der generelt er en negativ sammenhæng mellem økonomisk vækst og ulighed.

Uddannelse nævnes undertiden som et tiltag, der vil reducere uligheden samtidig med, at det øger væksten. Men effekten på uligheden er ikke entydig. Med meget stor sikkerhed vil en øget uddannelsesindsats øge uligheden på kort sigt, fordi studerende får den laveste overførselsindkomst i Danmark, nemlig SU. På længere sigt er effekten ikke entydig. Der er mulighed for, at nogle af de nye studerende får rigtig gode jobs og høj løn, hvilket vil øge uligheden. Der er også risiko for, at nogle falder ud af uddannelsessystemet og dermed bliver dårligere stillet end hvis de ikke havde taget en uddannelse og i stedet med det samme havde fået et job.

DESUDEN VIL DER på længere sigt være flere studerende, hvilket med sikkerhed øger uligheden. Et helt centralt, men ubesvaret spørgsmål, er desuden, hvordan man får personer til at uddanne sig mere. Det leveres der stort set aldrig svar på i debatten. Spørgsmålet er relevant, fordi personer jo selv oprindeligt har valgt ikke at tage mere uddannelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.