Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Populismen kan blæse nyt liv i demokratiet

»Den foragtede småborger klarer sig selv, stoler på sig selv og lever i balance og begrænsning. Småborgeren er en klippevæg af krystal. Ren og fast!«

Kasper Støvring
Kasper Støvring

Populisme er for åndsamøber, skrev Kristian Ditlev Jensen tirsdag 24. januar. Om jeg er en åndsamøbe, vil jeg lade andre vurdere, men jeg vil gerne forsvare populismen – forstået korrekt! For der findes ganske rigtigt problematiske varianter af populismen, ligesom Donald Trumps person er problematisk.

Men lad os se på populismen, som spiller en stor rolle i Trumps politik. Den amerikanske historiker Christopher Lasch har rehabiliteret populismen i bøgerne »Eliternes oprør« og »Det eneste sande paradis«, der udkom i begyndelsen af 1990erne. Lasch foreslår, at vi styrker civilsamfundet, og at vi derfor genbekræfter populismen. »Populismen er demokratiets autentiske stemme,« som han skriver.

Læs også: DF'er: Derfor må vi forsvare Trump, Kristian Ditlev Jensen

Den amerikanske tradition for populisme, som Lasch fremstiller den, har udgangspunkt i civile bevægelser og i en folkelig fornuft, der bygger på en sparsommelig livsform. De populistiske bevægelser blev ofte anført af handelsmænd, små fabrikanter, landmænd og af selvstændige, små næringsdrivende.

Det er nogenlunde, hvad vi herhjemme kalder småborgeren.

Karl Marx og hans eftersnakkere opfatter imidlertid småborgerskabet som det mest reaktionære lag i samfundet, og småborgeren foragtes også af højrefløjens højborgerskab.

To elementer er vigtige i populismen. Det ene er dyden. »Jeg foretrækker en behagelig last frem for en trist dyd,« skrev Moliére. Men dyden er ikke trist; den står i modsætning til slaphed og magelighed. Dyden er det, der præger familien med det lille firma, den lille gård eller købmandsbutikken. Det er mennesker, der tager ansvar for egne handlinger, som er arbejdsomme, uafhængige og gør sig nyttige for andre. De lægger af samme grund vægt på ejendomsretten til det lille stykke jord og deres virksomhed.

Den foragtede småborger klarer sig selv, stoler på sig selv og lever i balance og begrænsning. Småborgeren er en klippevæg af krystal. Ren og fast!

Læs også: Stop med at skabe falsk splittelse mellem elite og folk

Det andet element, der præger populismen, er taknemmeligheden. Taknemmelighed er hjertets hukommelse, siger man. Livet er trods alt godt, når blot man yder sit bedste. I dag er det dog mere populært at tale om rettigheder end om taknemmelighed.

Populisten er knyttet til lokalsamfundet, til familien, vennerne og fædrelandet. Kosmopolitisme og abstrakte rettigheder forekommer ham at være bragesnak. Det bringer ham ikke kun i konflikt med den globalistiske elite, men også med velfærdsstaten og den humanitære ideologi, som Lasch kalder »foragtens menneskelige ansigt«.

Populismen bygger på respekt, og den afviser underdanighed og nedladende medfølelse, som Lasch skriver: »[Populismen] står for jævne manerer og almindelig uforstilt tale. Den lader sig ikke imponere af titler og andre symboler på ophøjet social status, men heller ikke af krav på moralsk overlegenhed fremsat i de undertryktes navn.« Hvis de fattige behandles som ofre, skriver Lasch, kommer man let til at fratage dem deres ansvarlighed, og man undskylder deres undladelsesynder, hvis man lader fattigdommen friholde dem for skyld.

Populismen taler hellere om den enkeltes ansvar for sig selv end om samfundets ansvar for den enkelte: Det er vores frygt for at stille krav til andre, mere end vores uvilje til at hjælpe de nødstedte, der udvander demokratiet, som Lasch formulerer det. Vi er blevet for tilpasningsdygtige og tolerante, vi ydmyger »ofrene« med medlidenhed.

Denne skitse af populismen giver et indtryk af Trumps ideologiske bagland, som omfatter flere lag i befolkningen. Men det er især de lag, der ikke har haft gavn af den økonomiske globalisering, der har stemt på Trump. De håber på bedre tider, men ifølge liberale økonomer er de blevet forført af Trump.

Liberale økonomer siger ofte, at levestandarden ikke er faldet, bl.a. fordi varerne er blevet billigere pga. globaliseringen. Men her underkender økonomerne sociologiske kategorier som værdighed, anerkendelse og selvrespekt. Det er f.eks. vigtigere for en mand at kunne fremstå som en hårdtarbejdende, hæderlig og retskaffen forsørger af familien end at kunne købe et billigt fladskærms-TV eller fire skjorter, »made in China«, for 100 kroner. Konsum tilfredsstiller ikke mennesker særlig meget, særlig dybt eller særlig længe.

Det er værdigheden, populismen betoner, når den kæmper for familien, arbejdsfællesskabet og troen – de traditionelle bånd, der er hånet og ødelagt af den liberale elite. Nu står en kulturelt og økonomisk forarmet arbejderklasse og lavere middelklasse tilbage med et dystert livssyn, der klistrer sig til dem som våde klæder.

Populismen kan medvirke til at blæse nyt liv i demokratiet. Den giver marginaliserede mennesker et håb om forandring, og med Trump får de en stemme, så de føler sig repræsenteret i en kold verden. I Trump ser de et fyrtårn midt i det mørke og urolige hav. Fremtiden vil vise, om de alligevel støder på grund.

Kasper Støvring er kulturforsker, ph.d. og blogger på b.dk

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.