Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Politisk samarbejde kan lukke skattely

De hidtidige afsløringer af penge gemt i skattely er kun toppen af isbjerget. 7.600 mia. dollars er gemt i skattely. Alene i Afrika betyder de rigestes benyttelse af skattely et årligt skattetab på 14 mia. dollars. Regeringen bør arbejde for sortlistning af skattely.

Søndag aften blev debatten om skattely taget til helt nye højder – og den blev mere aktuel end nogensinde før – med den store afsløring af de såkaldte Panama Papers. Afsløringen af de over 11 millioner dokumenter var en del af det arbejde, som 190 journalister fra mere end 65 lande har foretaget gennem International Consortium of Investigative Journalist, ICIJ. De afslørede, hvordan verdens fjerdestørste advokatfirma, det Panama-baserede Mossack Fonseca, har hjulpet rigmænd fra hele verden, også fra Danmark, med at gemme millioner i skattely. Med hjælp fra velrenommerede banker, som eksempelvis Nordea.

Afsløringen kommer efter ICIJs første store afsløring af skattelyene i Luxembourg, de såkaldte LuxLeaks, og viser, hvor stort et problem skattely og skattespekulation er. I den forbindelse er det værd at minde om, at disse to afsløringer kun er toppen af et meget, meget stort isbjerg. Og at skattely verden over er med til at øge den økonomiske og sociale ulighed i verden. I samarbejde med Oxfam har IBIS vist, hvordan 7.600 mia. dollars er gemt i skattely. 30 procent af de rigeste afrikaneres formue, cirka 500 milliarder dollars, er blandt andet gemt af vejen i udlandet. Det betyder 14 mia. dollars i manglende skatteindtægter i Afrika om året. På globalt plan vurderes de store selskabers flytning af overskud til skattely at koste udviklingslandene omkring 100 mia. dollars i tabte skatteindtægter om året, næsten svarende til den samlede globale udviklingsbistand. Skatteunddragelse efterlader altså store huller i de offentlige budgetter og forhindrer de nødvendige skatteindtægter, der kan gøre underværker for at udrydde fattigdom og sikre en lige adgang til skolegang og uddannelse for alle.

Afsløringerne har med rette ført til forargelse, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Nordea har blandt andet besluttet at stoppe sit samarbejde med Mossack Fonseca. Det er godt og rigtigt, men det er vigtigt, at vi udnytter det momentum, som debatten om skattely har ført med sig, til mere konkret handling. Vi skal have lukket muligheden for at gemme penge i skattely helt og aldeles.

Og det er muligt at få lukket ned for skattelyene, hvis den politiske vilje kan mobiliseres.

Et opgør med skattely kræver i første omgang gennemsigtighed. Panamalækket viser, hvordan rigmænd kan gemme formuer i skuffeselskaber med stråmænd som direktører, fordi skattely som Panama og British Virgin Islands ikke registrerer i deres selskabsregister, hvem der er de egentlige ejere af formuerne og ikke kræver regnskaber af skuffeselskaberne. Det betyder, at skattemyndighederne i Danmark ikke kan få oplysninger om de egentlige ejere, selv hvis Panama ville udveksle informationer. For Panamas regering har opbygget et selskabsregister, hvor de ikke selv ved, hvem de egentlige ejere er. Det er kun skatterådgivere som Mossack Fonseca, der har en viden og en fuldmagt, der sikrer de egentlige ejere adgang til pengene. Den eneste årsag til at gemme formuer på denne måde er for at skjule dem for myndighederne. Derfor bør alarmklokken også ringe hos de banker, der hjælper med denne type konstruktioner.

Derfor skal den danske regering gennem EU kræve af skattely, at de 1) registrerer oplysninger om de egentlige ejere, 2) har et regnskab for skuffeselskaberne, og 3) udveksler oplysninger med andre lande. Dette er krav, som EU allerede har indført med hvidvaskningsdirektivet fra 2013, som derfor er naturligt at bruge som løftestang til at kræve større gennemsigtighed. Lande, der ikke lever op til disse basale kriterier, skal sortlistes, og der skal indføres sanktioner mod dem i form af strafrente på transaktioner mellem landet og EU. Det har USA med succes gjort tidligere for at få informationer om amerikanske statsborgere ud af den schweiziske bank, UBS. Det er med andre ord en helt konkret og mulig løsning, hvis verdens rigeste og mest indflydelsesrige lande beslutter sig for det.

Det er lige så afgørende at få indsigt i, hvad der gemmer sig i store selskabers filialer i skattely. Amerikanske multinationale selskaber har eksempelvis opgjort 80 milliarder dollars i overskud i Bermuda, hvilket er mere end deres samlede overskud i Japan, Kina, Tyskland og Frankrig tilsammen. Den 12. april fremlægger EU-Kommissionen et direktiv, om land-for-land rapportering for de store selskaber. Land-for-land rapportering, som EU allerede har indført for bankerne, kan give indsigt i, hvordan selskaber flytter overskud i skattely, fordi hvert datterselskab skal opgøre omsætning, overskud, skat og antal ansatte. Som reglerne er i dag aflægger en multinational virksomhed ét samlet regnskab for hele koncernen, uanset hvor mange lande selskabet er i, eller hvor mange datterselskaber, virksomheden har. Dette skjuler blandt andet selskabets interne handel mellem de forskellige datterselskaber og de enkelte datterselskabers skattebetalinger.

Vi hilser direktivet velkommen, men desværre tyder et lækket udkast af direktivet på, at Kommissionen ikke vil foretage reel land-for-land rapportering. Kommissionen lægger op til, at alle lande uden for EU – herunder alle skattely – samles i én post. Det gør forslaget meningsløst i forhold til at fange det overskud, som selskaberne flytter i skattely. Forslaget vil også kun omfatte selskaber med en omsætning på over fem mia. kr., hvilket udelukker 85-90 pct. af alle multinationale selskaber i EU.

IBIS henstiller til erhvervsministeren, at han arbejder for reel land-for-land rapportering for multinationale selskaber. Og vi henstiller til skatteministeren, at han arbejder for en sortlistning af skattely, der bevidst hjælper med at gemme formuer. Statsministeren har udtalt, at »det er totalt utilstedeligt, at penge flyttes ud af Danmark for at undgå beskatning«, og man må mene, at det er ligeså utilstedeligt, når det går ud over fattige lande. Derfor er det nu, at regeringen kan sætte handling bag ordene og sætte en stopper for skattely, både for individuelle formuer og for multinationale selskaber.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.