Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Politikerne vil selv styre flygtningepolitikken. Det lader sig ikke gøre

Andreas Kamm StÔøΩjberg vil annoncere om danske forhold. Integrations- og boligministeren vil annoncere om flygtninges forhold i Danmark i udenlandske aviser. Forsker og Dansk FlygtningehjÔøΩlp tvivler pÔøΩ effekten. arkivfoto: Andreas Kamm, generalsekretÔøΩr i Dansk FlygtningehjÔøΩlp
Andreas Kamm StÔøΩjberg vil annoncere om danske forhold. Integrations- og boligministeren vil annoncere om flygtninges forhold i Danmark i udenlandske aviser. Forsker og Dansk FlygtningehjÔøΩlp tvivler pÔøΩ effekten. arkivfoto: Andreas Kamm, generalsekretÔøΩr i Dansk FlygtningehjÔøΩlp

Der er nogenlunde bred enighed om, at den globale flygtninge- og migrationskrise er et fænomen, som ikke forsvinder af sig selv, men derimod må forventes at tage til, fordi konflikternes antal og varighed stiger. Det forstærker udfordringen, at verdens ulighed og fattigdom fortsat er stor, at klimaudviklingen mange steder ødelægger folks livsgrundlag og skaber fordrivelse, samt at der dertil må forventes en stor befolkningstilvækst i de områder af verden, der kæmper med de allerede nævnte problemer.

Udfordringerne er globale, og de mærkes på den globale scene, i EU-fællesskabet, og de mærkes også som en udfordring i vores eget velfærdssamfund. Det ses af den uendelige række af FN-strategier, EU-forslag og danske lovændringer.

Mangfoldigheden af forslag demonstrerer samtidig, at verden hænger sammen. Det, som sker i Afrika eller Mellemøsten, mærker vi i Europa og i Danmark på en måde, vi ikke helt har prøvet før. Det er der mange grunde til. Verden er mere gennemsigtig – vi kender hinandens vilkår – flygtninge og fordrevne er mere mobile, menneskesmuglerne mere smarte o.s.v. Og hele udviklingen drives af de ovennævnte faktorer: konflikter, fattigdom, klimaforandringer og befolkningsvækst.

Udviklingen er dyster, og vi kan være usikre på, om vi kan håndtere den. Men vores reaktioner på udfordringerne er også skræmmende. Vores fællesskaber kommer til kort, vores principper presses ud af facon og vores værdier undermineres.

Lad os se på de store institutioner, f.eks. FN og EU. Hvordan har de fællesskaber mødt udviklingen? Dommen over dem kan naturligvis gradueres og diskuteres, men det er vanskeligt at komme udenom, at FN ikke magter at møde de globale udfordringer på en særlig overbevisende måde. Det gælder også flygtninge- og migrationskrisen. Det går langsomt, der mangler ressourcer og fællesskab. FN betyder »forenede nationer«, men det er som om, den nationale interessevaretagelse blokerer for den enighed, det fællesskab, der skal til for at møde udfordringerne – ikke mindst flygtninge- og migrationskrisen og dens underliggende årsager.

Noget lignende kan man sige om EU-fællesskabet. I 2015, da de mange syriske flygtninge vandrede op gennem Europa, blev det også i Europa demonstreret, at den nationale interessevaretagelse spændte ben for fællesskabets handlemuligheder. Angela Merkel kørte fast i sit forsøg på at skabe solidariske løsninger på krisen og endte med at indgå en EU-aftale med Tyrkiets Erdogan for at få flygtningetallet bragt ned og dæmpe de bekymringer, som i flere lande truede med at skabe dramatiske regeringsskift – regeringsskift, som de fleste og vel også Merkel frygtede for alvor ville skubbe til vores demokratiske værdier. Aftalen var ikke smuk. Den er diskutabel i forhold til menneskerettighedsprincipper og den demonstrerer, hvor svagt vores europæiske fællesskab er.

Uanset svaghederne i »de store fællesskaber«, er der ikke andre veje at gå. Vi må holde sammen om de globale løsninger. Intet enkelt land kan håndtere udfordringerne alene. Derfor var og er det deprimerende at høre politikere sige, at de gerne selv vil styre vores flygtningepolitik. Det lader sig ikke gøre, når vi taler om den globale situation. Og hvad værre er: Det manglende fællesskab efterlader de nationale politikere med en værktøjskasse, der ikke egner sig til at løse de udfordringer, som vi møder i de enkelte lande. Sådan er det også i Danmark, hvor overskriften er blevet: »Vi må gøre Danmark mindre attraktivt«, underforstået at så vil asylansøgere nok vælge et andet land end Danmark.

Det gør man ved at forringe vilkårene for flygtningene. Lavere sociale ydelser, optjeningsprincipper på pensioner, ødelæggende familiesammenføringsregler, smykkelov, burkaforbud osv. Flugten fra de gode demokratiske principper om »frihed, lighed og fællesskab« er markant. Flygtninge og indvandrere udstilles som »de andre«, som problemet og som dem, vi med sindsro kan behandle anderledes, ulige og dårligere.

Det er i sig selv problematisk at lade vores demokratiske værdier smuldre, når der er allermest brug for dem, nemlig i modvind. Men det er yderligere problematisk at gå denne vej af »ufrihed, ulighed«, når vi samtidig prædiker bekymring for samfundets sammenhængskraft. Sammenhængskraft bygger på frihed, lighed. Sammenhængskraft er lig med fællesskab, og det næres ikke ved ulighed. Man skal ikke undervurdere de udfordringer, som er forbundet med modtagelsen af flygtninge i vores velfærdssamfund. Der er udfordringer i vores skoler, der er udfordringer i ghettoerne, det er vanskeligt at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet og vi slås med bandekriminalitet – og udfordringerne går ikke væk.

De grundlæggende forbedringer (færre konflikter og økonomisk fremgang) kan kun ske ved fælles, langsigtede og ressourcekrævende indsatser i FN, i EU og i andre lignende fællesskaber. Uden en stærk indsats her, efterlades nationale politikere fortsat med værktøjskasser, som ikke egner sig til at håndtere problemerne. Først og fremmest fordi friheden og ligheden undermineres og skaber snubletråde for fællesskabet og vores gensidige tillid – altså samfundets sammenhængskraft.

Andreas Kamm er foredragsholder, konsulent, debattør samt tidl. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.