Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Pia Kjærsgaards ligegyldige mediekritik

Foto: Nils Meilvang.
Foto: Nils Meilvang.

Vi har dårligere politikere, end vi fortjener. Til gengæld har vi bedre medier, end vi fortjener. Heldigvis.

Det blev til fulde illustreret af Berlingskes interview med Folketingsformand Pia Kjærsgaard 13. juni.

Kjærsgaard frygter for demokratiets ve og vel, hvis ikke landets medier ændrer kurs, siger hun.

»Hvis folk ikke tror på os længere og ikke vil have noget med os at gøre, ser jeg en fare for demokratiet,« fastslår hun.

Jeg undrer mig. Er det mediernes opgave at sørge for, at borgene har tillid til politikerne? Var det ikke politikernes egen rolle?

Det underlige er, at Kjærsgaard selv i mange år har været leder af et parti, der slog sig op på mistro til politikere (og journalister). Mistro rettet mod »gammelpartierne«, da hun var medlem af Fremskridtspartiet. Og mistro rettet mod »samfundseliten«, da hun blev leder af Dansk Folkeparti.

Journalister er håndværkere, der har lært at skrive og formidle. Journalister lever af de smuler, der bliver kastet ud til dem. For det meste smuler fra politikernes bord, når de folkevalgte skyder på hinanden og bagtaler hinanden.

Kjærsgaard er utilfreds med, at journalister benytter sig af debatten, der foregår på politikeres facebook-profiler. »Hvorfor tager journalister egentlig nyheder fra politikeres Facebook-eller Twitter-profiler?« spørger Folketingets formand. »Det forstår jeg ikke.«

Jeg forstår til gengæld ikke hendes overraskelse. Facebook og Twitter er i dag politikeres foretrukne middel til at få kontakt til omverdenen. Så hvorfor skulle man ikke tage politikere lige så alvorligt (eller lige så lidt alvorligt), når de meddeler sig her – med deres egne ord?

For samtidig er Kjærsgaard utilfreds med, at politikere mere og mere kun vil svare på journalisters spørgsmål via mail.

»Det er sølle, og jeg tænker tit: ’Er det overhovedet ministeren selv, der svarer, eller er det en spindoktor, som har skrevet det?’« siger hun.

Helt konkret bygger Kjærsgaard sin utilfredshed på mediernes behandling af Morten Messerschmidt. Historien om en formiddagspresse i skikkelse af Ekstra Bladet, der er gået for langt.

»Ekstra Bladet smadrer demokratiet med den måde, avisen har skrevet på i den her sag,« siger hun.

Men der var jo noget at komme efter, var der ikke? Dansk Folkeparti har indvilliget i at betale 2,6 millioner kroner tilbage, efter at Europa-Parlamentets ledelse afgjorde, at EU-midler var brugt i strid med reglerne. Og Messerschmidt-sagen har da i hvert fald afsløret, at penge er blevet brugt på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, med henvisning til, at det var en EU-aktivitet.

»Vi ved ikke endnu, hvad han har gjort. Om det er sjusk, lemfældig omgang med tingene eller andet, det ved vi ikke præcist. Men han er ikke dømt for noget,» fastholder Kjærsgaard. Og det er Dansk Folkeparti heller ikke, selvom sagen lugter. Men manglende domfældelse har da aldrig afholdt DF fra at være kritisk, når man kunne lugte sine politiske modstanderes blod. Hvorfor skulle pressen så holde sig tilbage?

Kjærsgaard understreger flere gange i løbet af interviewet, at journalister selvfølgelig skal være kritiske over for magthavere og undersøge sager til bunds. Men det skal ikke blive personligt, siger hun.

Igen: Hvordan mon Lars Barfoed syntes, det var at blive fyret af Dansk Folkeparti som familie- og forbrugerminister på et latterligt grundlag om fødevarekontrol? Og hvordan mon Eva Kjer Hansen syntes, det var at blive truet med fyring af DF, fordi hun havde sagt noget om, at de rige gerne måtte blive rigere – og at de fattigere også gerne måtte blive rigere? Var det bare business? I så fald var det business, der alene handlede om at ofre ministerblod, fordi det passede Dansk Folkepartis luner.

Man siger af og til, at vi har de politikere, vi fortjener. Det tror jeg ikke. Jeg tror bestemt, at vi har dårligere politikere, end vi fortjener, fordi dygtigere mennesker heldigvis foretrækker at gøre gavn som hjernekirurger og erhvervsledere og embedsmænd.

Til gengæld har vi bedre medier, end vi fortjener. De fleste private medier varetager en public service rolle ved siden af deres forretning. De bringer også nyheder, der er alment oplysende, uden at det giver ekstra kroner i kassen.

Selvfølgelig er der ting at kritisere i dansk presse. Når mange medier også er gået over til at lave lidt underlødig facebook-journalistik – og til at oversælge historier på nettet under lokkende overskrifter – er det udtryk for, at det er den eneste måde at tjene penge. Og hvordan kan det så være? Det er såmænd fordi politikerne i årevis har taget initiativer, der fjernede markedet for seriøs journalistik. Ved at hælde penge i Danmarks Radio og ved at give DR Radio mulighed for at brede sig til skrevne nyheder på nettet.

Kjærsgaard får et langt interview i et stort trykt medie og bruger det på at skose medierne på absolut ligegyldig vis. Hvorfor ikke sige noget om de elendige rammer, danske politikere har budt de frie medier? Man må spørge, hvem der egentlig udnytter hvem i denne begyndende danske sommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.