Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Pernille Vermund: 225-timers-reglen bryder ikke nasse-syndromet

225-timersreglen virker. Det var budskabet fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i sidste uge. Med udsigt til at kontanthjælpen eller integrationsydelsen ville blive skåret ned ved fortsat total lediggang, fandt et større antal af de muslimske indvandrere i 2016 beskæftigelse.

At økonomiske incitamenter virker, undrer mig ikke. Det undrer mig, at beskæftigelsesministeren jublede så højt og kaldte det et »paradigmeskift«. For det er det efter alt at dømme overhovedet ikke.

På TV tonede han frem og proklamerede, at regeringens – noget naive, mener jeg – ambition om, at halvdelen af migranterne fra de muslimske lande skal være selvforsørgende om to et halvt år, nu ser ud til at lykkes.

Jeg forstår så udmærket, at regeringen har brug for at sole sig i nogle succeser. Og det er den velundt, for der er langt imellem. Men 225-timersreglen er ikke en mirakelkur, der kan ændre grundlæggende på den modvilje, alt for mange muslimske migranter har mod at bidrage til samfundet og forsørge sig selv.

Hvis man tager sig tid til at se i en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra juli, vil man kunne læse, at hver tredje af de indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse, der er kommet ud på arbejdsmarkedet, arbejder færre end ti timer om ugen. Resten af tiden er de fortsat på kontanthjælp, integrationsydelse eller lignende.

Holder man det op mod 225-timersreglen, er mønstret klart. De muslimske indvandrere, som har udviklet en livsstil på offentlig forsørgelse, har tilpasset sig de ændrede vilkår. 225-timersreglen fordrer en indsats på fem-seks timer om ugen til gengæld for den offentlige forsørgelse. Og det leverer de muslimske indvandrere for at kunne opretholde en tilværelse på nas.

Men at konkludere, at disse mange tusind indvandrere er selvforsørgende inden 2020, er der intet belæg for i tallene. Det, der er belæg for, er, at økonomiske incitamenter virker. Og det burde have givet beskæftigelsesministeren blod på tanden. Af alle udlændinge bør man selvfølgelig kræve, at de forsørger sig selv. Det ville løse mange problemer med indvandring, også de kulturelle. For det egentlige problem er kulturelt. Det er uholdbart og ødelæggende for solidariteten i vores samfund, at store grupper af indvandrere udvikler en livsstil, der bygger på, at andre skal forsørge dem og deres børn, mens de selv ikke bidrager med noget.

Særligt libanesere, palæstinensere, irakere og marokkanere har taget denne livsstil til sig. Og af statistikkerne kan man se, at deres børn arver forældrenes dårlige manerer og lever på nas. Hver tredje efterkommer af indvandrere fra disse lande i aldersgruppen 25-29 år er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Hvad lever de så af? De lever af offentlig forsørgelse, og en del af dem supplerer op med indtægter fra kriminelle aktiviteter.

At påstå, at disse grundlæggende kulturelle problemer med den muslimske indvandring ser ud til at forsvinde som dug for solen på grund af 225-timersreglen, er hverken klogt eller sandt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.