Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på det blinde øje i fødselsdebat

Opinion: »Hver gang vi giver eller indtager medicin, skal vi være helt bevidste om, hvorvidt medicinens ønskede virkning opvejer dets bivirkninger.«

Lillian bondo, Jordemoderforeningen.
Lillian bondo, Jordemoderforeningen.

Sundhedsstyrelsen er kommet med en plan for, hvordan man overvåger brugen af medicin til at sætte fødsler i gang med. I løbet af det næste halve år skal fødestederne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen beskrive praksis ved igangsættelse af fødsler, ligesom der sættes en række andre initiativer i gang.

Det er en styrke ved Sundhedsstyrelsens plan, at den fokuserer bredt på igangsættelse af fødsler og på de metoder og den medicin, der bliver brugt. Hermed får vi mulighed for at vurdere behovet for at ændre praksis på fødestederne samt god anledning til at dele erfaringer ud fra lokale forhold.

Sundhedsstyrelsens plan går ikke kun ud på at undersøge Misoprostol, som man kan få indtryk af, når man læser Berlingskes artikler (13. september, red.). Misoprostol er, som avisen ganske rigtigt skriver, ikke registreret i Danmark til brug ved igangsættelse af fødsler.

Det er imidlertid ikke det samme som, at Misoprostol ikke kan være velegnet til at sætte fødsler i gang. Når Misoprostol ikke er registreret til brug ved igangsættelser, ligger årsagen blandt andet i, at intet medicinalfirma har set den økonomiske gevinst ved at søge om registrering af dette stof til brug ved fødsler.

Al medicin har bivirkninger, og det gælder både Misoprostol og det præparat, der findes i Danmark, som er registret til at sætte fødsler i gang. Et stort sammenfattende studie tyder på, at der ikke er forskel på de to præparaters bivirkningsprofil.

Hver gang vi giver eller indtager medicin, skal vi være helt bevidste om, hvorvidt medicinens ønskede virkning opvejer dets bivirkninger. Hos gravide er der en særlig grund til at være tilbageholdende med medicin, fordi der både er en mor og et barn at tage hensyn til.

Det glæder os, at Sundhedsstyrelsen har valgt at se bredt på igangsættelse og de metoder, herunder den medicin der bruges hertil, og ikke kun på Misoprostol. Hvis man overvejende ser på ét element i en sag og vender det blinde øje til andre elementer, risikerer man at miste overblikket og drage misvisende konklusioner.

Sundhedsstyrelsens plan kan blive et godt supplement til de initiativer, der allerede er taget ude på fødeafdelingerne i kølvandet på debatten om igangsættelser. For selvfølgelig har mediernes opmærksomhed, primært på Misoprostol, givet anledning til, at man på de enkelte fødesteder har taget praksis op til vurdering. Alt andet ville signalere uansvarlighed og faglig arrogance.

Vi tilstræber at se på hele problematikken uden at stirre os blinde på en enkelt faktor. Det at sætte en fødsel i gang er et indgreb, der kræver en god faglig indikation. Derfor skal hver enkelt kvinde have opbakning til at fortsætte en sund graviditet så længe som muligt, og den kvinde, som vi af forskellige årsager tilråder at få fødslen sat i gang, skal have den individuelle behandling, som hun har brug for.

Det er det, Jordemoderforeningen og DSOG arbejder for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.